Prøv avisen

Dansk socialpolitik skal evalueres Bliver de utilpassede børn, de svage ældre, kontanthjælpsmodtagerne og de handicappede reelt hjulpet af den sociale indsats, der bliver tildelt dem? Det og mange andre spørgsmål ønsker socialminister Karen Jespersen (S) at få besvaret, og hun har derfor sat sit embedsapparat i gang med en omfattende evaluering af hele den danske socialpolitik. De første resultater kommer i slutningen af dette år, og de sidste vil være klar ved udgangen af 2002. Festuge-satsning klar til folkets dom Efter næsten et års intens forberedelse er Århus Festuges største satsning nogensinde, »Manden der ønskede sig en havudsigt«, klar til at møde publikum i dag. Rockorkestret TV-2, Peter Schaufuss Balletten og RadioUnderholdningsOrkesteret står i fælleskab bag det usædvanlige kunstnereriske samarbejde. Alle tre Festuge-forstillinger i Århus er for længst udsolgt. Det samme gælder stort set generalprøven i dag. Den 20. november opføres forestillingen to gange i København. Dobbeltdækkerbusser til København Måske er der dobbeltdækkerbusser på vej til bustrafikken i hovedstadsområdet. Tre ud af de 12 selskaber, der netop har budt på nye kontrakter for HT - Hovedstadens Trafikselskab - tilbyder, at linierne 250S og 300S betjenes med en dobbeltdækkerbus. Fleks-arbejdstid for børnefamilier En familie med små børn kan sagtens fungere, uden at børnene skal i daginstitution mange timer hver dag, selvom begge forældre har fuldtidsarbejde. Løsningen er en mere fleksibel arbejdstid for både mor og far. Det sagde den tidligere økonomiske vismand, professor Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus, på Socialpolitisk Årsmøde i Kolding i går. Side 3 Accept af færøsk selvstændighed De danske politikere er enige om at give færingerne øget selvstændighed, hvis de ønsker det, men endnu vil ingen af partierne lægge sig fast på, hvordan det eventuelt skal ske. I går offentliggjorde færingerne en hvidbog, der - udover at slå fast, at Færøerne kan klare sig uden danske bloktilskud - lægger op til fire mulige modeller med flere forskellige grader af selvstændighed. Side 3 På jagt efter penge til motorveje Hvis der skal bygges nye motorveje i Danmark, må forligspartierne bag den kommende finanslov for næste år selv være med til at finde pengene til dem. Regeringen vil hellere vedligeholde de eksisterende veje og jernbanenettet. Det siger trafikminister Sonja Mikkelsen (S) efter den skarpe kritik, som fra borgerlig side er rejst mod trafikafsnittet i regeringens forslag til finanslov. Side 3