Prøv avisen

Ånder, dæmoner og skytsengle

Engle vil aldrig få os til at opføre os som halvfulde sømænd, skriver missionspræst Ole Skjerbæk Madsen i denne uges uddrag af debatten på www.religion.dk

Ånder, dæmoner eller skytsengle?

Spørgsmål: I TV 2-programmerne »Åndernes Magt« så man eksempler på folk, der havde en »ånd« hængende på sig.

De dygtige medier (f.eks. Frank Munkø og Graham Bishop) beskrev som regel disse som »afdøde mennesker, der ikke havde sluppet jorden endnu« - altså ånden fra personer, der engang har levet her på jorden. Da man så kunne følge en ung fyr, som blev åndeligt befriet efter et besøg af pastor Vagn Folkermand, talte man om en dæmonbesættelse.

Jeg går ud fra, at forskellen på disse to fænomener er, at en dæmon er en ond ånd - og at der også findes hvileløse sjæle, der ikke er onde, men som bare »forstyrrer« freden i mange hjem. Men er en dæmon en ånd fra et tidligere menneske? Eller er en dæmon bare en lille ond fætter, som djævelen har skabt - og sendt afsted, for at den skal forsøge at bosætte sig i sjælen hos et menneske?

Da en af mine bekendte var til clairvoyant for nylig, fik hun at vide, at hun havde to skytsengle. Den ene var en lille, stille pige, der lukker sig inde i sig selv - og den anden var en halvfuld sømand ved navn »John« - som nogle gange fik hende til at råbe op, når hun var til fest. Men er det ikke bare en fin betegnelse, at kalde dem skytsengle? Jeg spekulerer mere på, om de er nogle »hvileløse« ånder, der følger hende i tykt og i tyndt - og som hun egentlig ville være bedre tjent med at være foruden.

Endelig vil jeg gerne høre dig: Hvordan ser du på det arbejde, som »medierne« fra Åndernes Magt udøver?

Nogle af mine kristne venner mener, at det strider imod kristendommen, så længe ånderne ikke bliver uddrevet i Jesu navn.

Men hvis disse »medier« får sendt nogle af sted, så de ikke længere forstyrrer i et hus - og man dermed har hjulpet en familie med at få fred i huset - så må det vel være bedre, end hvis de stadig havde været der?

Mange hilsner

Dorte

Ole Skjerbæk Madsen svarer: Tak for dit brev. Mange af dine spørgsmål kan du finde svar på i mit svar på www.religion.dk under Religionsdebatten/Nye religiøse bevægelser på spørgsmålet: »Betyder begravelsesformer noget for de dødes fred?«

De skytsengle, du omtaler lyder ikke meget som engle, hvis din beskrivelse er korrekt. Engle er sendebud fra Gud og bringer Guds nærvær ind i vore liv.

Engle kan også bringe vore bønner til Gud. De kan beskytte os mod mørkets kræfter, men de ville aldrig få os til at optræde som »halvfulde sømænd«.

Med venlig hilsen

Ole Skjerbæk Madsen

Tid(er) for bøn

Spørgsmål: Jeg er indvandrerlærer, og vi har ofte diskussioner i klassen ang. bedetider. I Islam er der fem bønner. Jeg har af nogle kursister fået følgende at vide:

Bøn nr. to (ca. kl. 12) kan flyttes helt hen til ca. kl. 17.30.

Dvs. bøn nr. et tidligt om morgenen, nr. to mellem 12 og 17.30, nr. tre ved 18-tiden og fire ved solnedgang og fem mellem 21.45 og 24 (eller indtil næste morgen tidlig).

Er dette rigtigt? - De fleste af mine muslimske kursister følger ovenstående, men ganske få mener, at bøn nr. to ikke kan flyttes?

Venlig hilsen

Kirsten Vilstrup Josephsen

Forfatter Aminah Tønnsen svarer: Der findes tabeller, der angiver klokkeslet for de fem daglige bønner i forskellige områder, dag for dag. Disse tabeller angiver det tidligste tidspunkt, hver enkelt bøn kan bedes på. Det er samtidig tidspunktet for fællesbøn i moskéerne.

Der er ikke noget i vejen for, at man beder på et senere tidspunkt (det gælder for alle bønner, også middagsbønnen). Dog skal man helst bede inden for det tidsrum, som er afsat til hver enkelt bøn - og helst så tidligt som muligt inden for tidsrummet for den enkelte bøn.

Men vi har jo alle vore daglige gøremål at passe, og derfor er det naturligvis også muligt at slå flere bønner sammen - hellere det end at være ukoncentreret og jappe bønnen af sig på det »rigtige« tidspunkt.

Det ser ud, som om de tidspunkter, du angiver, er en blanding af sommer- og vintertid, for der er aldrig mere end fire og en halv time mellem middags- og eftermiddagsbønnen om sommeren og kun ca. to timer i december.

De nøjagtige bedetider kan ses på f. eks. www.islam.dk under overskriften »dagen i dag«, hvor der også er en oversigt over islamiske mærkedage.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen

Helliggørelse og indvielse

Spørgsmål: Den katolske kirke (og sikkert også den ortodokse) har en praksis med at indvie/helliggøre kors, madonnabilleder, helgenbilleder m.m. Hvordan foretages en sådan helliggørelse i praksis, og er det »kun« præster, der kan foretage den?

Erik Hartmann

Cand.mag. Kirsten Kjær-ulff svarer: I den katolske kirke bruges det meget at indvie genstande til offentlig eller privat religiøst brug. Det er præsten eller evt. en diakon, som foretager denne indvielse.

I ritualet indgår korsets tegn og som regel også vievand. F.eks indvies nye kirker, altre, klokker og lys (kyndelmisse). Også til mere privat brug er det almindeligt at indvie lys, endvidere rosenkranse, medaljer o.l. Også private huse kan indvies.

Indvielser hører til kirkens sakramentalier og viser hen til sakramenterne. Når katolikker således dypper fingrene i vievand og betegner sig med korsets tegn, er det en henvisning til dåbens sakramente.

Til videre uddybning af emnet kan henvises til Helge Clausen: »Katolsk minileksikon«, artiklen »sakramentalier«. Det findes på internettet på flg. adresse: www.katolsk.dk

Venlig hilsen

Kirsten Kjærulff