Hvor meget plads skal religion have i det offentlige rum? Og skal man blande politik og teologi? Det er emner, der har præget Danske Kirkedage, siden Danmarks mest markante fælleskirkelige arrangement fandt sit fodfæste for næsten 40 år siden. Og det er stadig emner, der finder plads på festivalens program. Derfor har den kirkelige festival heller ikke repræsentation af hverken den politiske eller den teologiske højrefløj i kirken, når der i morgen for 14. gang er åbningsgudstjeneste på Danske Kirkedage.
-- Danske Kirkedage er optaget af at give kirken et politisk og et humanitært ansigt. Det er en teologisk kirkelig orientering, der ikke er vores. Vi ønsker ikke en kirkelig oprustning, siger Søren Krarup, teolog, politiker og medudgiver af det teologiske tidsskrift Tidehverv, der blandt andet betegner højrefløjen inden for dansk teologi. Han fortsætter:
-- Opgaven for kirken er at forkynde evangeliet, ikke at måle folk ud fra en kirkelig aktivistisk målestok. Danske Kirkedage er ude i noget, der er forkert, mener Søren Krarup.
Heller ikke Indre Mission, som udgør en vigtig del af den teologiske højrefløj i kirken, er at finde til årets tværkirkelige festival. Men en ændring i den kirkelige festivals politiske engagement ville måske kunne åbne for deltagelse fra den kirkelige forening.
-- Kirkedagene har gennemført en udvikling over de seneste år, som har gjort, at vi eventuelt godt kunne blive en del af dagene, siger generalsekretær i Indre Mission Jens Olesen.
Han peger på to grunde til, at foreningen ikke er en del af Danske Kirkedage.
-- Det er en del af vores politik, at vi ikke samarbejder tværkirkeligt, men derudover har den høje grad af politisk indblanding også gjort, at vi ikke har ønsket at deltage. Når jeg har bragt vores deltagelse op over for bestyrelsen, er det, fordi jeg har lagt mærke til en ændring heri, siger han.
Men konklusionen blev, at Indre Mission heller ikke i år er at finde på Danske Kirkedage, og det er ærgerligt, mener Asger Sørensen, tidligere rektor for Gammel Hellerup Gymnasium. Han var tilbage i 1968 med til at udvikle det, der senere skulle blive til Danske Kirkedage:
-- Der var en åbenhed i slutningen af 1960'erne, som mange indremissionske hjem var bange for. Jeg tror derfor ikke nødvendigvis, det er ud fra teologiske grunde, de vælger at blive væk, men mere på grund af angsten for forandring, mener den nu pensionerede rektor.
Heller ikke alle frikirker vil være at finde på Danske Kirkedage.
Det gælder eksempelvis Apo-stolsk Kirke, der dog har enkelte præster involveret i Haderslev, men som ikke er formelt repræsenteret som kirke.
-- Vi har ikke tradition for at være involveret, og vi har aldrig været officielt med. Det er en afvejning af ressourcer, og i vores bevidsthed har det meget været et folkekirkeligt fænomen, så det har nok ikke samme appel til vores folk, siger landsleder Johannes Hansen.
Ej heller Pinsekirken vil være bredt repræsenteret. Men det skyldes hovedsageligt kirkesamfundets løse organisationsform uden en egentlig overordnet ledelse, fortæller Raymond Marquardt, præst i Pinsekirken i Haderslev. Han selv sidder i Danske Kirkedages børneudvalg.
-- Jeg er personligt blevet inviteret af biskop Niels Henrik Arendt til at deltage i planlæggelsen. Det er vi i vores kirke meget glade for, for det skaber en masse gode kontakter. Men Pinsekirkens traditionelle opfattelse af kirkedagene har været præget af, at det har været folkekirkeligt, vurderer han.
Endelig vil Danske Kirkedage i modsætning til sidste gang spænde af uden deltagelse fra Syvende Dags Adventisterne. De holder nemlig generalforsamling og årsmøde fra i dag og ugen ud, fortæller unionssekretær Sven Hagen Jensen.
-- Det planlagde vi, længe før vi fik invitationen. Der er intet negativt signal i det, siger han og påpeger, at frikirken var til stede, sidste gang der var Danske Kirkedage.
-- Men vi kan ikke være begge steder. Vi er ikke imod arrangementet, vi har støttet det og været med adskillige gange, siger Sven Hagen Jensen.
Ifølge Asger Sørensen ligger sel-ve berettigelsen til Danske Kirkedage i behovet for et sted, hvor samfundet og kirkens rolle bliver diskuteret.
-- Der var brug for et samtale-forum i folkekirken. Ligesom vi i dag oplever en vis modstand mod forandring, var det også, hvad vi oplevede dengang, fortæller han om det første spadestik til kirkedagene i 1968, der fandt sted i Haslev på Sjælland.
Her regnede man med, at der ville komme et par hundrede deltagere. I stedet kom 600.
-- Viljen til at diskutere samfundets situation er stærk lige nu. Der er opbrud omkring nogle holdninger, hvor ganske mange mennesker siger fra. Danske Kirkedage er med til at fastholde mødet mellem samfund og kirke og er med til at føre en debat om, hvordan vores samfund skal se ud i dag, siger Asger Sørensen, der er overbevist om, at idéen om kirkedagene bliver fastholdt som et arbejdsredskab og et samtaleredskab i den danske folkekirke.
Selvom den kirkelige højrefløj ikke figurerer blandt arrangementets arrangører, er det ikke utænkeligt, at enkeltpersoner alligevel vælger at dukke op til festivalens mange foredrag og debatter, vurderer Jens Olesen, generalsekretær i Indre Mission. Og det ville glæde Jens Christian Bach Iversen, sognepræst i Dalby Sogn ved Kolding og pr-ansvarlig ved Danske Kirkedage.
Formålet er nemlig under overskriften Kirke over grænser at åbne kirke og kristendommen for et bredere publikum, fortæller han:
-- Det er et forsøg på at gøre Danske Kirkedage til kirkedage for dem, der nu bor i Danmark. Kirken har mange facetter at vise sig på. Her er noget for de søgende, store tematikker og store navne.
Flere end 1500 har tilmeldt sig de tre dage i Haderslev, der skal sætte dansk kirkeliv på spidsen. Det er mere end dobbelt så mange som ved seneste arrangement i Roskilde i 2004.
Biskop over Haderslev Stift og formand for præsidiet for Danske Kirkedage, Niels Henrik Arendt, håber, at dagene giver stof til eftertanke ude i de enkelte sogne, der rækker ud over de tre dage i Haderslev.
-- Jeg håber, det bliver en flot fest, hvor folk får oplevet fællesskabet og følt sig udfordret af nogle spændende debatter og foredrag. Det er vigtigt med et tværkirkeligt arrangement, for vi sidder alle med de samme problemstillinger, som omfatter en stigende multireligiøsitet og en hverdag, hvor vi bliver overdynget af budskaber. Vores job er at få opmærksomhed omkring kristendommen. Og kan vi ikke det, har vi et problem.
Derfor er det også ærgerligt, at visse kirkelige dele af Danmark ikke ønsker at deltage i Danske Kirkedage, påpeger biskoppen:
-- De går glip af de fælles refleksioner, vi gør på kirkedagene. Folkekirken som sådan kan sagtens holde sit lutherske budskab for øje og samtidig have et samarbejde med andre kirkelige organisationer, siger biskoppen forud for de Danske Kirkedage i Haderslev 2007.
thuesen@kristeligt-dagblad.dk
freya@kristeligt-dagblad.dk
Danske Kirkedage 2007
Fra Kristi himmelfartsdag den 17. maj til søndag den 20. maj holdes Danske Kirkedage 2007 i Haderslev.
56 kirkesamfund, institutioner og organisationer er med i arrangementet i år. Temaet er "Kirker over grænser", og programmet byder på et bredt udvalg af foredrag, debatter og musik delt op i fire hovedtemaer:
**Danmark i verden og verden i Danmark. Danske menigheder i udlandet og etniske menigheder i Danmark.
**Grænser for religion? Forholdet mellem stat og kirke og mødet med nyreligiøsitet.
**Fordybelse og spiritualitet.
**Mellem mennesker. Om kirkens diakonale forpligtelser og de store etiske spørgsmål.
Danske Kirkedage siden 1968
Danske Kirkedage er et økumenisk arrangement, hvor kristne kirker mødes. Første gang, det blev arrangeret, var i 1968. Kirkedagene i Haderslev bliver dermed det 14. arrangement i rækken.
Den hidtil største deltagersucces var i 1989 i Hillerød, hvor festivalen havde 3000 besøgende.
Tidligere strakte kirkedagene sig over en uge, men efter kirkedagene i 2001 i Århus overvejede man at stoppe danske kirkedage efter et par år med lavt fremmøde. I stedet blev det til en omlægning af arrangementet fra en uge til en forlænget weekend.
Følgende byer har lagt scene til kirkedagene siden begyndelsen:
**1968 Haslev: Mini-Uppsala (efter Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Sverige samme sommer).
**1971 Haslev: Mennesket i en ny tid – kirke i en ny tid.
**1974 Haslev: Kristus i verden – kristne i verden.
**1977 Holstebro: Grænser – at bekende Kristus i dag.
**1980 Aalborg: Frihed og fællesskab.
**1983 Silkeborg: Fred for både i går og i morgen.
**1986 Esbjerg: Og jeg så en ny himmel og en ny jord.
**1989 Hillerød: Mellem syndflod og regnbue – danske kirkedage om miljø, mammon og mennesker.
**1992 Odense: Noget nyt er blevet til – om grænser, afgrænsninger og gennembrud.
**1995 Fredericia: Spiritualitet og menighedsliv, mødet mellem religioner, nord, syd, øst, vest og livsorientering.
**1998 Fredericia: Håb på trods.
**2001 Århus: Sandhed gør fri.
**2004 Roskilde: Tro til tiden.
**2007 Haderslev: Kirke over grænser.
Kirkedage på internettet
- Under kirkedagene vil biskop og medarrangør Niels Henrik Arendt sammen med teologi-lektor Peter Lodberg skrive på www.kristendom.dk. Her vil der også være flere interview og baggrundsartikler om kirkedagene.