Prøv avisen
Oktober 1943

Toppolitikere hyldede de almindelige danskeres heltemod for 75 år siden

Forrest i billedet (med ryggen til) ser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), kronprins Frederik og Israels præsident, Reuven Rivlin, på, da de jødiske helligskrifter, tora-rullerne, bæres ind på plads i synagogen i København. – Foto: Leif Tuxen

I dag blev redningen af danske jøder markeret i blandt andet Gilleleje Kirke og synagogen i København. Redningen var udtryk for, at menneskeligheden var større end hadet, lød det fra Israels præsident

Om det var den lune efterårssol eller rygtet om fint besøg i byen, der fik mange lokale hundeluftere til at passere Gilleleje Kirke i går morges, er svært at vide. Men flere af de nordsjællandske borgere, der lagde vejen forbi, satte i hvert fald tempoet ned for bedre at kunne følge med i, hvordan betjente patruljerede frem og tilbage på den stille vej, mens andre gjorde klar til med scannere og bombehunde at tjekke alle, der inden for de næste timer skulle ind ad kirkedøren.

Anledningen var, at Gilleleje var blevet udvalgt som vært for en mindehøjtidelighed i forbindelse med den officielle markering af 75-året for redningen af godt 7000 danske jøder i 1943. Inden længe ville statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Israels præsident, Reuven Rivlin, mødes for at lægge en krans ved byens havn, hvorfra over 1000 jøder blev sejlet i sikkerhed i Sverige. Derefter gik turen videre til en ceremoni i kirken, som i 1943 blandt andet fungerede som skjulested for flygtende jøder.

Et par timer inden ceremoniens begyndelse var de første deltagere allerede så småt begyndt at dukke op, og uden for frisørsalonen på den anden side af vejen sad en kvinde fra Det Jødiske Samfund og fordrev ventetiden med en kop kaffe fra den nærmeste benzintank.

”Det er i grunden smukt at tænke på, hvad der er sket her. At folk valgte at hjælpe og skjule jøder, selvom de må have vidst, hvad konsekvenserne kunne blive for dem selv,” sagde hun, mens hun kiggede mod kirken.

Samme pointe blev understreget, da sognepræst i Gilleleje Ulla Skorstengaard et par timer senere indledte mindehøjtideligheden inde i den fyldte kirke.

”Nogle blev flygtninge, fordi de havde hjulpet flygtninge. Forestil jer – hvordan turde de det? Hvad gjorde det muligt?”, sagde hun og svarede selv, at det var de ”almindelige liv”, der gjorde forskellen.

Også Lars Løkke Rasmussen mente, at der var tale om en heltegerning, som kom nedefra.

”En af de vigtigste begivenheder i Danmarkshistorien – nok den del af vores hjemlige historie, der er bedst kendt ude i verden – handler ikke om generalers dåd. Men om de mange almindelige danskere, som i det små traf valg, der fik en kæmpe betydning. I de kaotiske dage og uger tog almindelige mennesker et ansvar på sig og udviste heltemod,” sagde han i sin tale og tilføjede, at folk fulgte deres samvittighed, selvom besættelsesmagten krævede det modsatte.

”Redningen af de danske jøder var en fælles og spontan handling, som udsprang af danske borgeres ordentlighed, retfærdighedssans og medfølelse. Når mange mennesker tager det ansvar på sig, står medborgerskabet stærkt,” sagde han.

Mens statsministeren talte, begyndte man at kunne høre snøften fra kirkerækkerne, og under højtidelighedens andre taler fra blandt andet den israelske præsident og en overlevende jøde, der kom til Gilleleje i 1943, tørrede flere sig under øjnene, mens nogle gav deres sidemand et klem. Og da Fredensborg Slotskirkes Pigekor sluttede ceremonien af med at synge ”Altid frejdig, når du går”, rejste deltagerne sig også spontant op under det sidste verslinjer om at kæmpe for alt, hvad man har kært, og dø, om så det gælder.

Efter højtideligheden bevægede Lars Løkke Rasmussen og Reuven Rivlin sig op ad de små trapper til kirkens loft, hvor danskere skjulte en stor gruppe jøder, som siden blev fanget af nazisterne. Med en gruppe danske og internationale fotografer i hælene gik den israelske præsident hen til et af loftets runde vinduer og kiggede ud mod havnen og Sverige på den anden side af sundet. Derefter blev der taget billeder ved den nye mindeplade på kirkeloftet, som det israelske præsidentpar og statsministerparret sammen netop har skænket byen, og Reuven Rivlin afsluttede med et ”Gud velsigne jer alle.”

Uden for kirken var det ikke længere muligt at få øje på frisørsalonen på den anden side af gaden, da mange lokale var mødt op for at få et glimt af de vigtige deltagere i kirken, som selv skyndte sig videre til næste punkt på dagsordenen – en frokost i statsministerboligen Marienborg.

Højtideligheden fortsatte om aftenen i den jødiske synagoge i København, hvor blandt andre kronprins Frederik deltog, og hvor den historiske begivenhed også fik et nutidigt perspektiv. Det er blot tre et halvt år siden, at synagogen var et af målene i et større terrorangreb i København, hvor to personer blev dræbt og fem politifolk såret. Siden har der været konstant politi- eller militærvagt uden for synagogen, og sikkerheden var så skrap, at synagogen stort set var pakket helt ind i sorte plastik­afspærringer og masser af politi.

Derfor brugte den israelske præsident også anledningen i sin tale i synagogen til at trække tråde til de danske jøders situation i dag.

”Selve fundamentet i danskernes liv og jødernes liv i Danmark var igen under angreb. Men endnu en gang sørgede Kongeriget Danmark sammen med det jødiske samfund i København for, at menneskeligheden var stærkere end hadet,” sagde præsident Reuven Rivlin og udtrykte håb om, at de massive sikkerhedsforanstaltninger ikke må komme til at adskille det jødiske samfund og danskerne.

Mindehøjtideligheden markerede samtidig genåbningen af synagogen, der har været igennem en større renovering det seneste år. Aftenen begyndte derfor med, at bar mitzvah-drenge – svarende til konfirmander – bragte synagogens tora-ruller ind på plads.

I løbet af aftenen var der flere taler fra prominente gæster, blandt andet lederen af Den Jødiske Verdenskongres Ronald S. Lauder, ligesom den danske statsminister igen holdt en tale.

Derudover var der vidnesbyrd fra to danske jøder, der kunne huske flygtningetiden. En af dem var Birgit Fischermann, der var en af de cirka 300 jøder, der ikke nåede at blive reddet over til Sverige. Hun blev som femårig i oktober 1943 deporteret sammen med sin familie til kz-lejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. I dag er hun formand for Theresienstadt-foreningen for tidligere fanger i lejren.

Aftenen sluttede med to sange, først den jødiske fredsbøn ”Oseh Shalom” efterfulgt af H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født”.

Efter Mindehøjtideligheden, i anledning af 75-året for redningen af de danske jøder i Gilleleje Kirke, besøgte Statsminister Lars Løkke og Præsident og præsident Rivlin kirkeloftet, hvor mange jøder gemte sig før sejladsen til Sverige , torsdag den 11. oktober 2018. I år er det 75 år siden, at over 7000 danske jøder blev reddet fra Nazitysklands jødeforfølgelser og bragt til Sverige. Foto: Keld Navntoft/Scanpix