Pinse -- hvorfor og hvordan?

Mogens Hansen, præst og mediemand, manden bag DRs "Før søndagen" og forfatter af bogen "Årets gang i tekst og sang" vil præsentere Kristeligt Dagblads læsere for baggrunden og traditionerne bag de kristne højtider fra påske til pinse med vægten lagt på pinsen. Vi vil synge nogle af pinsens salmer og lære nye salmer at kende.

Ole Skjerbæk Madsen, præst ansat i missionsselskabet Areopagos, tidligere sognepræst, men arbejder nu med mødet mellem den kristne kirke og vor tids nye spiritualitet, vil fortælle om, hvad Kr. Himmelfart, Store Bededag og pinsen betyder i en karismatisk optik.

Tid og sted
Onsdag 9. maj kl. 17.30 -19.30
Vartovs store sal, Farvergade 27, 1463 København K.

Tilmelding sker til Kristeligt Dagblads abonnementsafdeling på telefon 33 48 05 05