"Hvis du råber "jihad" her, så får vi hele perronen for os selv." Fadel Soleiman smiler ved tanken om den tyske journalist, som han mødte ved bogmessen i Frankfurt sidste år. Perronen ved en af byens metrostationer var proppet, og det mente journalisten, at en arabisk udseende mand kunne klare ved blot at råbe det ord, som i øjeblikket skræmmer mest ved islam: jihad – hellig krig.
Men i virkeligheden mener Fadel Soleiman ikke, at det er spor sjovt, at tilstedeværelsen af muslimer eller arabisk-udseende unge mænd skræmmer andre mennesker ved deres blotte tilstedeværelse på metrostationer, i lufthavne eller i høje bygninger.
Derfor stiftede Fadel Soleiman sidste år sammen med tre andre organisationen Bridges Foundation, hvis hovedformål er oplysning om islam. Både til ikke-muslimer og til muslimer. Især den del af de unge, som kunne fristes af ekstremisters skråsikre udlægninger af Koranen. Hans ærinde er uddannelse, uddannelse og uddannelse. I dag er han direktør for organisationen.
"Jeg vil gerne lægge min lille brik til fred i verden. Og det sker ikke med en enkelt hovedpinepille. Det sker kun med en grundlæggende ændring i forståelsen af islam. Det betyder ikke, at man skal kunne lide det, man ser. Men et første skridt på vejen mod en bedre verden er overhovedet at skabe forståelse for hinanden og hinandens tro."
Egyptisk-fødte Fadel Soleiman har alle forudsætninger for religionsdialog. Som barn gik han i kristen privatskole, og fra 2001 til tidligt i 2005 var han imam og åndelig vejleder for muslimske studerende på det anerkendte katolske American University i Washington, D.C. I dag underviser han på et islamisk institut, der er knyttet til det anerkendte Al Azhar Universitet i Kairo.
"Jeg tror, muslimer i USA på mange måder har det nemmere end i Europa. Både fordi samfundet generelt ikke er så sekulært som de europæiske lande, og fordi muslimerne i USA – som andre minoritetsgrupper før dem – har kæmpet for deres rettigheder. Det betyder, at kvinder har ret til at bære tørklæde eller lade være. Der er bederum på uddannelsesinstitutioner og så videre."
"Efter 11. september 2001 er muslimerne kommet under pres, men de bruger domstolene til at opnå retfærdig behandling. Jeg skal ikke bedømme muslimers forhold i Europa. Jeg har aldrig boet her. Men jeg kan sige så meget, at hvis muslimer i for eksempel Danmark ikke slutter sig sammen, så får de heller ingen rettigheder eller en stemme i samfundet."
Det var i USA, at Soleimans liv ændrede sig totalt. Før 11. september forsøgte han at kontakte kirker, religiøse organisationer og skoler i den amerikanske forbundshovedstad for at få en dialog i gang. Men der var stort set ingen respons eller interesse.
"11. september ændrede mit liv, som den også ændrede mange andre menneskers. For mit vedkommende betød det to-tre henvendelser dagligt om foredrags- og debatarrangementer om islam, mange henvendelser fra medier, og jeg har også undervist i det amerikanske forsvar. Og i sidste ende er det også baggrunden for Bridges Foundation," siger han.
Han understreger, at islam ikke er den eneste religion i verdenshistorien, hvor troens militante fanatikere forsøger at tilkæmpe sig fortolkningen af religionen. Det sker aktuelt også i hinduismen, det sker i jødedommen, og det både sker og skete med kristendommen, siger han.
Den tidligere elitesvømmer, der nu med synlig dårlig samvittighed snupper sig en Rittersport til morgenmad, var for nylig i Danmark. Her underviste han på en 18-timers workshop unge danske muslimer i "Islam – en fredens eller en krigens religion?" samt ledede en fredagsbøn med 1500 deltagere.
Fadel Soleiman er meget engageret optaget af at bevise islams fredelige sider. På skærmbillede efter skærmbillede på den medbragte computer viser han koran-citater og citater fra sunna – profeten Muhammeds praksis – der handler om kravene til muslimers behandling af krigsfanger, forbuddet mod under krig at dræbe civile og ødelægge afgrøder og infrastruktur.
"Det her er skrevet flere hundrede år før Genevekonventionerne, og der er intet, absolut intet i islam, der strider imod de senere konventioner," siger Fadel Soleiman.
I Soleimans islam er der mulighed for fortolkning af Koranen.
"I det øjeblik man som menneske forklarer andre, at der står sådan eller sådan i en bog, så fortolker man jo allerede. Det er dumt at tro andet. Men nogle mennesker mener, at man skal tage alting bogstaveligt. For eksempel muslimske mænd, der går i korte kjortler, fordi det står i Koranen. Det er rigtigt, at der i Koranen står, at man ikke må gå med lange slæb. Men det var fordi profeten forbød muslimer at blære sig. Det er den sidste del af sætningen, som er vigtig. Ikke den første," siger han.
Fadel Soleiman siger også, at der er vers i Koranen, som regnes for ugyldige, fordi de senere er erstattet med andre. Blandt andet er der vers, som delvis tillader, at muslimer drikker spiritus, men de er erstattet med det totale forbud, som muslimske lærde er enige om i dag.
Det, han gerne vil fortælle de unge muslimer i Europa og deres medborgere, er, at man sagtens kan være loyal over for to fædrelande – det oprindelige land og det land, de nu bor i.
"Da profeten blev jaget ud af Mekka, vendte han sig om og sagde: 'Åh, Mekka. Var jeg ikke jaget ud, ville jeg aldrig have forladt dig.' Men da han kunne vende tilbage, ønskede han det ikke. Han elskede Mekka, men også sit nye land Medina. Og der bør med profetens eksempel ikke være problemer for muslimer i Europa, som elsker både deres eget eller deres forældres hjemland og deres nye fædreland. De skal bare følge deres religion, og så skal de også forklare deres religion på en ordentlig måde for deres landsmænd – muslimer eller ikke muslimer. Men mange misrepræsenterer islam."
Til gengæld mener Fadel Soleiman også, at Vesten skal overveje, hvorfor fanatikere bliver drevet så langt ud.
"Ingen er uden skyld, og slet ikke fanatikere, der vælger at begå mord i en religions navn. Men der er også katalysatorer for, hvorfor det sker. Blandt andet vestlige lande, som støtter diktaturer af egeninteresse og uden hensyntagen til borgerne i landene. Så må man forsvare sig, men under ingen omstændigheder mod civile, og heller ikke med angreb, der er mere vidtgående end det, man selv har været ude for."
Fadel Soleiman siger med et smil, at en af grundene til, at man i FN ikke kan blive enige om en definition på terror er, at uanset definition, så kunne halvdelen af deltagerne i FN-topmødet for nylig falde ind under den.
"Så de vil ikke blive enige om en definition."
Fadel Soleiman falder under definitionen "moderat" muslim. Men det betyder ikke, at han er uden dogmatik. For eksempel giver han principielt ikke hånd til kvinder. Det vidste journalisten ikke.
"Og derfor giver jeg også hånd. Det er en større synd at sætte folk i forlegenhed end at give hånd til kvinder," siger han med et smil.
Han råbte heller ikke "jihad" på metrostationen i Frankfurt. For ham er jihad først og fremmest en indre anstrengelse for at være et godt menneske. At den mindre betydning af ordet har fået en sådan udbredelse, skyldes ifølge Soleiman den gruppe fanatikere, som han mener aldrig bør tillades at tegne en religion.