Prøv avisen

Helgen har lagt navn til valentinsdag

Valentinsdagdag udspringer af historien om den kristne helgen Sankt Valentin. Foto: Arkivfoto

Traditionen med at købe blomster og hjerteformet chokolade til hinanden på valentinsdag, er ikke kun en tradition opfundet af amerikanerne og bragt til Danmark af blomsterhandlere og slikbutikker. Valentinsdag var udbredt i de engelsk- og fransktalende lande allerede i middelalderen. Måske længe før. Men hvemvar Valentin egentlig?

Den helgen, der normalt forbindes med valentinsdag, er Sankt Valentin af Rom, der angiveligt led martyrdøden ved halshugning allerede i år 273.

Ingen ved, hvornår den 14. februar blev til kæresteparrenes dag, men nogle kilder mener, at skikken rækker tilbage til før Skt. Valentin og før kristendommen. Traditionen med at give sin udkårne en gave skulle snarere knytte sig til årstiden, hvor fuglene begynder at fløjte og parre sig - i hvert fald i det sydlige Europa - og hvor der traditionelt har været holdt frugtbarhedsfester.

Historien om Skt. Valentin

I dag ved vi ikke ret meget om Skt. Valentin, ud over at han blev helgenkåret på grund af sin martyrdød. Opslagsværker og leksika er ikke enige om, hvorvidt der var én, to eller tre Skt. Valentiner. Men den populære og helt ubekræftede historie om kæresteparrenes Skt. Valentin lyder som nedenstående.

Den romerske kejser Claudius den Anden besluttede, at gifte mænd ikke skulle sendes i krig, men da han fik brug for flere soldater, tilføjede han den regel, at ingen mænd måtte gifte sig længere. Og alle de giftelystne kærestepar blev meget ulykkelige. Munken Skt. Valentin var deres redning. Han var en kristen, romersk præst, der trodsede forbudet og viede parrene i hemmelighed. Lige indtil han blev taget til fange og fremstillet for kejser Claudius den Anden, hvismænd satte ham i fængsel for forbrydelsen.

Som straf fik Valentin valget mellem at beholde sit liv på betingelse af, at han ville afsige sig sin kristne tro, eller døden. Han valgte det sidste og blev dømt til døden ved halshugning.

Mens Valentin sad fængslet og ventede på at blive henrettet, forelskede han sig i fangevogterens datter. Datteren var blind, men på mirakuløs vis lykkedes det Valentin at helbrede hendes syn, hvorpå hele hendes familie omvendte sig til kristendommen. Da Valentin skulle henrettes den 14. februar, efterlod han, ifølge legenden, et afskedsbrev til sin veninde, som han underskrev med "din Valentin", og det har siden fået en romantisk fortolkning.

Traditioner forbundet med valentinsdag

I middelalderen var der mange skikke knyttet til Valentinsdag. Nogle steder i England og Skotland trak de ugifte mænd lod om kvinderne på den dag. Og derefter havde mændene en forpligtelse til at opvarte og kurtisere de udtrukne kvinder i et helt år. Deres forhold skulle være »omtrent som ridderens til hans dame«, skriver Salmonsens konversationsleksikon.

Andre steder var Valentinsdag tidspunktet, hvor man friede, blev forlovede, vovede at kysse den udkårne første gang eller i det mindste sendte et kort eller en gave.

De tidligste Valentinsgaver og breve, man kender til, er fra det 16. århundrede, og i 1800-tallet blev det også populært at sende håndmalede kobberplader til den udkårne.

Danskerne er ved at tage valentinsdag til sig

Traditionen er fortsat lige siden middelalderen i Frankrig og England, hvorfra den kom til Amerika. Herhjemme forsøgte blomsterhandlerne allerede i 1950'erne at indføre skikken, men det er først ved at lykkes nu.

Mange danske kærestepar har taget den amerikanske variant af Valentinsdag til sig. Det vil sige, at både manden og kvinden kan sende hinanden kort eller give små kærlighedsgaver.

Ifølge Den Store Danske Encyklopædi må man ikke skrive under med sit navn på et valentinskort, men skal røbe sin identitet på en anden måde. Man kan for eksempel skrive sitnavn med prikkersom på et gækkebrev.