Hvad er den vigtigste pointe i dagens tekst?
Flere ting rammer mig. Særligt beskrivelsen af fuglen og liljen springer i øjnene. Jeg kender særligt den passage fra Søren Kierkegaard, så det er interessant at læse grundteksten, der leder til hans filosofiske overvejelser. Kierkegaard taler om fuglen og liljens ubetingede glæde ved at være. Teksten slår på, at vi skal lægge vores bekymringer til side, fordi Gud har os. Læser man den bogstaveligt, er det svært ikke at blive provokeret. Hvis man eksempelvis er en flygtning, der er bekymret for, om man har tøj på kroppen, eller om ens børn får noget at spise, så er det svært at lægge bekymringernefra sig.
Hvem rammer ordene læst i 2021?
Ordene rammer os alle sammen. Alle os, der lever med væksten som et mål for succes, hvor alt skal være højere og bedre og mere. Det er også en politisk dagsorden, at vi hele tiden skal stræbe efter mere og sørge for, at der er vækst. Også selvom den luksuriøse livsstil giver os mere stress og belaster vores klima. Jeg tror, at vi i løbet af coronatiden er blevet mere optaget af budskabet i teksten. Vi opdager, at der er stor glæde at finde i naturen, og at det liv, vi har med hinanden, skal prioriteres, før tiden på Jorden er forbi. Jo mere vi er i naturen og væk fra underholdningen og det stræberiske, jo mere får vi en oplevelse af det åndelige.
Er der noget i dit eget liv, som du synes bliver sat i relief af tekststykket?
Personligt har jeg brug for at blive mindet om, at lykken ikke er lig med succes på den stræberiske måde. Det gælder både for mig og mine børn.
Jeg vil selvfølgelig gerne, at mine børn skal lykkes. Men lykken er ikke, hvad jeg kan give til dem, men hvad jeg kan være for dem. Det er en opgave for mig, at mine børn kommer ud i verden og oplever den. Ikke mindst fordi der er et parallelt budskab i vores samfund om, at vækst og stræben efter materiel succes er ypperlige mål. Men når vi kommer ud i naturen, oplever vi at befinde os i selvforglemmende situationer. Det er godt.
Hvem har lært dig mest om Bibelen?
Jeg tror, det var min lærer på seminariet tilbage i 2000, Bo Rasmussen. Han åbnede mine øjne for, hvor spændende en bog Bibelen er. Han fik os til at læse hele Markusevangliet, og hans tilgang var kritisk og historisk, men han havde også en tydelig respekt for kristendommen og for de troende. Den tilgang satte en masse ting i gang hos mig, og det var nok grunden til, at jeg valgte at læse religion og filosofi på seminariet.
Hvilken bibelsk fortælling har haft størst betydning for dig?
Fodvaskningen skærtorsdag, hvor Kristus vasker disciplenes støvede og beskidte fødder. Det er en historie, der handler om, at der ikke er noget rigt menneske, der er mere værd end det mest beskidte og fattige. Der er ingen præsident eller konge, som har større værdi end kældermennesket, der lever i skyggen.
Hvad har været din bedste oplevelse med en gudstjeneste?
De fleste gudstjenester, som jeg husker, har været i højskolekontekst. Dels i kirkerne i Silkeborg og dels dem, vi selv laver. Forstanderen på Silkeborg Højskole er jo præst, så det er ikke så fjernt fra os. Dér, hvor gudstjenesterne har gjort indtryk, er, når sangen og ordet og refleksionerne smelter sammen. Men også de gudstjenester, jeg har været en del af i FDF, som har været under åben himmel, har gjort indtryk. Under stjernerne eller den blå himmel bliver fællesskabet særligt stærkt i den ramme, der er gudstjenesten. Det kan noget helt særligt.