Leukæmi-offer er blevet saligkåret og giver den katolske kirke et ungt ansigt

En italiensk dreng, der døde af leukæmi som 15-årig, er blevet saligkåret og æres nu vidt og bredt. Børn, der salig- eller helgenkåres for deres stærke tro trods sygdom og lidelse, skal inspirere unge katolikker og give den katolske kirke et ungt ansigt

”Han er en model for de unge,” sagde kardinal Agostino Vallini ved gudstjenesten for den unge Carlo Acutis, der nu er saligkåret. – Foto: Roberto Settonce/Lapresse/Ritzau Scanpix.
”Han er en model for de unge,” sagde kardinal Agostino Vallini ved gudstjenesten for den unge Carlo Acutis, der nu er saligkåret. – Foto: Roberto Settonce/Lapresse/Ritzau Scanpix.

”Det er første gang, man ser en helgen i cowboybukser og sportssko,” sagde biskoppen af Assisi, Domenico Sorrentino, da Carlo Acutis’ lig blev udstillet i en glaskiste i en kirke i Assisi forud for lørdagens saligkåring af drengen, der blev 15 år.

Carlo Acutis døde af leukæmi i 2006 og brugte sin korte ungdom på at indsamle eksempler på såkaldte nadvermirakler, som han gjorde tilgængelige på en særlig hjemmeside. Hans stærke tro op til sin død har fået mennesker over hele verden til at bede til ham, og lørdag blev ”Guds nørd” og ”Internettets Apostel”, som han er blevet kaldt, saligkåret ved en messe i Assisi.

”Han er en model for de unge,” sagde kardinal Agostino Vallini, pavens repræsentant, ved gudstjenesten, ifølge Vatican News, der også skriver, at Carlo Acutis skal bane vejen for en ny generation af helgener.

Mindst en snes børn og teenagere mellem 6 og 19 år er anerkendt eller på vej mod at blive anerkendt som enten ærværdige, salige eller helgener, de tre stadier for hellighed i den katolske kirke.

En af de næste på listen over mulige børnehelgener er den franske Anne-Gabrielle Caron, der var otte år, da hun døde af knoglekræft i 2010.

”Jeg ved ikke, hvorfor Gud lægger så tung en byrde på mig. Kvalmen, kemo’en, droppet i armen, når det gør ondt. Men jeg vil gerne acceptere det. Og er glad, for jeg er tæt på Gud,” skrev Anne-Gabrielle blandt andet i tiden op til sin død.

Hun fik en religiøs opdragelse. Og da hun blev ramt af sygdommen, udviklede hun så stærk en tro, at biskoppen i Toulon, Dominique Rey, mener at hun er en helgen. Den 12. september åbnede han ved en gudstjeneste en såkaldt proces for salig- og helgenkåring af Anne-Gabrielle Caron.

”Hendes sjælelige dybde og hendes næstekærlighed var slående. Hun bad for eksempel til Gud om at måtte bære alle syge børns lidelser,” har biskoppen sagt til den lokale radiostation France Bleu.

Og på bispesædets hjemmeside kalder hendes mor den mulige saligkåring af sin afdøde datter for ”en svimlende nåde”.

”Ved at give sit liv som en offergave, overvandt hun både lidelsen og angsten for at dø. At kirken i dag interesserer sig for Anne-Gabrielle viser, hvor stor man er, når man er lille,” siger moderen, Anne-Dauphine Caron.

Etienne Fouilloux er historiker og specialist i den katolske kirkes historie. Han peger på, at salig- eller helgenkåring af især mindreårige børn er et forholdsvis nyt fænomen. Det første barn, der blev helgenkåret, var den 14-årige Domenico Savio, der døde i 1857 og blev helgenkåret i 1954.

”Indtil da mente man ikke, at børn havde tilstrækkelig modenhed til at udvikle en dybfølt tro. Man kan spørge, om det er udtryk for en form for moderne sentimentalitet at helgenkåre børn. Men det er også led i en fortælling om, at alle, selv børn, kan nå en tilstand af hellighed. Og det viser kirken som en ung kirke med unge troende,” siger Etienne Fouilloux.

Det ventes at tage tre-fire år, inden paven kan afgøre, om Anne-Gabrielle skal anerkendes som ærværdig, det første stadie af hellighed i den katolske kirke. Det kræver, at hun førte et i teologisk forstand heroisk og dydigt liv og opofrede sig for andre. Og denne livshistorie skal appellere så stærkt til katolikkerne, at de beder til vedkommende om at gå i forbøn for dem.

Arbejdet med at indsamle disse beviser er lagt i hænderne på Pascal Barthelemy, en tidligere virksomhedsleder og formand for en katolsk spejderorden.

”Jeg indsamler vidnesbyrd fra mennesker over hele Frankrig, som har bedt til hende og set deres bøn gå i opfyldelse. Hendes barnetro og hendes accept af lidelsen og sygdommen er så stærk, at hun er blevet et forbillede, som mange finder styrke i. Det afgørende er, om det er Helligånden, der styrer denne bevægelse, og det er Vatikanet, der tager stilling til det,” siger Pascal Barthelemy.