I Ueno Parken midt i Tokyo står en statue af samuraien Saigo Takamori, der for 400 år siden bekæmpede det daværende regimes forsøg på at udrydde traditionelle japanske værdier. Han tabte og tog sit eget liv.
Siden 1990 har over 100.000 midaldrende japanske mænd ligesom Takamori også valgt at tage deres eget liv. Alene aldersgruppen af japanske mænd mellem 40 og 50 år har inden for de seneste 10 år oplevet en stigning i antallet af selvmord på over 70 procent.
Den høje selvmordsrate samt en nylig japansk undersøgelse, der viser, at der i løbet af de seneste fem år er blevet dobbelt så mange japanere, der føler, at deres liv er blevet hårdere, fortæller om et Japan, hvor uroen for fremtiden vokser.
Japans økonomiske krise - den værste siden Anden Verdenskrig - bærer ifølge lektor i japansk ved Københavns Universitet Marie Roesgaard på en stor del af forklaringen på, hvorfor så mange midaldrende japanere vælger selvmordet som den sidste udvej.
- Stigningen i antallet af selvmord blandt midaldrende japanske mænd hænger sammen med identitetstab i forbindelse med de fyringer, der i gennem de seneste 10 år er begyndt at være hverdag for de japanske mænd, der før i tiden var sikret blandt andet via livstidsansættelser, siger Marie Roesgaard, der til daglig underviser i moderne japansk kultur og samfund.
Hun fortsætter:
- En fyret, japansk mand mister hele sin identitet, når han siger farvel til jobbet. I Japan opbygger japanske mænd sjældent venskaber udenfor arbejdspladsen. Så en dag kommer han hjem til en kone, han ikke har set ret meget til i 25 år, fordi han har haft for travlt med at arbejde. Ægteskabet går derfor hurtigt i stykker, fordi kvinden ikke aner, hvad hun skal stille op med manden, der lige pludselig vil være en del af hendes selvstændige liv. Blandt kvinder er der et udtryk, der hedder »våde blade«, om de fyrede mænd, der lige pludselig vil foretage sig alt muligt med deres koner. Problemet er bare, at hvor konerne tror, at de nu skal have en hyggelig pensionisttilværelse sammen, så får de i virkeligheden en stor baby hjem, der ikke kan lave mad, og som bare vil »hænge« på konen overalt, hvor hun går; akkurat ligesom våde blade der klistrer til en sko.
Skilsmisser
Ifølge Marie Roesgaard er skilsmisser i Japan da også ved at være mere og mere almindeligt, og det tilskriver hun udviklingen på arbejdsmarkedet med det stigende antal fyringer.
- Når konen har forladt manden, sidder han tilbage i en ynkelig tilstand. Han kan kan ikke lave mad - det vil sige, at han lever måske af dåsemad - og han har ingen venner, fordi de forsvandt med jobbet. Derfor begår så mange midaldrende mænd selvmord, mener Marie Roesgaard.
Men ikke kun arbejdsløse mænd lever under skyggeeffekten af den nedadgående japanske økonomi.
I Japan har firmaer traditionelt haft livstidsansættelser for deres medarbejdere. Men i takt med at den økonomiske krise begyndte at kradse i starten af 1990'erne, gik flere og flere firmaer bort fra livstidsansættelser og over til i nogle tilfælde blot mundtlige ansættelsesaftaler.
Krisen begyndte for alvor tilbage i starten af 1990'erne. Adskillige projekter i samfundet viste sig at være bygget på luftkasteller, og på den konto mistede banker ikke mindre end 600-700 milliarder dollar. Millioner af småsparere og almindelige familier, der havde lånt penge til køb af aktier og ejendomme for derved at sikre deres alderdom, mistede i den forbindelse deres sparepenge. Denne udvikling kan ifølge adjunkt i japansk kultur Anemone Platz fra Aarhus Universitet have haft en betydning for den dramatiske stigning i selvmord blandt de midaldrende japanske mænd.
- Mange japanske mænd mellem 40-50 år har store lån, og samtidig skal de også betale for deres børns uddannelse. Og i takt med at firmaer er begyndt at gå bort fra livstidsansættelser, er det lige pludselig ikke sikkert, at lånene kan indfries, eller børnene kan få deres uddannelse, hvis faren mister sit arbejde. Der er et stort pres på den japanske mand, siger Anemone Platz.
I 2001 iværksatte det japanske sundhedsministerium en handlingsplan, hvor en styrelsesgruppe på 18 personer skal forsøge at undersøge, hvorfor så mange japanere vælger at tage deres eget liv. Årsagen til at den japanske regering først nu begynder at gøre noget ved problemet, har lektor Marie Roesgaard en enkel forklaring på:
- De embedsmænd, der sidder i det japanske sundhedsministerium, oplever ikke selv problemerne med arbejdsløshed, eftersom de er sikre på aftrædelsesordninger. Derfor har de ikke været motiverede for at gøre noget alvorligt ved problemet før nu, hvor følgerne af recessionen i Japan for alvor er ved at vise sig i form af blandt andet flere selvmord, siger Marie Roesgaard.
Fakta
Japan og selvmord
* 2002 var femte år i træk, at over 30.000 japanere tog deres liv. Det svarer til, at over 600 japanere tager deres liv hver uge. Det placerer Japan på en fjerdeplads over nationer med flest selvmord i befolkningen målt pr. indbygger. Kun Letland, Ungarn og Finland har flere selvmord per indbyggere.
* I 1990 var der 7.769 japanske mænd over 45 år, der havde taget deres eget liv. I 1999 var tallet steget til 15.204 selvmord blandt japanske mænd over 45 år. Altså en stigning på over 100 procent.
* Ud af samtlige selvmnord i Japan sidste år skyldtes 70 procent økonomiske problemer.
Kilder: Japan Statistical Yearbook, Statistics Bureau, Mangament and Coordination Agency og Government of Japan.