Mens holocaust har været et varmt emne, har danske universiteter i årevis forsømt at forske i jødedom generelt.
Men det skal der laves om på nu, mener initiativtagerne til et nyt jødisk center, centret for jødisk tænkning i moderne kultur, som blandt andet vil fokusere på jødedommen efter nazisternes udryddelser under Anden Verdenskrig.
Centret skal samle forskere fra forskellige videnskaber, men ligger under Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Det er der en særlig grund til, forklarer fakultetets prodekan, professor Jesper Tang Nielsen.
LÆS OGSÅ: Teologi styrker dialogen med omverdenen
Når man taler om jødedom efter holocaust, så rejser det nogle afgørende interessante teologiske og religionsfilosofiske spørgsmål. For eksempel: Hvordan forstår man sig selv som menneske, hvorfor findes der ondskab, og hvad har Gud at gøre med det onde og lidelsen?, siger han.
Holocaust kan siges at være et problem inden for alle humanvidenskaber, men teologi ikke mindst etik og religionsfilosofi har en særlig forpligtelse til at undersøge de eksistentielle og religiøse dimensioner af problemet. Når de dimensioner tænkes med, bliver problemerne særligt tydelige. Derfor er teologien et godt mødested for den her tværvidenskabelige forskning, siger Jesper Tang Nielsen.
Centrets hjemmeside lægger vægt på, at jødiske studier er blevet overset i både dansk og skandinavisk sammenhæng. Det til trods for, at Danmark er et af meget få lande i Europa, hvor civil-samfundet bevarede sin integritet, mens jøder blev forfulgt andre steder, som det siges på hjemmesiden.
Holocaust og eftervirkningerne har været genstand for forskning, også herhjemme, påpeger Cecilie Felicia Stokholm Banke, ph.d. og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Blandt andet etablerede man i 2000 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, hvor et af formålene netop var at forske i danske aspekter af holocaust:
Men det er ikke det samme som at sige, at der er forsket nok, for det fylder ikke vanvittigt meget. Og det har heller ikke været med specifikt afsæt i jødiske studier og tænkning.
Holocaust-studier i Europa har desuden primært handlet om de forskellige landes ageren under Anden Verdenskrig i forhold til nazismens forfølgelse og udryddelse af jøder. I den forstand har ofrene fået mindre forskningsmæssig opmærksomhed, også i Danmark, forklarer Cecilie Felicia Stokholm Banke.
Men det er ved at ændre sig, og her kan det nye center være med til at udfylde et hul. Samtidig er det jødiske samfund i Danmark relativt lille, og det har historisk set været mere optaget af at blive en del af samfundet end af at få jødisk tænkning og historie etableret selvstændigt i det danske universitetssystem.