Prøv avisen

Åbningsgudstjeneste udfordres af religionskritisk forening

Når Folketingets åbningsgudstjeneste slutter på tirsdag, vil en ny ceremoni uden åndeligt indhold begynde. Det er foreningen Humanistisk Samfund, der for første gang laver sådan en ceremoni. Billedet er fra sidste års åbningsgudstjeneste. Foto: Leif Tuxen/arkiv

Humanistisk Samfund, der vil adskille kirke og stat, laver en ceremoni ved Folketingets åbning for mennesker med andre livssyn end det kristne. Ingen forulempes af Folketingets åbningsgudstjeneste, mener tidligere kirkeminister

Når Folketingets åbningsgudstjeneste slutter på tirsdag, vil en ny ceremoni begynde. Denne ceremoni vil ikke have åndeligt indhold, men i stedet taler, verdslige fællessange og oplæsning af en Nelson Mandela-tale ved skuespiller Peter Gantzler.

Det er foreningen Humanistisk Samfund, der for første gang laver sådan en ceremoni ved Folketingets åbning. Og selvom foreningen arbejder for en adskillelse af kirke og stat, skal man ikke se arrangementet som en protest mod traditionen med at åbne et nyt folketingsår med en gudstjeneste. Det siger Humanistisk Samfunds forperson, Lone Ree Milkær.

”Det er ikke en protest, men et supplement. I et samfund som det danske med mange forskellige livssyn burde der være mulighed for at deltage i en højtidelighed med for eksempel et humanistisk islæt ved Folketingets åbning. Det vil vi gerne tilbyde,” siger hun.

Af netop den grund vil folketingsmedlem for Socialdemokratiet Daniel Toft Jakobsen også medvirke i den nye ceremoni, hvis han kan nå det efter åbningsgudstjenesten.

”Jeg har fået at vide, at man ikke gør det med et ønske om at afskaffe åbningsgudstjenesten, som jeg har deltaget i hvert år, og som jeg er meget glad for at deltage i. Så når der kommer et initiativ, der giver et alternativt rum for eftertanke i forbindelse med Folketingets åbning uden at ville nedkæmpe det gamle, hilser jeg det velkommen. Det vil jeg gerne bakke op om,” siger socialdemokraten, der selv har et kirkeligt tilhørsforhold.

I skrivende stund har 15 politikere tilkendegivet, at de vil deltage i ceremonien på tirsdag klokken 11. En af dem er kommunalpolitiker for De Radikale, mens de øvrige er folketingsmedlemmer fra partierne Enhedslisten, Alternativet, SF og Socialdemokratiet.

Dermed er der indtil videre ingen borgerlige politikere på deltagerlisten. Det kan der stadig nå at komme, men det bliver ikke Venstres Bertel Haarder, der er tidligere kirkeminister.

Bertel Haarder ser ikke noget behov for at supplere åbningsgudstjenesten med andre ceremonier.

”Jeg synes, at vi skal samles om folkekirken den ene dag om året. Det gør vi for at markere, at kristendommen er den dominerende religion herhjemme, og at den gennemsyrer alt i samfundet. Der er ingen humanist eller ateist, som på nogen måde kan blive forulempet af åbningsgudstjenesten,” siger han.

Bertel Haarder vil ikke spekulere i foreningens motiv med arrangementet, men bemærker, at der sjældent er protester fra andre trossamfund over kristendommens rolle i samfundet.

”Det er interessant, at det er ateisterne og ikke andre trossamfund, der kan blive krænket over at deltage i en gudstjeneste. Vi ser over hele landet, at muslimer går til julegudstjenester og ikke fritager deres børn fra undervisning i kristendomskundskab i folkeskolen. Muslimer har nemlig ikke noget imod kristendom eller gudstjenester. De har derimod noget imod ateister og sekularister. Det er dem, de ikke kan forstå,” siger han.

Formand for Folketingets kirkeudvalg, Karen Klint (S), vil deltage i ceremonien, hvis hun kan nå det efter åbningsgudstjenesten og den efterfølgende kirkekaffe. Hun opfatter ikke arrangementet som en kritik af traditionen med en kirkelig åbning af folketingsåret.

”Nej, overhovedet ikke. Jeg er inviteret og vil gerne deltage for at signalere, at Christiansborg er alles bygning, og at Folketinget repræsenterer alle trosretninger og livssyn. Jeg ser det ikke som en protest, og de har bevidst valgt ikke at lægge arrangementet oven i gudstjenesten,” siger hun.

Professor MSO i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, Peter Lodberg, ser derimod arrangementet som en kritik af åbningsgudstjenesten. Det er svært at tolke det anderledes, når foreningen arbejder for en adskillelse af kirke og stat, mener han.

”Ved at kalde det en ceremoni lader de sig farve af religion, for de kunne jo lige så godt lade være med at holde noget som sekularister. I stedet konkurrerer de med folkekirken ved at lave en ceremoni, der læner sig op ad den ritualiserede form for virkelighedsforståelse, der egentlig falder uden for det, man normalt ville kalde humanisme eller ateisme,” siger han.

At der i skrivende stund kun er tilmeldt politikere til venstre for midten, kan ses som et udtryk for en ny form for sekularisme, der er udløst af kristendommens voksende rolle i den politiske debat, tilføjer Peter Lodberg.

”Kristendommen er i de senere år blevet politiseret. Den er inddraget i regeringsgrundlaget og bliver ofte refereret til i integrations- og flygtningedebatten. Særligt på den politiske fløj til højre for midten har man været slem til at tage kristendommen som gidsel i indvandringsdebatten. Man kunne forestille sig, at den politisering skaber en reaktion på den anden fløj, der for eksempel kommer til udtryk ved, at det kun er den, der ser ud til at blive repræsenteret ved Humanistisk Samfunds ceremoni,” siger han.