Prøv avisen

Bedemænd holder begravelsestaler uden tro

Burka-klædte kvinder krydser Hazrat Ali-helligdommen i Mazar-i-Sharif, Afghanistan, den 19. marts 2009. Afghanere fra hele landet samles i byen i anledning af nytåret, Nowruz, som i 2009 fejredes den 21. marts. På stedet foretages i løbet af disse dage forskellige religiøse ceremonier. Foto: BENT MIDSTRUP

Stadig flere danskere begraves uden kirkens ritualer og præstens prædiken. Men det bør ikke få kirken til at ændre på sin begravelseskultur, siger bestyrelsesmedlem fra Præsteforeningen

Pårørende fravælger i stigende grad præstens bevingede ord, når der skal tages afsked med en afdød.

Det fortæller flere danske bedemænd, som forklarer, at mange i stedet vælger en tale af bedemanden uden et religiøst indhold.

Tendensen bekræftes af tal fra Danmarks Statistik. De viser, at andelen af danskere, der begraves uden gejstlig medvirken er voksende. I 2007 blev 9 procent, svarende til 5099 personer, begravet eller bisat uden gejstlig medvirken, mens andelen sidste år var 12 procent, svarende til 6230 personer.

LÆS OGSÅ: Flere begraves uden hjælp fra kirken

Af samme grund har kæden Begravelse Danmark for nylig bygget sit eget kapel i Odense, hvor der ikke er kors eller andre religiøse symboler. Begravelse Danmark planlægger at bygge flere religionsfri kapeller, fordi de bliver mere efterspurgte, fortæller direktør Mogens Balling.

Folk ønsker en mere individuel højtidelighed og dermed muligheden for at skabe det sidste særlige farvel, og det kan være svært i kirkens kapeller. Bedemanden vil typisk være toastmaster for familien, men han kan også holde talen, siger han og uddyber:

Vi har en slags drejebog for, hvordan det skal foregå. Som bedemand lærer man det hen ad vejen. Så taler man med de pårørende om afdøde. Lidt ligesom præsten. Hvis afdøde godt kunne lide sækkepibespil, så kan familien invitere en sækkepibespiller, som giver et nummer. I kirken er det blandt andet sådan noget, man skal have præstens tilladelse til, og det kan nogle gange skabe besvær. Nogle præster vil for eksempel ikke spille Kim Larsens Om lidt bliver her stille, selvom det er en af vores mest populære sange.

Tendensen med religions-neutrale rum afspejler sig desuden i flere af landets sygehusbyggerier, hvor planen er at bygge tværreligiøse bede- og refleksionsrum og symbolløse kapeller.

Også hos Danske Bedemænd, en sammenslutning med cirka 280 medlemmer, er det ikke unormalt, at bisættelsen sker i religionsneutrale omgivelser og med bedemanden på talerstolen. Det fortæller forretningsfører Axel Jørgensen.

Hvis de pårørende ønsker en afskedstale, tager bedemanden sig af den del. Det indgår ikke i vores uddannelse, men bedemænd har stor kontakt til pårørende i deres daglige arbejde og er vant til at stå frem og holde foredrag for større grupper eksempelvis som undervisere for personer i sundhedssektoren, siger han og tilføjer, at der også er dødsfald, hvor der ikke sker noget, og hvor man kører direkte fra plejehjem til krematoriet.

En årsag til udviklingen er, at det personlige fylder mere i begravelsestalen i dag end for 40 år siden. Det fortæller pensioneret sognepræst Einar Fog-Nielsen, som i bogen At sige verden ret farvel fra 2006 har analyseret omkring 1000 begravelsestaler. Bedemændene kan være gode til at holde netop sådan en tale.

Familien har jo valgt kirken og det religiøse fra, men de vil alligevel gerne have en værdig afsked med afdøde, som bedemanden så kan hjælpe dem med og sørge for. Som ceremonimester eller toastmaster prøver bedemændene at gøre det så godt, som de kan, og hjælper familien med det, den ønsker, siger han.

Det er ikke min fornemmelse, at bedemændene går præsten i bedene, og jeg mener heller ikke, de skal begynde at konkurrere med præsten. Hvis det handler om troen, håbet og opstandelsen, har præsten en uddannelse, som gør, at han eller hun klart kan formulere det. Det er bedemanden ikke uddannet til, siger Einar Fog-Nielsen, som påpeger, at der stadig er stor opbakning til den kirkelige begravelse.

Trods stigningen i ikke-kirkelige begravelser skal kirken ikke ændre noget, mener Niels Vincens Grunnet, sognepræst ved Nærum Kirke og medlem af Præsteforeningens hovedbestyrelse.

Der er en stor frihed inden for kirkens rammer, så jeg køber ikke det argument, at rammerne for en kirkelig bisættelse eller begravelse er for stive. Men det er klart, at hvis man synes, at præsten ikke må nævne Jesus eller Vorherre, så er det ikke en kirkelig betjening eller en præst, man skal have. Vi præster er først og fremmest forkyndere af det kristne budskab og ikke ansat til at være ceremonimestre i alle mulige og umulige sammenhænge.