Akupunkturnåle har for nylig erstattet traditionel medicinsk behandling mod kvalme og opkast efter operationer på Regionshospitalet Randers. To små prik over håndledet er således gjort til et permanent tilbud til patienter, der har været i fuld bedøvelse. Og med de nålestik sniger der sig også en østlig spirituel verdensforståelse ind i sundhedssystemet, påpeger flere.
Ligesom mange andre steder i det etablerede sundhedsvæsen har denne kinesiske behandlingsmetode vundet mere og mere indpas på fødeafsnit, hos tandlæger, hos psykologen og mange andre steder i det etablerede sundhedssystem. I det hele taget flytter alternativ behandling mere og mere ind i hospitals- og lægeverdenen, og efterhånden er grænserne for, hvad der er alternativt, og hvad der ikke er alternativt, ret uklare.
Men en ting er sikkert. Patienterne er vilde med de nye alternativer. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov Zapera har foretaget for Kristeligt Dagblad. Ikke mindre end 62 procent af befolkningen er enig eller meget enig i, at det offentlige sundhedsvæsen burde være mere åbent over for alternative behandlingsformer, mens kun 13 procent er uenig eller meget uenig i det.
Og spørger man Anette Vennegaard, sygeplejerske og akupunktør ved sygehuset i Randers, er der gode erfaringer med at tilbyde nåle i stedet for medicin. En undersøgelse blandt 150 patienter på hospitalets opvågningsafdeling viser således, at seks ud af ti patienter kan hjælpes med de små akupunkturnåle. Hvis alt går efter planen, skal erfaringerne sprede sig som ringe i vandet til andre hospitaler.
- Vi arbejder på at få godkendt en klinisk retningslinje, så behandlingen kan bruges på andre sygehuse. Både sygehuse på Bornholm og i Odense og Holstebro har kontaktet os, fordi de er interesseret i at gå samme vej, siger Anette Vennegaard.
Da det først kom frem i slutningen af februar, at sygehuset i Randers brugte nålestik til kvalmepatienter, medførte det en heftig debat blandt læger på Dagens Medicins hjemmeside. I mindst 35 debatindlæg bliver behandlingen kaldt uetisk, religiøs og uden lægevidenskabelige beviser.
Og selvom akupunktur, kiropraktik, zoneterapi, healing, hypnose og andre behandlingsformer gennem de seneste år er flyttet mere og mere ind i sundhedsvæsnet, så er det ikke uden en vis kamp. For som regel skal virkningen af en behandlingsform bevises, før den bliver anerkendt som behandlingsform. Men størstedelen af de alternative behandlingsformer baserer sig ikke på soleklare beviser.
Både Dansk Tandlægeforening og Den Almindelige Danske Lægeforenings (DADL) holdning er, at behandling skal funderes på beviser om dens virkning. Ifølge Yves Sales, næstformand i DADL, er det et problem, at der ikke findes en klar dokumentation for akupunkturs effekt.
- Der findes en masse tilbud på noget, der ikke har nogen dokumenteret effekt overhovedet, og meget af det er rent kvaksalveri. Det er derfor vigtigt, at vi som naturvidenskabeligt orienterede læger altid ligger et mulehår foran kvaksalverne. Jeg forstår ikke, at der bruges så mange penge på behandlinger, hvis mulige virkning skal søges på det religiøse overdrev, siger han.
Men på trods af lægeforeningen og tandlægeforeningens holdning dukker der flere og flere foreninger op for læger, tandlæger, jordemødre og andet sundhedsfagligt personale, som er åbne over for forskellige alternative behandlingsformer, og på medicinstudiet i Odense er alternativ behandling i dag et valgfag. Det arbejder man også på at indføre på medicinstudiet i København.
Sådan var det ikke for 30-40 år siden. Tidligere stod den etablerede sundhedsverden og den alternative jungle af nyere behandlingsformer som to modsætninger, der intet havde med hinanden at gøre. Den alternative behandlingsverdens opståen i 1970'erne i Danmark var Ifølge Laila Launsø, seniorforsker i alternativ medicin ved Det Medicinske Fakultet på Universitetet i Tromsø i Norge, en reaktion på, at det etablerede sundhedsvæsen tænkte for meget på de enkelte kropsdele og enkelte symptomer og undlod at se kroppen som et hele.
Ifølge Laila Launsø viser en større undersøgelse, som hun står bag, at det er positive erfaringer med det alternative, som er afgørende for, om sundhedspersonale tager den alternative behandling til sig - enten egne erfaringer eller patienternes.
- Det er interessant, for man taler normalt om, at alt skal være evidensbaseret for at kunne bruges, siger hun.
Der gives i dag tilskud til flere alternative behandlingsformer, og derfor diskuteres det også, om de egentlig er alternative. Mange læger tilbyder akupunktur, der gives tilskud til kiropraktik, ligesom Sygesikring Danmark også giver tilskud til zoneterapi, selvom det ikke har en statsautoriseret uddannelse bag sig.
Spørger man Jørn Borup, leder af Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet og ekspert i østlige religioner, er staten i nogen grad med til at sprede en østlig spiritualitet og tankegang ved at give disse tilskud. For med eksempelvis akupunktur følger et særligt holistisk spirituelt tankesæt, påpeger han:
- Meget alternativ behandling er uskyldig. Men der er ofte spirituelle fortællinger og verdensbilleder med i behandlingen, som ikke alle har lyst til at pakke deres personlighed ind i. Hvis man føler sig som en overbevist kristen, er det ikke sikkert, at man vil påduttes en filosofi eller en religion, der ikke kan legitimeres inden for ens tro, siger Jørn Borup.
Han understreger, at fælles for flertallet af de alternative behandlinger, der i stigende grad vinder indpas i det etablerede sundhedssystem, er, at de bygger på et holistisk verdensbillede.
- Her betragter man kroppen som en helhed og som en del af hele verden, og man anerkender, at der er relationer mellem kroppens enkelte dele - eksempelvis er den kinesiske filosofi bag akupunktur, at der er en sammenhæng mellem de forskellige energipunkter, siger Jørn Borup og fortsætter:
- Tanken om, at individet har indflydelse på hele verden, og verden har indflydelse på individet, er en østlig tankegang, som også gør sig gældende i new age - altså i det spirituelle, hvor der ikke er nogen fast ekstern Gud eller nogen institutionaliseret religion, men derimod indre energier.
Jørn Borup påpeger, at den holistiske tankegang i den grad er religiøs eller spirituel. Den gennemsyrer både buddhismen, hinduismen, taoismen og de kinesiske filosofier.
Ifølge hans kollega Lars Ahlin fra Center for Samtidsreligion, der har skrevet bogen "Krop, Sind eller Ånd? Alternative behandlere og spiritualitet i Danmark", henter størstedelen af de 8.000 alternative behandlere uden for det etablerede behandlingssystem inspiration fra ikke-kristne traditioner. Næsten halvdelen - 43 procent- af de alternative behandlere i Danmark tror eksempelvis på reinkarnation. Men samtidig betegner 65 procent sig også som kristen.
Laila Launsø understreger, at meget autoriseret sundhedspersonale bevidst skræller de religiøse østlige elementer fra
- En kinesisk læge vil eksempelvis ikke kalde det akupunktur, når læger i Danmark har lært enkelte punkter, mod eksempelvis kvalme, at kende. Det er nålestik. I dag er alternative behandlinger såsom akupunktur og kiropraktik blevet indarbejdet i et sundhedssystem, hvor man tager noget af det, som passer ind i en symptombaseret måde at forstå sygdom på. Hele energibegrebet bruger man eksempelvis ikke. I det øjeblik det alternative tages ind som en behandling, er det typisk på det etablerede sundhedsvæsens præmisser, siger hun.
Og tilpasningen kan tandlæge Mads Bundgaard, der er formand i Dansk Dental Akupunkturselskab og kursusunderviser i Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur (DSEA), godt nikke genkendende til. Ifølge ham er akupunktur i dag meget udbredt hos læger og tandlæger - mere end hver niende praktiserende tandlæge og mere end hver tredje praktiserende læge har været på kursus i DSEA.
- Jeg ved godt, mange siger, at akupunktur hænger uløseligt sammen med gammel kinesisk filosofi og med holistisk spiritualitet. Men det er vi ikke enige i. Tværtimod. Vi arbejder med videnskab, nerver og muskler på baggrund af, at kineserne har fundet nogle akupunkturpunkter, som kan bruges mod eksempelvis uspecifikke ansigtssmerter og mod brækreflekser.
Mads Bundgaard har selv oplevet, at folk hævede øjenbrynene, da han som tandlæge begyndte at bruge akupunktur.
- I starten syntes folk, jeg var en mellemting mellem en troldmand og en satanist, fordi jeg brugte akupunktur. Det er klart, at der er skepsis, når man bruger noget nyt, siger han.
Tilbage på opvågningsafdelingen på sygehuset i Randers tænkes der heller ikke så meget over de spirituelle østlige tanker, når sygeplejerskerne bruger akupunkturnålene. Men de har alle fået undervisning i både traditionel kinesisk medicin og den naturvidenskabelige forståelse af akupunktur. Sygeplejerskerne venter stadig på at få svar på, om deres metode bliver anerkendt. Hvis Center for Kliniske Retningslinjer giver deres blå stempel i næste uge, kan patienter på opvågningsafdelingerne på landets hospitaler formentlig se frem til at få tilbudt akupunktur i stedet for medicin mod kvalme og opkast.