Prøv avisen

Åbent hus i et lukket samfund

Arne og Mette Jensen bor og arbejder frivilligt på Jehovas Vidners landskontor i Holbæk, hvor Vagttårnet og Vågn Op oversættes til dansk. - Foto: Mette Frandsen.

Jehovas Vidner har ofte været omtalt som en lukket sekt et samfund, hvor udstødelse er normalt, hvis ikke samfundets retningslinjer følges. I går og i dag åbner landskontoret dørene i anledning af dets 25 års jubilæum

"Stay Ahead" eller "Bliv Foran" står der på vagtens kasket. Han har i dagens anledning orange vest på og er udstyret med et rødgrønt stopskilt i bedste bordtennis-stil, så han kan guide bilerne på rette vej. For der er mange besøgende i dag.

Jehovas Vidner holder fredag og lørdag åbent hus i Holbæk, fordi det i disse dage er godt 25 år siden, at de første byggesten blev lagt til landskontoret højborgen hvor hvor 80 Jehovas Vidner i dag bor og arbejder frivilligt. En del arbejder med at oversætte bladene Vagttårnet og Vågn Op til dansk, mens andre arbejder i landskontorets have, vaskeri eller lydstudie, hvor de to blade og Bibelen optages på bånd.

Efter vi har parkeret bilen uden for den store røde murstensbygning, der mest af alt minder om et plejehjem placeret mellem marker og pæntklippede blomsterbede, begiver vi os op mod receptionen og bliver straks stoppet af vagten. Ikke fordi han vil stoppe vores arbejde. Tværtimod. Han vil byde os velkommen, for ifølge ham er der ingen områder, hvor pressen ikke må komme, og der er ikke det, vi ikke må få at vide:

Min søn er eksempelvis blevet udstødt, for han har fundet en anden kone uden grund. Hun var ikke Jehovas Vidne. Den nye kone havde andre "virkemidler", som man kun kan læse om i skønlitteraturen, fortæller vagten med et glimt i øjet og understreger, at det var nødvendigt at udelukke ham.

Arne og Mette Jensen mener også, at det kan være nødvendigt at udelukke Jehovas Vidner fra fællesskabet, hvis ikke de følger retningslinjerne. For det står jo i Bibelen, forklarer Arne Jensen på 50 år. De er gift og har boet her på landskontoret i 19 år, men har aldrig selv udelukket et barn fra fællesskabet. De har nemlig fravalgt at få børn for i stedet at vie deres liv til arbejdet på landskontoret. Alligevel kan udelukkelse uden tvivl være nødvendigt efter deres opfattelse.

Man skal se det lidt som børn på en lejrskole. Hvis en dreng ikke overholder politikken om ikke at ryge og drikke, så må han tage hjem fra lejrskolen. Hvis han bare er ligeglad, kan han jo ikke være en del af fællesskabet. Men i vores samfund kan man godt komme tilbage igen, hvis bare man retter til og er åben for hjælp, siger Arne Jensen.

Det nikker 48-årige Mette Jensen til. De to bor sammen i en lille 35 kvadratmeter lejlighed i landskontorets store bygning, hvor der er en fin lille stue med deres seng, en altan, et lille badeværelse og et køkken. Normalt spiser de to ikke alene sammen, men med alle de andre frivillige i fælleskøkkenet.

Arne Jensen arbejder på regnskabskontoret og Mette Jensen på landskontorets vaskeri. Ingen af dem, der bor og arbejder her, får løn, men 1200 kroner hver måned i lommepenge. Pengene kommer fra de øvrige 15.000 medlemmer af Danmarks Jehovas Vidner. Den lave "løn" er også en af grundene til, at beboerne ikke må have børn det er for dyrt, når nu børnene skal i skole, børnehave og andet. I weekenden stemmer de dørklokker for at forkynde deres udgave af Bibelen. Men ellers går det meste af tiden med at arbejde på landskontoret.

Det blev i sin tid bygget af mange af de gæster, der i dag har lagt vejen forbi højborgen. På fire år har de ikke blot bygget boliger, men også en rigssal, snedkerværksted, autoværksted, motionscenter, frisør og fællesstuer, som tilsammen danner et lille samfund i samfundet i Holbæk. Landskontoret er også selvforsynende med grøntsager, frugt og har seks kvier på græs. For at kunne bo på landskontoret skal man søge om det. Mette tror, det var en klar fordel, at hun forinden var fuldtidsforkynder og brugte mere end 800 timer årligt på at gå fra dør til dør.

Hun og alle de andre Jehovas Vidner er pæne og nydelige kvinderne har lange nederdele på og mændene jakkesæt og nystrøgne skjorter. For det er vigtigt at repræsentere troen på en ordentlig måde, forklarer Jehovas Vidners talsmand Erik Jørgensen.

Derfor fylder vaskeriet også noget mere, end det ville gøre på en efterskole eller på et plejehjem. Blandt andet er der en "strygemaskine", der på 43 sekunder kan stryge en skjorte i alt kommer flere hundrede skjorter ugentligt en tur gennem maskinen.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Foto: Mette Frandsen.
Mette arbejder i vaskeriet (yderst tv.) og Arne i regnskabsafdelingen. På det sidste billede er to ældre Jehovas Vidner ved at se en gammel film, fra da landskontoret blev bygget for 25 år siden. – Foto: Mette Frandsen.