Årsmøde efter stormvejr

Bestyrelsen for Den danske Præsteforening udløste et sandt stormvejr, da den for nogle måneder siden besluttede at 156 særligt udvalgte præster skulle tildeles en klækkelig lønstigning. I månederne indtil Præsteforeningens årlige repræsentantmøde, der finder sted i dag og i morgen i Vejle, har foreningens medlemsblad været præget af protester mod beslutningen og stærk kritik af Præsteforeningens ledelse. Som tidligere omtalt i Kristeligt Dagblad har bestyrelsen for præsternes fagforening valgt, at en særlig sum lønkroner skal gives til præster i sogne med mange indbyggere, og hvis der er mere end én præst i sognene, skal stigningen tilfalde den kirkebogsførende sognepræst. Især det sidste har fået kritikken til at hagle ned over foreningen, der bl.a. er blevet beskyldt for at opdele de traditionelt ligelønnede præster i et A-hold og et B-hold og for at skabe samarbejdsproblemer med en skæv lønpolitik. For eksempel skrev sogne-præst Merete Vestergaard-Hansen i Præsteforeningens Blad: »Hvis det har været hovedbestyrelsens hensigt at skabe en dybt uretfærdig ordning, som kun skaber fjendtlighed og splid, misundelse og dyb vrede og frustration mellem kolleger, lige bortset fra 156 præster i dette land, ja, så har hovedbestyrelsen sandelig opnået, hvad den ville«. Præsteforeningens formand, Peter A. Krogsøe, erkender, at debatten er kommet bag på ham. - Det har overrasketmig, at reaktionerne har været så voldsomme. Godt nok er sprogbrugen saftig, når teologer diskuterer med hinanden, men selvfølgelig gør det indtryk på mig, at det her kan føre til dårlige forhold mellem kolleger. Det havde vi ikke forestil-let os, siger Peter A. Krogsøe. Han fortryder dog ikke beslutningen om at placere en udvalgt gruppe af præster i den høje lønramme 34 og forbigå andre. - Det er vigtigt at se sagen i et større perspektiv. Vi ønsker generel lønfremgang for præster, og hvis det skal ske, er der ikke nogen vej uden om, i en periode, at acceptere en vis lønforskel. Kritikerne fokuserer på det ene skridt og glemmer at se sagen i en større sammenhæng, siger Peter A. Krogsøe. Formanden har forsvaret den omstridte lønbeslutning ved kredsmøder landet over de seneste måneder og regner derfor ikke med, at emnet kommer til at fylde meget på disse dages repræsentantmøde i Vejle. Derimod vil deltagere i mødet, der er Præsteforeningens øverste myndighed, komme til at diskutere præsternes overgang til den såkaldte »ny løn«. Det er en lønform med dels en basisløn, dels nogle personlige tillæg afhængig af funktioner, kvalifikationer og resultater. Ny løndebat - Der er en ideologi i »ny løn«, som passer meget dårligt til præsters arbejde. For eksempel er spørgsmålet om resultatløn fuldstændig håbløst i vores sammenhæng, siger Peter A. Krogsøe. - I tiden frem til de næste overenskomstforhandlinger i 2002 er det Præsteforeningens fornemste opgave at få diskuteret os frem til en afklaring af de kirkepolitiske konsekvenser af »ny løn« og alt det, som dette emne indebærer. Som konkret eksempel på, hvad lønpolitik og kirkepolitik kan have med hinanden at gøre nævner Peter A. Krogsøe spørgsmålet om hvem, der skal være med til at uddele løntillæg. - Det er vigtigt at fast-holde, at præsten er kaldet af en menighed. Men det betyder ikke, at så er det også menigheden eller menighedsrådet, der sætter dagsordenen for præstens ar-bejde. Den balance skal man hele tiden være bevidst om, for den kan hurtigt forrykkes, også i rent fagpo-litiske spørgsmål. For eksempel hvis det bliver menighedsrådene, der skal til at bestemme, hvilke præs-ter der skal have løntillæg eller hvilke ting, der skal kunne udløse tillæg, siger han. Bedre seniorpolitik På repræsentantmødet i dag og i morgen skal man diskutere andet end løn. I sin beretning lægger Peter A. Krogsøe for eksempel op til en forstærket indsats for at få lavet en bedre seniorpolitik for præster. - Målet skulle være at gøre det tillokkende for folk at blive længere i deres embeder, hvis de selv ønsker det. Vi forestiller os, at præster, der er fyldt 60 år, kunne få hjælp til konfirmandsundervisning, kirkelige handlinger og andet, som efterhånden bliver for krævende. - Der bør være mulighed for at gå ned i arbejde uden at gå væsentligt ned i løn, siger Peter A. Krogsøe. På spørgsmålet om det ikke vil være en meget dyr ordning, svarer han, at når der er udsigt til præste-mangel om måske 10 år, vil der nok også være villig-hed til at komme op med flere penge. Som eksempel nævner han, at der nogle steder på Bornholm gives 20.000 ekstra om året i tre år til lærere, som vil ansættes der. Formanden kunne også godt tænke sig nogle bedre muligheder for orlov for præster. For eksempel har Præsteforeningen foreslået, at præster optjener ret til en uges orlov for hvert ansættelsesår. - Det syntes finansminister Mogens Lykketoft var noget af det mest grinagtige, han nogensinde havde hørt. Men der findes faktisk tilsvarende ordninger for andre grupper. Med et arbejde som præst med mange tætte menneskelige kontakter, som går meget tæt på personen, er det vigtigt med perioder, hvor man kan komme lidt væk og fordybe sig, siger Peter A. Krogsøe. Kommission ønskes Spørger man Krogsøe om, hvad han brænder mest for i sit formandsjob, er han ikke i tvivl. - Hele det store spørgsmål om uddannelse. Hvilke krav og forventninger, der er til præsterne, og hvordan man kan tilrettelægge uddannelsen derudfra. I den forbindelse mener Peter A. Krogsøe ikke, at et undersøgelsesarbejde i Kirkeministeriet om præsters uddannelse og efteruddannelse er tilstrækkeligt. Som tidligere omtalt i Kristeligt Dagblad har Kirkeministeriet udgivet en rapport, som foreslår en række strukturændringer, blandt andet en sammenlægning af Præstehøjskolen og Folkekirkens Pædagogiske Institut. - Der er brug for nogle mere visionærer ideer, som rækker ud i fremtiden. Derfor ønsker vi os en kommission, som i ro og mag kan overveje spørgsmål som: Hvad forventer menighederne af deres præst, og hvilken uddannelse ønsker præsterne selv? Fakta Den danske Præsteforening Den danske Præsteforening er præsternes fagforening. Den blev stiftet i 1896 og har med egne ord til »formål er at varetage de faglige uddannelsesmæssige, tjenstlige og økonomiske interesser for Den danske Folkekirkes præster samt for foreningens øvrige medlemmer.« Præsteforeningen har knap 3400 medlemmer, som er organiseret i 30 kredse med hver sin kredsformand. Foreningen har desuden et tillidsrepræsentantsystem, hvor der i hvert af folkekirkens cirka 110 provstier er valgt en tillidsrepræsentant. Præsteforeningen har i 2000 et budget på cirka 7,4 millioner kroner. Foreningens sekretariat i København beskæftiger i alt 10 medarbejdere, heraf fire akademiske sagsbehandlere. Præsteforeningens Blad udkommer hver uge i omkring 4000 eksemplarer. Desuden udgiver foreningen hvert fjerde år bogen Teologisk Stat med beskrivelse af alle landets sogne og kirker og med såkaldt blå bog for alle præster i folkekirken.