Hvad er det bedste ved kristendommen?
Det bedste ved kristendommen er dens forestilling om, at jeg selv på de værste dage kan få lov til at glæde mig til morgen. Håb, kalder man det. Det er for mig kristendommens grundidé. Den giver mig håb i dagligdagen, og faktisk er det noget, jeg lever på, og som er livsnært for mig. De dårlige dage, som rammer os alle i tide og utide, bliver endevendt i lyset af den kristne forkyndelse. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad det vil sige at leve uden dette håb. Det må være livsfarligt. Selvom dagen i dag ikke byder mig velkommen, så kan den i morgen vise sig fra en helt anden side.
Det bedste ved kristendommen er, at jeg ikke behøver mig selv for at finde ud af, hvem jeg er. For hvem er jeg egentlig? Lad mig sige det med Søren Ulrik Thomsens egne ord: Det bedste er, at jeg selv på de værste dage kan få lov til at være nysgerrig efter i morgen så er vi kommet så langt.
Hvad er det værste ved kristendommen?
Når den skal gå på kompromis med sig selv for at holde sig kørende. Kristendommen virker bedst, når vi er borgere, er pligtopfyldende og ikke har travlt med vores rettigheder og introspektive psykologiske virkelighed. Det værste ved kristendommen er derfor, hvis den skal tækkes alle former for kulturdannelser.
LÆS OGSÅ: Bibelen og den rummelige folkekirke
Hvad er det bedste ved folkekirken?
Folkekirken er rummelig uden at blive naiv. Når kirken stadig trækker mennesker til sig, er det, fordi den har noget at sige. Den kan ikke sige alt. Men den kan sige noget med en vis styrke. Det bedste er, at den er rummelig nok til at holde dét ud, den nødvendigvis skal tale imod.
Det bedste ved folkekirken er ikke, at den kan lave spaghetti og Gud. Det kan den absolut, men dens præster skal også kunne holde nogle subtile, fede, intellektuelle prædikener. Den kan svinge i alle retninger og selv rumme de mennesker, som hader den mest.
Hvad er det værste ved folkekirken?
Folkekirken er siden sin begyndelse et relationsforhold mellem kirke og folk. Men i det øjeblik, borgeren omformes til forbrugeren, bliver kirken fremmed i verden. Kirken har det bedst, så længe folk ikke er forbrugere. En forbruger har jo ikke noget at bruge en kirke til. Kirke og folk hænger sammen ikke kirke og forbruger. Det er derfor, kirkens præster unødvendigt lefler for folket forbrugeren med alskens ligegyldige tilbud.
Hvad er det bedste ved gudstjenesten?
Det er gudstjenestens langsomme, træge nærmest ubetydelige form og tempo. Det tager tid at lære, ligesom en klassisk kampsport. Jeg elsker begge dele. Langsomhed er en dyd. En gudstjeneste skal være ligesom en gammel kone, der står ved kassen i Netto og tager sine småmønter frem. Det tager den tid, det skal tage stille og roligt.
Ved gudstjenesten bevæger de langsomme salmer sig sikkert af sted. De langsomme tekster kræver tid, overvejelser og år at komme ind i. Den skønhed, der er i langsomheden, kan jeg godt lide.
Hvad er det værste ved gudstjenesten?
Præster, som med fandens vold og magt vil afgøre, hvordan gudstjenesten skal se ud, og dermed er fløjtende ligeglade med ritualbogens bestemmelser. En præst sagde engang til mig, at livet er for kort til højmesser. Det forstod jeg intet af. Det værste er, hvis en gudstjeneste nødvendigvis skal være innovativ for at have sin berettigelse. Det er det værste for mig.
Hvad er det bedste ved det multireligiøse samfund?
Det bedste ved det multireligiøse samfund er, at der grundlæggende er plads til alle.
Hvad er det værste ved det multireligiøse samfund?
Det værste ved det multireligiøse samfund er, at der grundlæggende er plads til alle.
Anders Kjærsig