Når H. C. Andersens første eventyrsamling fra 1835 hed ”Eventyr, fortalte for Børn”, var det ikke kun, fordi eventyrene var for mindreårige. Det var også, fordi de talte til barnet i os. Og det er en direkte fortolkning af Jesu ord i Bibelen om, at vi skal blive som børn for at komme ind i himmeriget.
Det er blot én af mange referencer til Bibelen, som findes hos store danske forfattere.
Faktisk er store dele af vores litteratur helt gennemsyrede af Bibelen, forklarer Johannes Nørregaard Frandsen, professor på institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.
”H.C. Andersen havde en enkel tilgang til troen, hvor han mente, vi skulle blive som børn, og at kunsten var med til at fastholde den del i os. Hans fortællinger er derfor dybt påvirkede af den tilgang til troen, og den er med til at danne rammen om hele hans forfatterskab,” siger han og påpeger, at eventyrdigteren i det hele taget var godt kendt med Bibelen.
”Særligt en historie som ”Snedronningen”, som er verdenslitteratur, er udtryk for en tydelig bibelsk forståelsesramme med mindst syv helt konkrete referencer til tekststykker i Bibelen fra eksempelvis Bjergprædikenen og Paulus breve til korintherne.”
Den bibelske indflydelse ses også meget tydeligt hos andre store danske forfattere fra romantikken såsom Steen Steensen Blicher, Søren Kierkegaard og Adam Oehlenschlger.
Faktisk har adskillige af landets største forfattere været massivt påvirkede af Bibelen igennem flere hundrede år, forklarer Erik A. Nielsen, tidligere professor i litteratur på Københavns Universitet, der netop er ved at færdig-gøre et firebindsværk om kristendommens retorik.
”Sagen er jo den, at vores kultur har været en kristen kultur igennem 800 år eller mere, og derfor har været fuldstændig domineret og gennemtrukket af kristendommen, og det gør jo, at disse klange er til stede uendeligt mange steder i litteraturen. Kristen retorik kendetegner eksempelvis allerede Saxos beskrivelse af danernes bedrifter, som flytter sig fra nordisk mytologi ind i kirkens verden, hvilket ikke er så mærkeligt, da Saxo selv er munk,” siger Erik A. Nielsen og forklarer, at næsten al dansk litteratur siden Saxo i mere eller mindre grad bygger på en kristen forståelse og gør brug af både temaer, ord og en sprogtone, som stammer fra Bibelen.
”Frem til 1870 er bibelkundskaben vidt udbredt hos alle danske forfattere og kunstnere, som i bred forstand kunne trække på bibelske kilder, og derfor er Bibelen uden tvivl det store hovedværk i dansk samfund indtil det moderne gennembrud i 1870, hvor man forsøger at neutralisere og ubetydeliggøre den kristne betydning, hvilket lykkes,” siger Erik A. Nielsen.
Derfor opfanger mange moderne læsere slet ikke de dybere lag i store dele af litteraturen, ikke kun herhjemme, men også i hele den vestlige verden, påpeger Erik A. Nielsen:
”For 200 år siden lærte man om Bibelen i skolen eller kirken og havde derfor et tilbundsgående kendskab til den bibelske litteratur. Men i dag kender mange danskere stort set kun juleevangeliet og er derfor ikke i stand til at høre ekkoet fra Bibelen i litteraturen. Bibelen er den store kode til at lukke teksten op, ligesom en kode til en bankboks eller cykel, men fordi mange studenter og moderne læsere slet ikke kender Bibelen, kan de ikke lukke teksten helt op, for de ser slet ikke den bibelske kode, der er indlejret i teksten.”
Selvom den kristne indflydelse er mindre efter det moderne gennembrud, er den dog fortsat massivt til stede, selv hos forfattere, der tager afstand fra kristendommen, forklarer litterat og teolog Anders Thyrring Andersen.
Et eksempel er Peter Seebergs roman ”Hyrder”, der betegnes som en af det 20. århundredes danske hovedværker og er spækket med referencer fra både Det Gamle og Det Nye Testamente, selvom Peter Seeberg ikke regnes for en kristen forfatter. Selve titlen ”Hyrder” henviser til et bibelsk tema, mens et af bogens kapitler med titlen ”i samme egn” refererer til Bibelens beskrivelse af Jesu fødsel, hvor der står, at ”i den samme egn var der hyrder”.
”Romanen er på mange måder en kunstnerisk overvejelse af, om de problemstillinger, der beskrives i Bibelen, stadig har relevans i en moderne tilværelse. Og bogens svar er mildest talt ja,” siger Anders Thyrring.Bibelselskabet
Den 22. maj er det 200 år siden, at Det Danske Bibelselskab blev stiftet. Det fejres med nyudgivelser, gudstjenester og mange andre aktiviteter landet over. Kristeligt Dagblad bringer derfor en række artikler med Bibelen som omdrejningspunkt i den nærmeste tid.