Nu får de døde fred på Assistens Kirkegård

Fredning af kendt kirkegård i København stopper nu flytning af gravsten og afdøde, som det er sket under det aktuelle metrobyggeri

Assistens Kirkegården er populær blandt løbere og på spadsereturen. Knapt så populært har metrobyggeriet været. Men nu vinder de døde deres ret til hvile, efter at kirkegården er blevet fredet.
Assistens Kirkegården er populær blandt løbere og på spadsereturen. Knapt så populært har metrobyggeriet været. Men nu vinder de døde deres ret til hvile, efter at kirkegården er blevet fredet.

Når man kigger på en gravsten på Assistens Kirkegård, vil man fremover kunne være sikker på, at den afdøde person ligger i jorden nedenunder. Kirkegården er fra i dag fredet. Det betyder, at ingen må flytte rundt på hverken gamle knogler eller gravsten.

Da den nuværende metro-station i et hjørne af Assistens Kirkegård begyndte at blive udgravet i 2009, flyttede gravere knogler fra 2374 personer. Det vil ikke ske med de cirka 300.000 mennesker, som i dag ligger på kirkegården.

Den gamle kirkegård er med gårsdagens afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet fredet, efter at Danmarks Naturfredningsforening har rejst sagen. Forkæmpere for fredningen, som også tæller de lokale borgere, har blandt andet frygtet en cykelsti på kirkegården, hvor der færdes 10.000 mennesker om dagen til den kommende metro-station, som bygges netop nu.

Derfor er Gitte Lunding, leder af det uafhængige Kulturcentret Assistens på kirkegårdens område, tilfreds med fredningen.

”Nu risikerer vi ikke, at kirkegården bliver delt op i mindre bidder med en park og en cykelsti, som skal være tilgængelig 24 timer i døgnet, og en kirkegård, som skal aflåses ved aftenstid. Det er ikke en værdig måde at behandle kulturarven på,” siger Gitte Lunding.

Hun mener, at fredningen skal ses i lyset af, hvordan vi behandler vores kulturhistorie og de afdøde.

”Allerede nu er man begyndt at flytte gravsten fra det område, der skal være park, til et andet sted på kirkegården. Så er der jo ikke længere kontakt mellem det, som er oven over jorden, og det, som er nede i den. Folk kan ikke rejse fra den anden side af Jorden for at besøge for eksempel H.C. Ander-sens gravsten, og så ligger han ikke neden under den,” siger hun.

Københavns Kommune er ikke begejstret for begrænsningen i handlemulighederne på kirkegården. En skriftlig meddelelse uddyber synspunktet og er underskrevet af kontorchef Ingvar Sejr Hansen, Økonomiforvaltningen, som har fredningssagen på sit bord.

”Vi vil nu sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen studere indholdet af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse og eventuelt også inddrage Kirkeministeriet, da dette også for dem har været en principiel sag. Vi vil overveje vore handlemuligheder i forhold til afgørelsen for at sikre, at kommunen opfylder sine pligter som begravelsesvæsen, og at Borgerrepræsentationens tidligere beslutninger om kirkegårdens fremtid så vidt muligt kan føres ud i livet.”

Kulturborgmester i København Carl Christian Ebbesen (DF) bakker op om fredningen.

”Jeg er tilfreds med, at vi får bevaret et stykke kulturarv, så kommunen ikke kan drive rovdrift på det. Det giver ikke nogen mening at begynde at asfaltere kirkegården, da både Jagtvej og Nørrebrogade omkring er cykelstier. Nu kan vi bruge kirkegården som et sted, hvor folk kan komme og nyde de historiske gravsten.”