Vil forslag om tvangsoversættelser lide en stille død? Kirkeministerens største tabersag trækker igen ud

Regeringen har endnu engang udskudt et lovforslag, der forpligter trossamfund til at oversætte og offentliggøre prædikener, der holdes på andre sprog end dansk. Forslaget har fra begyndelsen været en fuser, men regeringen nægter at gå væk fra den, siger teologiprofessor

Efter hård kritik fra mange aktører og manglende opbakning i Folketinget forventer politisk kommentator Jarl Cordua, at lovforslaget om oversatte prædikener vil lide en stille død.
Efter hård kritik fra mange aktører og manglende opbakning i Folketinget forventer politisk kommentator Jarl Cordua, at lovforslaget om oversatte prædikener vil lide en stille død. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Det skulle have være fremsat for snart et halvt år siden, men nu er regeringens bebudede lovforslag om oversættelse af udenlandske prædikener til dansk endnu en gang udsat. Denne gang på ubestemt tid.

Dermed fortsætter kirkeminister Joy Mogensens (S) sten i skoen med at blive en endnu sværere sag for både hende og hendes parti, der forud for folketingsvalget i 2019 havde forslaget som et valgløfte.

Forslaget er endnu ikke blevet formuleret, men i en helhedsplan forud for valget i 2019 lød det fra Socialdemokratiet, at trossamfund skulle forpligtes til at oversætte og offentliggøre prædikener, der holdes på andre sprog end dansk. Formålet er at skabe åbenhed om forkyndelsen i moskéer med islamistisk præg.

Efter hård kritik fra mange aktører og manglende opbakning i Folketinget forventer politisk kommentator Jarl Cordua nu, at lovforslaget vil lide en stille død. Han er vært på Berlingskes podcast Cordua og Steno og medlem af Venstre.

”Det har været en fuldstændig umulig sag at kommunikere for Joy Mogensen og de to ordførere, som har haft ansvaret for forslaget. Alle kan forstå, at man vil gribe ind over for rabiate islamistiske prædikanter, men det ender jo med at ramme tyske og franske protestanter, der skal overvåges, som var det George Orwells ’1984’. Det tydeligste tegn på, at de har tabt en sag i den populistiske genre, er, at ikke engang Dansk Folkeparti vil bruge kræfter på at bakke det op. Jeg tror, Socialdemokratiet håber, at forslaget kan lide strådøden i al stilfærdighed,” siger han.

Ifølge Jarl Cordua er sagenet eksempel på, at virkeligheden ikke altid stemmer overens med de idéer, nogle yngre socialdemokratiske politikere udtænker. Og det bliver et grimt syn, når den ansvarlige minister formentlig ikke selv brænder for forslaget, siger han.

”Til Joy Mogensens forsvar skal det siges, at det ikke er udtænkt af hende, men af værdikrigere som kunne være Mattias Tesfaye og Rasmus Stoklund. Hun har formentlig ikke selv de store følelser for forslaget, men ikke desto mindre er det hendes opgave at få løftet de forslag, der er på hendes bord. Hun har ikke formået at vende debatten til regeringens fordel, og det forklarer, hvorfor hun er en af de ministre, der ligger i bunden af popularitetsskalaen.”

Bo Kristian Holm, der er professor mso i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, har også fulgt debatten om lovforslaget, som hankalder en tabersag for regeringen.Han ser to årsager til, at Socialdemokratiet ikke vil få den nødvendige opbakning:

”Forslaget har fra begyndelsen været en fuser, som de indtil nu er blevet ved med at gå tilbage til. Jeg tror ikke, at de oprindeligt har tænkt over, hvor stort et indgreb i religionsfriheden det ville være. Og for det andet har de formentlig heller ikke tænkt på, hvem der skulle kontrollere alle de tusinder af prædikener, der ville blive offentliggjort hver uge, og hvordan de ville sikre sig, at de rabiate forkyndere ikke bare udelod de mest kontroversielle afsnit fra de offentliggjorte prædikener. Enhver, der tænker idéen til ende, vil se, at forslaget vil være nærmest umuligt at realisere,” siger han og tilføjer, at man ikke kan foregive at lave en generel lovgivning, der alligevel er målrettet specifikt mod islamister, som man gjorde med den såkaldte burkalov i 2018.

”Burkaloven var noget andet, fordi man kunne formulere loven som et forbud mod ansigtstildækning i stedet for direkte at formulere den mod én religiøs gruppe. De ville sikkert gerne have det bureaukratiske apparat til at finde på en lige så kreativ løsning her, men det er jo umuligt at fritage for eksempel det tyske mindretal for en sådan lov, uden at det ville blive diskrimination. At der endnu ikke er formuleret et lovforslag, tyder i høj grad på, at det i praksis har været umuligt.”

Kristeligt Dagblad talte i går med kirkeminister Joy Mogensen, men hun havde ingen kommentar til oversættelsesloven.

I weekenden skrev hun i en mail til Jyllands-Posten, at pandemien har stået i vejen for arbejdet, men at det stadig er planen at fremsætte et lovforslag, så snart det er klar.