Prøv avisen
Overblik

Det mener partierne om kirke og kristendom

Stram kurs vil adskille kirke og stat. Det vil Enhedslisten også. Kristendemokraterne vil ikke. Få hele overblikket over partiernes holdninger til de kirkepolitiske spørgsmål. Foto: Sonny Munk Carlsen/ Reuters/ Ritzau Scanpix

Kristeligt Dagblad har bedt de opstillingsberettigede partier til folketingsvalget svare kort på fire centrale kirke- og kristendomspolitiske spørgsmål. Få et overblik over deres kirkepolitiske standpunkter her

Socialdemokratiet

1. Skal der også stå i et kommende regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land?

"At skrive noget sådant ligger næppe til os. Hvis vi danner regering, håber jeg, der står noget om at følge op på at opfylde Grundlovens løfteparagraf om, at folkekirkens forfatning skal ordnes ved lov."

2. Skal kirke og stat adskilles?

"Mit parti har i mange år arbejdet for en modernisering inden for rammerne af Grundloven."

3. Hvad vil I gøre for forfulgte kristne rundtom i verden?

"Jeg tror ikke, vi som parti kommer til at tage selvstændige initiativer, men samarbejder gerne med den enhed, der er nedsat i Udenrigsministeriet."

4. Hvilket politisk tiltag har folkekirken mest brug for?

"At vi får gennemført en mere gennemskuelig styringsstruktur. Folkekirken skal ikke have en synode, men inden for Grundlovens rammer have en demokratisk valgt ledelse til at forestå den egentlige ledelse af kirkens økonomi med mere."

Besvaret af: afgående kirkeordfører og formand for Kirkeudvalget Karen J. Klint.

Socialistisk Folkeparti

1. Skal der også stå i et kommende regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land?

"Nej. Et land kan ikke være kristent, det kan mennesker. En sådan formulering i et regeringsgrundlag bidrager kun til, at de, som ikke er kristne, føler sig ekskluderet."

2. Skal kirke og stat adskilles?

"Ja. En adskillelse af kirke og stat forudsætter dog en grundlovsændring, og det ligger næppe ligefor. Derfor arbejder SF inden for Grundlovens rammer for, at der skelnes klarere mellem, hvad der er kirke, og hvad der er stat. Der bør etableres et nationalt kirkeråd med ansvar for folkekirkens fælles anliggender, herunder ansvar for Fællesfonden og fastlæggelse af landskirkeskatten."

3. Hvad vil I gøre for forfulgte kristne rundtom i verden?

"Menneskerettighederne – herunder retten til at dyrke sin tro – er højt prioriteret for SF. Vi skal arbejde aktivt udenrigspolitisk med at få lande, som overtræder menneskerettighederne, til at behandle deres borgere ordentligt. Det er en indsats, som bedst gøres internationalt i EU og FN."

4. Hvilket politisk tiltag har folkekirken mest brug for?

"Folkekirken har brug for rammer, der gør, at den kan styre sine egne anliggender: mulighed for, at opgaver kan løses i fællesskab, når der er brug for det. Friere rammer for menighedsråd til, at de kan løse deres opgaver. Der bør være kompetente, demokratisk valgte fora på alle niveauer."

Besvaret af: kirkeordfører Trine Torp.

Alternativet

1. Skal der også stå i et kommende regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land?

"Nej, det skal der ikke. Fordi religion ikke har betydning for, hvordan landet skal styres. Demokrati og frihedsrettigheder skal ligge til grund for vores regeringsførelse, ikke religion."

2. Skal kirke og stat adskilles?

"Det har vi ikke taget stilling til. Men uagtet om kirken skal ligge under staten eller ej, mener vi, at der bør være ligestilling mellem de anerkendte tros- og livssynssamfund – under staten eller uden for den."

3. Hvad vil I gøre for forfulgte kristne rundtom i verden?

"Præcis det samme, som vi vil gøre for andre forfulgte mindretal. Altid kæmpe særligt meget for deres rettigheder. Vi mener, at en stat har en særlig forpligtelse til at beskytte sine mindretal."

4. Hvilket politisk tiltag har folkekirken mest brug for?

"At kirkeskatten går til præsternes lønninger, mens bygningsbevarelse og så videre går over den almindelige indkomstskat. Altså omvendt af, hvordan det er i dag. Skatteborgere, der ikke er medlem af folkekirken, bør ikke betale for præsternes forkyndelse, men de skal bidrage til bevarelsen af kirkens bygninger."

Besvaret af: kirkeordfører Carolina Magdalene Maier.

Radikale Venstre

1. Skal der også stå i et kommende regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land?

"Det mener jeg ikke. Jeg mener, at vi har en ganske særlig folkekirke med plads til alle, der vil, uanset om de er troende eller ikke. Men skal vi virkelig definere, hvornår man kan kalde Danmark et kristent land? Danmark er et frihedens land med stærke fællesskaber."

2. Skal kirke og stat adskilles?

"Nej, kirke og stat skal ikke adskilles. Folkekirken trives i den forståelse, at staten understøtter folkekirken, men har sin frihed gennem det lokale menighedsråd til at skabe kirken lokalt."

3. Hvad vil I gøre for forfulgte kristne rundtom i verden?

"Vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at hjælpe forfulgte, også forfulgte kristne. Den barmhjertige samaritaner er et menneskeligt forbillede og udtryk for noget dybt forankret i kristendommen."

4. Hvilket politisk tiltag har folkekirken mest brug for?

"En fortsat demokratisering af de områder, som for eksempel Fællesfonden dækker. Det bør lægges ud til en repræsentativ forsamling, da det er fælles opgaver i folkekirkens regi, der prioriteres i brugen af Fællesfonden."

Besvaret af: kirkeordfører Marianne Jelved.

Enhedslisten

1. Skal der også stå i et kommende regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land?

"Nej. Mennesker kan være kristne, ikke lande. Vores kultur har selvfølgelig mange rødder i kristendommen. Og det skal vi anerkende. Men at kalde Danmark et kristent land er ekskluderende for mennesker, der har andre religioner eller ikke er troende."

2. Skal kirke og stat adskilles?

"Ja – vi er tilhænger af en relationsforandring som den, Norge og Sverige har gennemført, hvor folkekirken bliver herre i eget hus."

3. Hvad vil I gøre for forfulgte kristne rundtom i verden?

"Vi mener, det er en vigtig opgave, at Danmark sammen med andre lande lægger pres på de lande, der har forfulgte kristne mindretal."

4. Hvilket politisk tiltag har folkekirken mest brug for?

"En relationsforandring med staten, så folkekirken kan tage sine egne beslutninger."

Besvaret af: kirkeordfører Pelle Dragsted.

Venstre

1.Skal der også stå i et kommende regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land?

"Ja. Vi skal være mere tydelige værdimæssigt, også af hensyn til dem, der har udenlandske rødder."

2. Skal kirke og stat adskilles?

"Nej. Folkekirken har verdens måske højeste medlemsandel, fordi politikerne har været gode til at sikre rummeligheden."

3. Hvad vil I gøre for forfulgte kristne rundtom i verden?

"Det skal være slut med de misforståede hensyn, der har fået os til at tie og undlade handling, når kristne i stigende grad forfølges og fordrives."

4. Hvilket politisk tiltag har folkekirken mest brug for?

"Fortsat kamp mod bureaukrati og regeltyranni. Større frihed til menighedsråd, også til at lade en præst overskride 70-årsgrænsen, hvis der er enighed om det."

Besvaret af: mf Bertel Haarder, tidligere kirkeminister.

Partiet Klaus Riskær Pedersen

1. Skal der også stå i et kommende regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land?

"Selvfølgelig er Danmark et kristent land, men det fremgår af vores grundlov, og jeg kan ikke se noget formål med at indskrive det i et regeringsgrundlag."

2. Skal kirke og stat adskilles?

"Ja, det skal de organisatorisk. Kirkeministeren skal ikke være den øverste myndighed for folkekirken, det skal et bisperåd eller lignende."

3. Hvad vil I gøre for forfulgte kristne rundtom i verden?

"Vi skal blande os meget mindre i, hvad der foregår rundtomkring i verden. Men det vil være klædeligt, hvis folkekirken tager det arbejde på sig og laver en kirkelig nødhjælpsorganisation."

4. Hvilket politisk tiltag har folkekirken mest brug for?

"Først skal vi have styr på den institutionelle ramme og på finansieringen af folkekirken. Kirkeskatten skal fjernes, og folkekirkens aktiviteter skal finansieres via finansloven. Det skal være gratis at bruge folkekirken."

Besvaret af: partileder Klaus Riskær Pedersen.

Dansk Folkeparti

1. Skal der også stå i et kommende regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land?

"Ja. Der er behov for, at man også fra Christiansborgs side anerkender, at kristendommen er det åndelige fundament, Danmark bygger på."

2. Skal kirke og stat adskilles?

"Nej. Kirken skal nok klare sig, det er så at sige i Guds hånd, men det ville være en ulykke for Danmark."

3. Hvad vil I gøre for forfulgte kristne rundtom i verden?

"Både fra folkekirkens og politikernes side bør der lægges massivt pres på de islamiske lande, hvor forfølgelserne er værst. Når udenrigsministeren besøger regimerne, bør det påtales, at det er en skændsel, at de kristne forfølges. Vi kan ikke bestemme, hvad de gør, men vi kan få det ind i søgelyset."

4. Hvilket politisk tiltag har folkekirken mest brug for?

"Folkekirken har mest brug for, at man lader den være i fred. Jeg ser med stor bekymring på, at de røde partier vil ændre på folkekirkeordningen."

Besvaret af: kirkeordfører Christian Langballe.

Liberal Alliance

1. Skal der også stå i et kommende regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land?

"Personligt mener jeg, at et land ikke kan være kristent, men da majoriteten af dem, der bor i Danmark, er kristne, synes jeg, det kan stå i et regeringsgrundlag, samtidig med at vi holder fast i vores religions- og trosfrihed."

2. Skal kirke og stat adskilles?

"Nej, det står udmærket, som det gør i Grundloven."

3. Hvad vil I gøre for forfulgte kristne rundtom i verden?

"Vi har været med til at støtte, at der under Udenrigsministeriet er lavet et særligt kontor, som arbejder med de her ting."

4. Hvilket politisk tiltag har folkekirken mest brug for?

"Vi har brug for en reform, som skiller statens og folkekirkens økonomi, sådan at kirkeskatten betaler alt, der har med folkekirkens indre anliggender og forkyndelse at gøre, mens staten betaler for bevarelse af kulturarv og kirkegårde – den slags ting, som vi alle har glæde af."

Besvaret af: afgående kirkeminister Mette Bock.

Kristendemokraterne

1. Skal der også stå i et kommende regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land?

"Der skal i hvert fald stå, at Danmark er bygget på kristne værdier eller en lignende formulering, som viser, at vi står fast på, hvad vi er rundet af som folk."

2. Skal kirke og stat adskilles?
"Nej. Folkekirken er stadig en stor del af mange danskeres hverdag og fester og skal fortsat være et bærende element i vores samfund."

3. Hvad vil I gøre for forfulgte kristne rundtom i verden?

"Vi vil anerkende dem som verdens største gruppe af religiøst forfulgte, når vi forhandler internationalt, og derfor også lade det være en del af afgørelsen om, hvilke flygtninge og kvoteflygtninge vi skal tage imod i Danmark."

4. Hvilket politisk tiltag har folkekirken mest brug for?

"At staten blander sig uden om folkekirkens indre anliggender og lader folkekirken selv afgøre sine ritualer."

Besvaret af: fungerende formand Isabella Arendt.

Det Konservative Folkeparti

1. Skal der også stå i et kommende regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land?

"Ja. For Danmark er et kristent land. Kristendommen og de demokratiske frihedstraditioner er centrale, og det bør man holde fast i at minde om i regeringsgrundlaget."

2. Skal kirke og stat adskilles?

"Nej. I Danmark har vi faktisk en ordning, der sikrer, at religion og politik ikke sammenblandes. Men staten står for rammerne for kirken, og det sikrer en mangfoldighed, og at den danske kristendom forbliver lige så åben og tolerant, som den har været, siden Grundloven blev skrevet."

3. Hvad vil I gøre for forfulgte kristne rundtom i verden?

"Udenrigsministeriet har siden januar 2018 haft en enhed, der har fokus på forfølgelse af kristne, men det er en lille enhed i dag, og jeg vil egentlig gerne have, at der afsættes dobbelt så mange penge til den på den kommende finanslov."

4. Hvilket politisk tiltag har folkekirken mest brug for?

"Jeg synes, der skal laves så få politiske tiltag som muligt, for så længe der ikke er for megen politisk indblanding i folkekirkens anliggender, fungerer det faktisk meget godt."

Besvaret af: kirkeordfører Naser Khader.

Nye Borgerlige

1. Skal der også stå i et kommende regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land?

"Ja, Danmark er et kristent land, og det skal vi stå ved – især når islam trænger sig på."

2. Skal kirke og stat adskilles?

"Nej, kirke og stat er i praksis adskilt gennem loven om menighedsråd. ”Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet,” lyder den første paragraf, og det betyder, at hvert enkelt sogn er en uafhængig enhed. Den ordning fungerer glimrende og skal ikke ændres."

3. Hvad vil I gøre for forfulgte kristne rundtom i verden?

"Både udenrigspolitisk, i EU og FN og andre organisationer vil vi kræve, at der kommer fokus på kristenforfølgelser, og at det får konsekvenser for de stater, der ikke beskytter deres kristne eller andre mindretal."

4. Hvilket politisk tiltag har folkekirken mest brug for?

"Fred og ro til at være menighedskirke uden politisk indblanding."

Besvaret af: Poul Højlund, spidskandidat i Nordjyllands Storkreds.

Stram Kurs

1. Skal der også stå i et kommende regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land?

"Ja. Det skal der selvfølgelig stå, for det står der også i Grundloven."

2. Skal kirke og stat adskilles?

"Ja. Men stadigvæk sådan, at der er en religion, som er over de andre, og det er den danske folkekirke."

3. Hvad vil I gøre for forfulgte kristne rundtom i verden?

"I stort omfang vil vi lære dem, at hvis man bliver forfulgt, for eksempel af muslimer, er det en meget dårlig idé at vende den anden kind til, som kristendommen lærer. Det er meget bedre at besvare forfølgelsen med modstand."

4. Hvilket politisk tiltag har folkekirken mest brug for?

"At der føres en kontrol med, at præster, biskopper og provster lever op til det løfte, de har afgivet, nemlig at de skal modvirke falske religioner – bekæmpe lærdomme, som strider imod trosbekendelsen, som der står i præsteløftet. Herunder især den falske religion vedrørende profeten Muhammed."

Besvaret af: partileder Rasmus Paludan.