11-årig pige fandt mønt fra det jødiske oprør på Jesu tid

11-årige Liel Krutokops skarpe øjne fik øje på noget syd for tempelpladsen i Jerusalem

11-årige Liel Krutokop fandt for nylig denne sølvshekel fra det jødiske oprør mod Rom. Prægningerne læser ”år 2”, ”Israel shekel” og ”Jerusalem, den hellige” (på den anden side). Karet i midten er et tempelkar.
11-årige Liel Krutokop fandt for nylig denne sølvshekel fra det jødiske oprør mod Rom. Prægningerne læser ”år 2”, ”Israel shekel” og ”Jerusalem, den hellige” (på den anden side). Karet i midten er et tempelkar. Foto: Yaniv Berman, City of David and the Israel Antiquities Authority.

Den dag i dag er det en gåde, hvorfor lilleput-staten Israel i år 66 e.Kr. gik til angreb på det mægtige romerske imperium. Det jødiske folk havde end ikke en stående hær. Trods det kastede de sig ud i menneskeligt talt håbløs krig, der endte med en ødelæggelse så grundig, at skyggerne herfra stadig kan ses i Jerusalems gader. Noget særligt må have motiveret og inspireret folkemasserne til at gribe efter le og høtyv så at sige.

Nu er et spor til gådens løsning dukket op i Jerusalems gader. Vi kan takke en 11-årig piges opmærksomhed og friske øjne for opdagelsen.

Sammen med sin familie brugte Liel Krutokop for nylig en dag som frivillige på at si udgravningsmateriale fra en udgravning i Davidsbyen, syd for tempelpladsen i Jerusalem. Mellem små sten, jord og støv var der en rund jordklump, der fangede Liels opmærksomhed. En arkæolog blev tilkaldt, der trods sølvs forvitring over tid kunne se, at der var tale om en sølvmønt.

Historien bliver bedre endnu. Efter en kemisk rensning i laboratoriet stod det klart, at der er tale om en meget sjælden mønt, der til dato kun er fundet cirka 30 eksemplarer af, nemlig en af de mønter, der blev udstedt af de jødiske oprører, der i år 66 smed romerne på porten og holdt stand i templet i fire år. Mens der er fundet tusinder og atter tusinder af jødiske bronzemønter fra templets tid, er disse sjældne oprørsmønter vores vigtigste nøgle til at forstå baggrunden for den håbløse krig. Fra skriftlige kilder kan vi følge slagets gang og også få et bud på denne krigs ’hvorfor’. Men med symbolikken og prægningerne på oprørsmønterne rykker vi helt ind i de forventningsfulde hjerter på oprørerne selv.

Svaret kan næsten virke skræmmende for en kirkegænger, der i disse uger hører Esajas’ bog læst op om Guds riges ankomst til verden, om blomstervejen gennem ørkenen og om Zions befrielse fra al undertrykkelse. Det var præcis disse stærke visioner, der skabte ’adventsforventning’ hos de jødiske oprørere.

Derfor fyldte de deres mønter med symboler fra templet og prægninger som ”Jerusalem, den hellige” eller ”til Jerusalems forløsning”. Tilmed begyndte de en ny tidsregning. Befrielsen af templet ved oprørets begyndelse indledte det første år i en ny tidsalder. Mønten, Liel fandt, var således dateret ”år 2”. De ikke bare håbede; de jublede over opfyldelsen.

Samme forhåbning og jubel finder vi i de læsninger om Johannes Døberen, der danner ramme om adventstidens forberedelse til julen. Umiddelbart fremstår Johannes vel lidt som en snegl eller snarere et mærkeligt ørkendyr af en art med sin vilde påklædning og sin skarpe tunge.

Men for jøderne på Jesu tid, der gik med forhåbninger om forandringer, var han en magnet. Boede man ikke allerede i ørkenen som folkene omkring Qumran, fik man nu behov for at besøge ørkenen for ved selvsyn at se, om Guds rige virkelig var ved at ankomme. Og i centrum af det hele står netop profetierne fra Esajas’ bog, som alle fire evangelier citerer i forbindelse med Johannes Døberen.

De jødiske oprørere og de første kristne synes ellers ikke enige om meget, som den ene part samlede sig om Jerusalem og gik i krig, mens den anden endte med at flygte væk fra Jerusalem og igangsætte en stor missionsvirksomhed. Men de var forskelle til trods enige om, at Gud holder, hvad han lover, så sorg bliver til dans og håb til jubel. Den tiltro lå bag den smukke sølvmønt, Liels skarpe øjne fik øje på, og den ligger bag kirkens adventslæsninger fra Esajasbogen til juleevangeliet.

Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.