Da Markus Kjær Andersen blev konfirmeret i maj, lå der et ganske særligt telegram på gavebordet. Det var nemlig underskrevet af alle præster i Midtfyns Provsti, for de seneste otte måneder havde den 14-årige dreng fra Ringe besøgt alle kirker i området mange gange og gjort stort indtryk på præsterne med sin iver. Fra slutningen af august 2018 til starten af maj 2019 har han nemlig deltaget i svimlende 205 gudstjenester. Det svarer til 5,5 gudstjenester i gennemsnit om ugen.
Markus Kjær Andersen har dermed slået den eksisterende rekord for at deltage i flest gudstjenester i løbet af konfirmationsforberedelsestiden og er med i den danske rekordbog ”Børnenes Rekordbog 2020”, som udkom forleden.
Markus Kjær Andersen er præstesøn, og derfor var han også før konfirmationsforberedelsen fortrolig med at gå i kirke. Da det stod klart, at det forventedes, at de unge mennesker gik i kirke mindst 10 gange inden konfirmationen, tænkte han, at hans personlige mål måtte sættes en anelse højere.
”Først gik jeg efter at nå 50 gudstjenester. Da jeg hurtigt nåede derop, gik jeg efter 100, så 150, og til sidst tænkte jeg bare: Nu når jeg så mange, jeg kan,” fortæller han.
Med hjælp fra sin far som chauffør har Markus Kjær Andersen fartet rundt til højmesser og andre gudstjenester på Fyn. Han har været til meditationsgudstjenester, bikergudstjeneste, pølsevognsgudstjeneste, byggepladsgudstjeneste og kagekonkurrencegudstjeneste, og han har især været glad for at gå til gudstjenester i Graabrødre Klosterkirke i Odense. Både morgener og aftener er blevet taget i brug for at nå op på de 205. Men hvorfor?
”Jeg synes bare, det er hyggeligt og fedt at gå til gudstjeneste. Og det er sjovt at se, hvordan forskellige præster gør tingene forskelligt. Jeg har været til gudstjenester hos mange præster mange gange, så de kender mig også godt,” siger han.
Hvad har du lært om kirke og kristendom ved at være til så mange gudstjenester?
”Jeg har fået en bedre forståelse af teksterne i Bibelen og af, hvad der siges i prædikerne. Og så har jeg lært mange salmer. Der er rigtig, rigtig mange salmer.”
Hvad holder du mest af ved at gå i kirke?
”Nadveren kan jeg godt lide. Alle samles der, og historien bag nadveren kan jeg godt lide. Det er jo den sidste nadver, som er grunden til, at man har nadver i kirken.”
I folkekirken taler man tit om, at det kan være svært at få de unge med, og nu har du jo været til gudstjenester hos rigtig mange forskellige præster. Hvad kan de gøre, for at du og andre unge kan føle jer bedre mødt i kirken?
”Jeg tror bare, jeg har haft en lyst til at gå i kirke, som der ikke er mange, der har. Men ikke for lange prædikener og ikke for tunge salmer. Nogle salmer kan godt være en lille smule tunge. Hvis det nu er en rigtig lang, men hurtig salme, er den ikke tung. Men hvis der er 10 vers og en knap så hurtig melodi, så kan den godt være lidt tung at komme igennem.”
Efter konfirmationen er Markus Kjær Andersen vendt tilbage til ”kun” at gå i kirke omtrent én gang om ugen. Hans lillesøster går i øjeblikket til konfirmationsforberedelse, og selvom hun ikke umiddelbart vil forsøge at slå storebrors rekord, har hun allerede deltaget i mere end de obligatoriske 10 gudstjenester. ”Og der kan jeg jo også gå med,” siger Markus Kjær Andersen.