1000 kirkefolk protesterer mod stram udlændingepolitik: ”Det er ikke værdigt”

I et åbent brev retter over 1000 personer med tilknytning til dansk kirkeliv – heriblandt flere biskopper – kritik af regeringens flygtningepolitik. Særligt inddragelsen af opholdstilladelser for syriske flygtninge vækker harme. 1000 er en bemærkelsesværdig stor flok, siger forsker

"Politikken og tonen på det her område strider simpelthen så meget imod det menneskesyn, jeg er præget af,” siger sognepræst Inger Margrethe Andersen.
"Politikken og tonen på det her område strider simpelthen så meget imod det menneskesyn, jeg er præget af,” siger sognepræst Inger Margrethe Andersen. Foto: Henriette Dæhli/Ritzau Scanpix

Sognepræster, frikirkepræster, kordegne, spejderledere, menighedsrådsmedlemmer, menige kirkemedlemmer og sågar fire biskopper.

Over 1000 personer med tilknytning til forskellige danske kirkesamfund har siden juni skrevet under på et åbent brev til regeringen og Folketingets partier, hvor de går i rette med den flygtningepolitik, der føres, og den tone, der hersker i udlændinge- og integrationsdebatten.

Som tidligere omtalt i Kristeligt Dagblad retter brevet især kritik af regeringens inddragelse af opholdstilladelser for syriske flygtninge.
Underskriverne håber med brevet at få politikernes opmærksomhed, og så vil de gerne nuancere den generelle samfundsdebat om emnet. Det fortæller Inger Margrethe Andersen, som er sognepræst i Bælum-Solbjerg-Skibsted sogne i det østlige Himmerland og har taget initiativ til underskriftsindsamlingen.

”Jeg tror, jeg har haft det som rigtig mange danskere: At mere og mere af det, der foregik, ikke var i orden. Politikken og tonen på det her område strider simpelthen så meget imod det menneskesyn, jeg er præget af,” siger Inger Margrethe Andersen og tilføjer, at selvom alle underskriverne har en eller anden kirkelig tilknytning, så er brevet ikke skrevet på kirkens vegne.

”Jeg har taget initiativet og skrevet under som borger i landet, men det gør jeg selvfølgelig ud fra det udgangspunkt, jeg har som præst, og jeg har mærket en overvældende interesse fra alle dele af dansk kirkeliv for at være med,” siger Inger Margrethe Andersen, der tror, det skyldes, at mange i kirkerne gennem deres frivillige eller lønnede arbejde har haft en del kontakt med især de mange syriske flygtninge, der kom til Danmark omkring 2015.

”Vi har været der med lektiehjælp, haft dem i børnekoret og været bisiddere ved samtaler med sociale myndigheder. Vi er kommet til at holde af de her mennesker, og det gør det kun endnu mere ubærligt at se, hvordan familier splittes ad og sendes tilbage til et land, hvor de er i stor fare,” siger hun.

Regeringens inddragelse af syriske flygtninges opholdstilladelser er netop det, der har fået biskoppen over Helsingør Stift, Peter Birch, til at skrive under.

”Den danske regering betragter som den eneste i Europa Syrien som et sikkert land at vende tilbage til. Alle andre mener, det er for farligt. Det er muligt, at mange af de syriske flygtninge, som vi har taget imod, skal tilbage på et tidspunkt, men på nuværende tidspunkt mener jeg ikke, det er værdigt,” siger han.

Peter Birch understreger, at det ikke er hver dag, han skriver under på den slags breve.

”Jeg har gjort mig mange overvejelser om det, og jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke taler på folkekirkens vegne, for det er der ingen, der kan. Men jeg har samtidig ret til at udtale mig, ligesom de over 1000 andre underskrivere fra et bredt udsnit af dansk kirkeliv har, og jeg gør det, fordi jeg mener, at det er det rigtige ud fra et medmenneskeligt hensyn. Man er nødt til at råbe vagt i gevær, når mennesker sendes tilbage til et forfærdeligt styre.”

Men du underskriver dig jo som biskop. Bør en biskop blande sig i politik på den måde?

”Det er klart, at flygtninge- og asylpolitikken er et politisk minefelt, og det er også derfor, man skal vælge med omhu, hvor man blander sig. Jeg kunne aldrig drømme om at tage det her emne op på prædikestolen, men kirkefolk af alle slags er jo optaget af det samfund, vi lever i, og det ville være trist, hvis vi altid var mundlamme. Jeg har valgt at skrive under her, fordi min personlige vurdering er, at det ikke er sikkert at sende folk til Syrien. Og så hverken kan eller vil jeg løbe fra, at jeg er biskop og en offentlig person.”

Det er bemærkelsesværdigt, at over 1000 kirkefolk går sammen om et brev af denne type.

Det siger religionssociolog og lektor ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen. Godt nok er det set tidligere, at præster og andre kirkefolk har skrevet under på åbne breve til regeringer, påpeger han. Det skete blandt andet i 2005, da 200 præster protesterede over den daværende Fogh-regerings udlændingepolitik. Men over 1000 underskrivere er et hidtil uset højt antal, og brevet kan derfor få en anden gennemslagskraft, end lignende breve tidligere har haft.

”Det virker stærkere denne gang. Det er selvfølgelig svært at måle, men det kan sagtens have en betydning på sigt,” siger Brian Arly Jacobsen og fortsætter:

”Jeg er ret sikker på, at Mattias Tesfaye (udlændinge- og integrationsminister, Socialdemokratiet, red.) ikke vil ændre så meget som et komma i den nuværende lovgivning på baggrund af et sådant brev, og derfor vil det formentlig have større effekt på den lange bane end på den korte bane. Men om ikke andet får underskriverne sat dagsordenen i den offentlige debat i en periode, og det kan i sig selv have en virkning, for brevet viser, at der er kritiske stemmer i det danske samfund. De vil føle sig styrket i deres kritik og måske finde en fælles platform at argumentere ud fra. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at det er en sten i skoen for regeringen, som nu skal gå i defensiv og forsvare den politik, den fører.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændninge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) eller Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund

Læs hele brevet her.