Fastelavn i kirken er blevet så populær, at antallet af kirkegængere vil være næsten fordoblet i den kommende weekend, hvor der står tøndeslagning og fastelavnsboller på programmet.
Det viser tal fra Kirkefondet, der har udarbejdet en statistik over antallet af kirkegængere. Det er ikke overraskende juleaftensdag og påskedag, som topper, men dernæst kommer fastelavn som en af de mest populære kirkedage i året. Mens besøgstallet i kirken normalt ligger på to en halv procent i perioden mellem jul og påske, vokser tallet til fire procent fastelavnssøndag. Det viser tal fra Viborg Stift.
Årsagen til fastelavnsarrangementernes succes er, at familiegudstjenester vinder frem og generelt er mere velbesøgte end en traditionel højmesse, fortæller landssekretær hos Kirkefondet, Sabine Kleinbeck, der til daglig arbejder med sognestatistik og -analyser.
-- Lige meget hvem, jeg interviewer, er svaret det samme, når det gælder familiegudstjenester. Der kommer dobbelt så mange eller tre gange så mange mennesker i kirke end ellers, fastslår hun.
Det stigende antal familiegudstjenester betyder automatisk flere kirkegængere, forklarer Kaj Bollmann, der er generalsekretær hos den rådgivende kirkelige institution Kirkefondet.
-- Der er en stigende tradition for at holde fastelavnsgudstjeneste. Der kommer toppe på kirkegangen, hver gang man gør noget, der har med børn at gøre, for så kommer forældrene også, siger han.
Tendensen skyldes ifølge Kaj Bollmann, at folkekirken er i færd med at blive mere målgruppebevidst.
-- Flere og flere menighedsråd og præster forstår, at den bedste måde at få mennesker i kirke på, der ikke er vant til at gå i kirke, er ved at invitere nogle grupper som for eksempel til et fastelavnsarrangement. Den målrettethed betyder, at der kommer nogle mennesker til gudstjeneste, som ikke normalt ville gøre det. Det er ganske mange, konstaterer han.
Det billede genkender man også hos Danske Sømands- og Udlandskirker, siger informationssekretær Torben Jørgensen.
-- Mange af de mennesker, vi udstationerer, er børnefamilier, og de er meget interesserede i at gå til arrangementer, hvor børnene er i centrum, og det er helt oplagt med fastelavn, fortæller Torben Jørgensen.
Det er ikke kun specielt kirkeligt interesserede mennesker, der dukker op til fastelavnsgudstjenester, men også mennesker, der ikke normalt plejer at gå til gudstjeneste. Begivenheder som fastelavn trækker nye mennesker ind i kirken, mener han.
-- I dag skal folk have en anledning til at gå i kirke. Vi mærker helt klart, at mennesker, som plejer at kommer i kirken til forskellige arrangementer, også begynder at dukke op til søndagsgudstjenesterne. Folk får fornyet interesse for kirken, fordi de oplever den på en ny måde, mener Torben Jørgensen.
Det billede kan folkekirken herhjemme dog ikke nikke genkendende til, påpeger Kaj Bollmann.
-- Man kan med rimelig stor sandsynlighed sige, at den store tilslutning til for eksempel fastelavn ikke betyder, at folk bliver ved med at gå i kirke, og det er man også relavtivt bevidst om i kirkerne. Det spændende er at komme i kontakt med nogle nye mennesker, konstaterer han.
bejer@kristeligt-dagblad.dk
www
På www.kristendom.dk kan man læse mere om fastelavn og fastelavnstraditioner. Her er der også adgang til Kristeligt Dagblads landsdækkende gudstjenesteliste, hvor der er opført 184 særlige fastelavnsgudstjenester på søndag.
fastelavn
Fastelavn betyder oprindelig faste-aften. Det hentyder til den 40 dage lange faste, man tidligere påbegyndte straks efter fastelavn.
Nutidens tøndeslagning og udklædning er et levn fra den tid, hvor man opførte sig ekstra vildt inden "den stille tid" og slog sig løs med fråds i mad og fest.
Fastelavnsboller var i ældre tid kun fremstillet af franskbrødsdej. De blev regnet som ren luksus, fordi man til daglig udelukkende levede af rugbrød.