1) Hvor mange penge bruger folkekirken?
I 2012 brugte folkekirken i alt 7,8 milliarder kroner. Næsten 80 procent af pengene blev brugt af menighedsrådene rundt om i sognene.
2) Hvordan er kirkens økonomi opdelt?
Der er overordnet set tre forskellige pengekasser i folkekirken. Den største pengekasse er de lokale kirkelige kasser. Det er i virkeligheden ikke én kasse, men derimod en fællesbetegnelse for alle de lokale pengekasser, som de 1780 menighedsråd råder over. I 2012 udgjorde den del 6,2 milliarder kroner. Den lokale økonomi går til at drive sognekirkerne, kirkegårdene og betale personalets løn bortset fra præsternes.
Den næststørste pengekasse i folkekirken hedder Folkekirkens Fællesfond. Fællesfonden er i virkeligheden ikke en fond, men en mellemregningskonto, som bruges til at betale alle de udgifter, der er fælles for hele folkekirken. I 2012 blev der brugt 861 millioner kroner fra fællesfond. To tredjedele af de penge går til præsters og provsters lønninger. Derudover bliver pengene blandt andet brugt til kirkens IT-systemer og til stiftsadministrationerne.
Folkekirkens tredjestørste pengekasse er statens tilskud til kirken. I 2012 udgjorde det 750 millioner kroner. Pengene er hovedsageligt øremærket til at dække præsters, provsters og biskoppers løn og pension.
GUIDE: Sådan flyder kirkens kroner
3) Hvor får kirken sine penge fra?
Langt de fleste af kirkens penge kommer ind som kirkeskat. Alle voksne medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat, som opkræves sammen med skat til kommunen og staten.
Medlemmerne betaler to slags kirkeskat, en lokal og en landsskat. Det er den lokale kirkeskat, der er den største. Den varierer fra kommune til kommune, hvorimod landskirkeskatten er bestemt af kirkeministeriet og er den samme over hele landet.
Ud over kirkeskatten får folkekirken et tilskud fra staten. Derudover tjener kirken også penge på blandt andet sine jordbesiddelser, kirkegårdsdrift og renteindtægter.
LÆS OGSÅ: Folkekirkeskatten er steget markant mere end priserne
4) Hvor betaler man mest i kirkeskat?
Den lokale kirkeskat varierer fra kommune til kommune. Alle sogne i samme kommune betaler dog samme kirkeskat. På Samsø betaler man landets højeste kirkeskat på 1,45 procent, hvor den laveste kirkeskat er i Gentofte med 0,43 procent.
Kirkeskatten bliver beregnet ud fra de enkelte kirkers budgetter i en kommune.
LÆS OGSÅ: 5 vigtigste ting at vide om kirkeskat
5) Hvad bliver pengene brugt til?
Over halvdelen af alle kirkens penge går til løn. En tredjedel af pengene går til driften af kirkerne, som både tæller vedligeholdelse og afholdelse af gudstjenester. Der bliver brugt i omegnen af halvanden milliard kroner årligt på at holde gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter. Derudover er kirkegårdene en tung udgiftspost i regnskabet.
6) Hvad koster de ansatte i kirken?
I 2012 blev der brugt 4,3 milliarder kroner på løn i folkekirken. Folkekirken udbetaler løn eller honorarer til omkring 30.000 personer fordelt på 8.878 fuldtidsstillinger (årsværk).
De højest lønnede i folkekirken er biskopperne, der i gennemsnit tjener omkring 1 million kroner om året. Der er cirka 2000 præster ansat. De har en gennemsnitlig årsløn på omkring en halv million kroner.
LÆS OGSÅ: Milliardstigning i folkekirkens lønninger
7) Hvorfor betaler staten præsters løn?
Der har traditionelt været landbrugsjord tilknyttet præstegårdene, og præsternes løn udgjorde det, de kunne tjene på landbruget. I 1919 foretog staten en jordreform, hvor store dele af kirkens jord blev inddraget og givet til husmænd. Som kompensation blev præsters løn derefter betalt af staten. Og det har staten gjort lige siden. I dag er 40 procent af præsters løn betalt af staten. Resten bliver betalt gennem landskirkeskatten.
LÆS OGSÅ: Folkekirken er ved at afvikle sit landbrug
8) Hvorfor stiger kirkens udgifter?
Det er især folkekirkens udgifter til løn, der over de senere år er steget. På 20 år er lønudgifterne steget med 1 milliard kroner. Det handler især om lønninger til funktionærer. De udgør stort set alle andre ansatte end præsterne.
Stigningen skyldes blandt andet, at folkekirken er begyndt at stå for en række nye aktiviteter som minikonfirmandforberedelse og babysalmesang. Samtidig er der sket en professionalisering af kirken, hvor flere opgaver, der tidligere blev udført af frivillige, nu bliver varetaget af lønnet personale som for eksempel sognemedhjælpere. Det er en stilling, der er opstået i løbet af de seneste 20 år. I dag findes der over 260 sognemedhjælpere i kirken.
LÆS OGSÅ: Sognemedhjælpere er ansigtet på folkekirkens vækst
9) Hvad er kirkens bedste forretning?
Folkekirkens største fortjeneste ligger i skov og landbrugsjord. Det er de enkelte menighedsråd, der ejer jorden, som de forpagter ud til landmænd. Sammenlagt ejer folkekirken et areal på omkring 7000 hektar. Det gav i 2012 en indtægt på 39 millioner kroner. Kirkeskatten er dog uden sammenligning den største indtægtskilde, men kan næppe kaldes en forretning.
LÆS OGSÅ: Landbrug er folkekirkens bedste forretning
10) Hvilken af de nordiske kirker er dyrest?
Kirken i Sverige er den dyreste i norden. Her havde man årlige udgifter for 2600 kroner per medlem i 2011. Den finske kirke er den næst dyreste med 2100 kroner per medlem. Folkekirken i Danmark er nummer tre med udgifter på 1750 kroner per medlem. Derefter kommer kirken i Norge, og den billigste kirke er Islands med udgifter på under 700 kroner årligt per medlem.
LÆS OGSÅ: Nordens kirker udfodres på økonomien