Prøv avisen

Årets aprilsnar: Velfærdsturisme rammer folkekirken

Mens kirsebærtræerne blomstrer i Japan, offentliggør Meteorologisk Institut dagligt rapporter om, hvor blomstringen er på sit højeste i det 3000 kilometer lange land. Blomstringen begynder på Okinawa og Kyushu-øen i syd i slutningen af marts og glider langsomt nordpå. Foto: Morten Stricker/ Denmark

EU-borgere har ret til dansk kirkelig betjening i deres hjemland, hvis de har arbejdet i Danmark i en måned. Flere danske præster pendler allerede, bekræfter domprovst

Mens debatten om børnecheck til østeuropæere gløder, bliver danske præster nu konfronteret med en mere åndelig form for velfærdsturisme.

Andre EU-landes borgere har nemlig ret til folkekirkens betjening, hvis de har arbejdet i Danmark i mere end en måned, og det benytter især østeuropæere sig af. Denne rettighed er konsekvensen af et EU-reglement, som Danmark tilsluttede sig sidste år.

Retten omfatter gratis dansk dåb, gratis vielse eller gratis begravelse i hjemlandet, og det tvinger et voksende antal sognepræster på opgave i østeuropæiske lande. Det bekræfter en række politiske og kirkelige iagttagere, som advarer om markante økonomiske konsekvenser for folkekirken.

Så galt behøver det dog ikke at gå, mener Lykke Friis, EU-ekspert og prorektor for Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Europarlamentets formand: EU må stoppe velfærdsturisme

Naturligvis bør regeringen holde øje med, om Danmark er udsat for omfattende vielses- og begravelsesturisme. Men vi er vist ikke der, hvor der er kommet ventelister foran kirkekontorer, siger hun.

Reelt går trafikken jo også den anden vej, hvor danskere nyder godt af retten til at blive viet i et andet land. Ligesom i spørgsmålet om børnechecken og SU er det derfor klogt at se på det samlede regnestykke. Hvor mange EU-borgere får ydelser hos os, og hvor mange danskere trækker på andre landes kasser? Hvis regeringen vælger at lave en samlet analyse af den såkaldte velfærdsturisme, kunne den jo passende tage kirkeområdet med for også at få det kortlagt, siger Lykke Friis.

Hun tilføjer, at det er Forordningen om varetagelse af vandrende arbejdskrafts immaterielle og spirituelle behov, også kendt under navnet EU/EØS-666-14S-75899, der har udløst den nye form for velfærdsturisme.

Skulle der opstå ventelister og økonomiske problemer, skal det ikke gå ud over de mange europæere, der ønsker folkekirkens betjening. Det siger domprovst i København og formand for Danske Kirkers Råd Anders Gadegaard. Han bekræfter, at et voksende antal danske præster jævnligt pakker kufferten og rejser mod øst.

Det er jo fantastisk spændende, at vi som evangelisk-luthersk folkekirke skal derned, for langt de fleste har jo en ortodoks eller katolsk baggrund, og det styrker det tværkirkelige samarbejde. Det betyder, at vi fremover kommer til at lave mange flere blandingskirkelige handlinger. Vi sender allerede en del præster af sted til dele af Østeuropa.

Anders Gadegaard peger på, at en stor del af den nye europæiske menighed ikke taler engelsk, så det vil inden længe være nødvendigt at ansætte rejsepræster med speciale i slaviske sprog.

Det er klart, at der er nogen, der beskylder østeuropæerne for at nasse på folkekirken, men vi har altid ment, at der altid er plads til en til. Vi ved godt, at de ikke betaler, og at det på længere sigt kan blive et problem. Men det må man tage til den tid. Det er ikke noget, de skal undgælde for. Det vigtigste er, at de ønsker folkekirkens betjening, og at de dermed gør Europa mindre og giver os en større forståelse for slavisk kultur og sprog, siger han.

Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, mener, at udviklingen er katastrofal.

Endnu engang ser vi de fatale konsekvenser af østudvidelsen og EUs regulering. Først var det SU, så kontanthjælp og altså nu også vore kirker. Det kan ikke være rigtigt, at vi her den 1. april anno 2014 skal finde os i end ikke at have suverænitet over vores kirker. Hvornår får det en ende? EU har fået alt for meget magt, siger han og opfordrer danskere til at kræve udenlandske præster til Danmark:

Jeg håber, at de danske præster vil gå sammen i fælles aktion imod denne udvikling. Vi vil ikke dele alterbrød eller -vin med østeuropæere. Eller præster for den sags skyld. Hvis det fortsætter, må vi kræve, at de østeuropæiske lande sender præster og rationer af alterbrød herop, så det ikke belaster vore kirkers budgetter.