Prøv avisen

Evangelisk tælling

H.P. Jakobsen, pastor emeritus, H.P. Hanssensvej 19, Haderslev, skriver:

Offentligt at tælle kirkegængere er uevangelisk, skriver sognepræst Hans F. Beck, Bække, i Kristeligt Dagblad den 24. januar.

Præsten vil åbenbart bevare sin (evangeliske?) ret til privat at tælle sine kirkegængere, så han kan svare sin kone, når hun spørger: »Hvor mange var der så i dag?«

Nu står der ikke skrevet, til hvilket brug kong David i sin tid lod holde folketælling i Israel og Juda, men skrevet står, at Herren straffede ham for hans tåbelighed. Kong Davids tåbelighed kunne være denne, at det var for at gøre sig selv stor, at det altså var af private grunde, han lod holde mønstring over sit folk. Man kunne overveje, om det ikke er selve det at ville tælle, der var galt i Herrens øjne.

Men hvad så med Ny Testamentes interesse for talmæssige størrelser? Bespisningsundernes forunderlige tegn understreges jo af tal på de bespiste. Og i Apostlenes Gerninger får vi tallet på den første menighed, dem der lod sig døbe den første store Pinsedag: næsten tre tusinde mennesker.

Der er således evangelisk tradition for at tælle. Og det har i lang tid været kirkelig praksis. Hans Becks forgænger i embedet pastor S.S. Nymand oplyste til Kirkelig Håndbog 1923, at der havde været 285 altergæster i Verst kirke og 662 i Bække kirke. Til Kirkelig Håndbog 1947 oplyste pastor Nymand, at der havde været 130 altergæster i Verst og 403 i Bække.

Egentlig »kirketvang«, som pastor Beck mener offentlig tælling af kirkegængere vil være, kom det vist først til, da kirkeminister Elsebeth Kock-Petersen, (V) i 1984 gav Statistisk Departement pålæg om at affordre folkekirkens præster oplysninger om antallet af altergæster. Førte de ikke regnskab, skulle de oplyse et skønnet tal. Sådan er reglerne stadigvæk.

Og præsterne har naturligvis gjort, som de skulle, formentlig uden evangeliske skrubler. Jeg er i hvert fald ikke bekendt med, at nogen har gjort ophævelser.

Det er svært at se, at det skulle være uevangelisk at tælle kirkegængere, når det åbenbart ikke er uevangelisk at tælle dem, der går til alters. Eller for den sags skyld dem, der bliver døbt, konfirmeret, kirkeligt viet og kirkeligt begravet.

Tør man spørge?

Harald Nielsen, Strand-agervej 24 st., Hellerup, skriver:

Så vidt jeg forstår fhv. overrabbiner Bent Melchior (hvor er den nuværende overrabbiner?), formand Jacques Blum og viceudenrigsminister Michael Melchior, så er man antisemit, hvis man har en kritisk indstilling til, hvorledes den israelitiske stat behandler palæstinenserne.

Er det ikke rigtigt forstået? Ingen kritik af Guds eget folk? Hvis det er rigtigt forstået, må jeg så melde mig som en af antisemitterne, for jeg mener ligesom domprovst Gadegaard, at det er kritisabelt, det der foregår i Israel og de besatte områder af Palæstina.

Mit spørgsmål til de lærde mænd (er det racistisk at kalde dem jøder?) er så: De mere end hundrede israelitiske soldater, der nu nægter at deltage i patruljeringer i de besatte områder, fordi de ikke vil skyde på børn, er de også antisemitter? Og de næsten 50 procent af Israels befolkning, der demokratisk tabte regeringsvalget og ikke tilslutter sig den israellitiske regerings metoder - er de også antisemitter? Ja, for så er vi jo i godt selskab.

Hellere i selskab med dem, end med frimenighedspræsten i Ryslinge, der ynder at udtale sig, før han ved, hvad han taler om. Til gengæld er jeg nogenlunde sikker på hverken at blive anklaget for at være antisemit eller racist, når jeg kalder ham for kristen. Og det er han jo.