Prøv avisen

Åndeligheden svæver over Iona

"Det er vores håb, at folk kommer her og vil deltage i Guds verden, når de rejser. Det er ikke kun Ionas opgave alene," forklarer forstander Jamie Schmeling. -- Foto: Bjarne Nørum.

På en af de yderste vestlige skotske øer inviterer Iona Samfundet til en aktiv økumenisk kristen oplevelse med dybe keltiske rødder

Med et fast besluttet blik kaster kvinden en sten ud i havet. Udsigten mod vest er det uendelige Atlanterhav. Kvinden er en af deltagerne på en pilgrimsvandring rundt på den skotske ø Iona. Som de andre på færden har hun samlet to sten op på stranden. En skal symbolisere noget i hendes liv, som hun vil af med. Den anden sten tager hun med hjem, som symbol på noget, hun gerne vil have ind i sit liv.

Pilgrimsvandringen er en lille del af opholdet hos Iona Samfundet på den lille skotske ø Iona.

Iona har en særlig rolle i den kristne spiritualitet. De første kristne landede på øen helt tilbage i år 563, hvor munken Columba og et følge af 12 disciple kom fra Irland, etablerede det første kloster på Iona og begyndte at kristne de hedenske pikter.

Siden har kristne søgt mod øen til trods for den afsides beliggenhed. Nærmeste lufthavn er i Glasgow og herfra tager det over seks timer med tog, færge og bus, før den sidste lille færge på mindre end ti minutter tilbagelægger den sidste, men vigtige del af rejsen.

Luften over Iona er tynd. Her er skellet mellem det åndelige og det materielle ikke stort. Beskrivelsen af den tynde luft stammer fra præsten George MacLeod, som i 1938 stiftede Iona Samfundet. Siden har samfundet vokset sig til en verdensomspændende organisation, men kernen er stadig på Iona.

"Gud er til stede her. Og der sker noget ved mennesker, når de tager turen over Iona-sundet med færgen fra Mull," forklarer præsten Jamie Schmeling, som er fungerende forstander på Iona.

En af dem, der har taget rejsen, er Diane Bolland fra Kilmarnock. Hun er paradoksalt nok eneste skotte blandt de 93 personer, som der er plads til hver uge på kurserne hos Iona Samfundet.

Hun besøgte øen tre dage sidste år som almindelig turist, men har i år valgt at tage en hel uge hos Iona Samfundet.

"Det er hele følelsen af stedet, som gør det til noget ganske særligt. Det er venligheden, som du møder overalt, og at alle er totalt åbne om deres tro. Det er ikke noget, du oplever hjemme. Her bliver din tro en dagligdags ting," forklarer Diane Bolland.

Hun er netop konverteret til den katolske tro, og er en af blot to katolikker.

"Men det gør ikke den store forskel, fordi de her på Iona har deres egen liturgi, som er baseret på en keltisk tradition. Så den dækker alle, og alle føler sig inkluderet," pointerer Diane Bolland.

Hun bruger opholdet og ugen væk fra familien til at revidere sit liv.

"Jeg er rejst til Iona for at finde ud af, hvad jeg vil med mit liv. Og Gud ønsker, at jeg skal hjælpe," fastslår hun.

En af aftengudstjenesterne handlede om asylsøgere, hvor alle blev ført rundt i grupper i kirkerummet med folk, de ikke kendte.

"Her er mange amerikanere, og du gik rundt blandt alle de fremmede stemmer. Jeg er i mit eget land og forstår sproget, så det må være hundrede eller tusinde gange værre at være asylsøger, hvor du ikke kender nogen eller forstår sproget," opsummerer Dianne Bolland.

Hendes næste skridt er at ansøge om at blive besøgsven for asylsøgere hos det skotske svar på Sandholmlejren.

"Gudstjenesten har givet mig troen på, at jeg skal være besøgsven."

Iona Samfundet er ikke en kirke, men en tværkirkelig økumenisk bevægelse, som med rod i kristendommen arbejder for fred og retfærdighed.

"For mig handler det om den keltiske måde at leve på. Ikke en romantisk opfattelse, men at hvert øjeblik er helligt, og at Gud er altid er allestedsnærværende, selv i de mest daglige ting som at børste dine tænder, passe køerne eller vaske op," forklarer Jamie Schmeling.

Hun kommer fra Montana i USA, hvor hun voksede op tilhørende en lille bibelkirke. Siden er hun skiftet til den reformerte kirke.

"En af årsagerne til, at jeg ikke er i min gamle kirke længere, er, at kvinder ikke kan gøre, hvad jeg gør. Det er igen noget af det fantastiske i den keltiske gudsforståelse, at kvinder og mænd er lige, og at vi alle har en rolle. Guds stemme er både feminin og maskulin. Hvis du kun hører en stemme, så hører du kun halvdelen," forklarer den amerikanske præst, som først selv mødte en kvindelig præst i en alder af 25 år.

På ugekurserne giver Iona Samfundet muligheden for at være en del af et bevidst kristent samfund på tværs af de mange kristne trosretninger.

"Vi giver folk muligheden for at være sig selv, fordi Gud har skabt os alle som unikke væsener," fortsætter Jamie Schmeling.

Men der er også en klar social dagsorden på kurserne.

"En del af den læring, vi har med folk, er om fred, retfærdighed og social retfærdighed i verden."

Hver uge bor to medlemmer af Iona Samfundet på øen, hvor de fortæller om, hvordan de personligt arbejder for fred og retfærdighed.

Kristeligt Dagblad møder Chris Gidden fra London, som bruger en del af sin tid i kampen mod atomvåben.

"Det sker ved ikke-voldelige, men direkte aktioner," forklarer Chris Gidden, som sætter Guds lov over de civile love.

Det kan eksempelvis være ved demonstrationer og blokader ved atomanlæg.

"Vi forsøger at sikre, at deltagerne lærer om fred og retfærdighed, som medlemmerne ser det," forklarer Jamie Schmeling.

Hun understreger, at en uge med Iona Samfundet ikke er en uge i stille refleksion, men består af aktiv og åben medvirken.

"Nogle kommer blot for at være på en smuk ø, og det er trist, når det sker. For at få mest ud af opholdet, så skal du sætte dine egne forventninger til side og lede efter Gud i alt, hvad du gør i løbet af dagen. Det er på den måde, Iona kommer ind under huden på folk," fremhæver Jamie Schmeling, som selv er fanget af det tynde skel mellem det åndelige og materialistiske på Iona.

norum@kristeligt-dagblad.dk

Den gamle middelalderdomkirke er central i Iona Samfundets aktiviteter på øen. -- Foto: Bjarne Nørum.