Prøv avisen

Rødt flertal ser positivt på fællesreligiøse rum

SF holder gruppemøde på Christiansborg onsdag den 27. juni 2012. Gruppeformand Pernille Vigsø Bagge ankommer til mødet. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2012) Foto: Keld Navntoft/

Borgerlig opposition vil sikre kirkerum på hospitaler, men kirkeordførere i regeringspartierne siger nej

Der skal være plads til både Jesus og Muhammed i de religiøse rum på nye sygehuse, hvis det står til kirkeordførerne fra regeringspartierne samt SF og Enhedslisten. Dermed afviser de et forslag fra De Konservative om at sikre egentlige kirkerum på landets hospitaler.

Jeg går ind for, at man laver et rum til fordybelse, der kan bruges af flere religioner, siger SFs kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge.

Hun vil ikke arbejde imod et decideret kirkerum, men mener, at beslutningen om religiøse rum på sygehuse bør tages lokalt, og at Folketinget ikke skal lovgive om hverken dette eller et egentligt kirkerum. Det samme mener kirkeordførerne fra Socialdemokraterne, Enhedslisten og De Radikale.

LÆS OGSÅ: Hver tredje dansker vil have rockkoncert i kirken

Dermed afviser de et forslag fra den konservative kirkeordfører, Charlotte Dyremose, der kræver, at der ved nybyggeri af hospitaler sikres kirkerum. Det ærgrer Charlotte Dyremose:

Vi skal passe på, at den her tendens, hvor vi alle skal være lige, kommer til at skubbe de kristne symboler og kirkerum ud af hospitalerne. Det er vigtigt, at der her er mulighed for at gå i et kirkerum, hvor der er genkendelige symboler, og hvor man ikke behøver at bede om at få et kors kørt frem.

Forslaget fra De Konservative kommer efter længere tids debat om, hvorvidt Fyens Stift skal finansiere et kirkerum på det planlagte sygehusbyggeri i Odense. Både Dansk Folkeparti og Venstre hilser Charlotte Dyremoses forslag velkommen.

Flemming Damgaard Larsen, Venstres kirkeordfører, vil dog sikre kirkerne uden at lovgive på området, mens Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, mener, at retten til et kirkerum på hospitaler allerede er sikret i grundlovens paragraf 4, hvori der står, at staten skal understøtte folkekirken.

Men hvis der er brug for yderligere lovgvning, må vi gøre dette. Desværre er der sket et kæmpe skred på området på grund af den politiske korrekthed, hvor man er bange for, hvad andre trosretninger siger. Hold nu op, altså! Vi har en evangelisk, luthersk folkekirke, som langt størstedelen af danskerne er medlemmer af. Det undrer mig, at hospitalerne og regionerne ikke selv kan finde ud af at tage hånd om danskernes behov.

Liberal Allicances kirkeordfører, Mette Bock, afviser som den eneste på den borgerlige fløj, at staten bør sikre kirkerum på sygehuse.

Men det bør være sådan, at man kan få kirkelig betjening på et sygehus, hvor mange jo er i en kritisk fase i livet. Når 80 procent af danskerne er medlemmer af folkekirken, er det oplagt, at der er et kirkerum på sygehusene. Kan det indrettes fleksibelt, så andre trossamfund også kan bruge det, er det helt fint, siger Mette Bock.

At et flertal af landets kirkeordførere ser positivt på fællesreligiøse rum og ikke vil sikre et egentligt kirkerum, er udtryk for en udvikling, der også ses andre steder, mener filosof Arno Victor Nielsen.

Det svarer for eksempel til den måde, politikerne forholder sig til kristendomsundervisningen i skolen på, hvor nogle gerne vil have afskaffet faget til fordel for religionshistorie, mens andre mener, vi er en kristen kultur og bør tage udgangspunkt i dette. Det er også et udtryk for den politiske korrekthed, hvor man mener, at det med kristendommen ikke er noget, staten skal tage sig af. Derfor siger politikerne nej til er kirkerum på hospitaler, men fordi politikerne samtidig er så populistisk indstillede, ville det være decideret dumt for dem helt at afvise religion. I stedet er der kun den udvej, at der ikke kun skal være plads til én religion, men plads til alle og dermed multireligiøse rum, siger Arno Victor Nielsen.

Når politikerne påstår, at kristendommen er en religion på linje med andre religioner, ved de i virkeligheden ikke, hvad de taler om. Og hvordan skulle de også det? Hvis man i udgangspunktet er en ateistisk bevægelse, som socialismen er, så har man jo ikke sat sig ind i, hvad religion er. Man forestiller sig, at et rum kan deles af alle mulige religioner, men kristendommen er efter min mening netop et opgør med religioner. Man blander dermed ting sammen, der egentlig ikke kan blandes sammen, siger han.