Fremtidens bibellæsere bliver mindre kritiske

På verdensplan er Vestens kritiske tilgang til Bibelen på retur. Den sydligt inspirerede kristendom får fremover større indflydelse, påpeger forskere

Den vestlige, kritiske tilgang til Bibelen er på retur, og i de kommende år vil den i antal tilhængere blive overhalet af en mere sydligt orienteret, bibeltro kristendom. Det vurderer flere forskere.
Den vestlige, kritiske tilgang til Bibelen er på retur, og i de kommende år vil den i antal tilhængere blive overhalet af en mere sydligt orienteret, bibeltro kristendom. Det vurderer flere forskere.

Flere og flere mennesker på verdensplan tager Bibelens ord for sandhed, når der for eksempel tales om skabelsen, jomfrufødsel og opstandelse. Den vestlige, kritiske tilgang til Bibelen er omvendt på retur, og i de kommende år vil den i antal tilhængere blive overhalet af en mere sydligt orienteret, bibeltro kristendom. Det vurderer flere forskere.

”I Vesten har der været en kritisk, historisk tilgang til Bibelen de sidste 200 år, og man har i mange år troet, at det var den vej, det ville gå i hele verden. Men hvis man ser på den sydlige halvkugle, så har man en mere direkte tilgang til teksten. Ikke forstået således, at man læser Bibelen fundamentalistisk, men at man har en grundlæggende tillid til den som Guds gode ord,” fortæller forsker ved Aarhus Universitet Jakob Egeris Thorsen og fortsætter:

”Kigger man ud i fremtiden, tror jeg globalt set, man får en mere umiddelbar og bibelnær kristendom. Ikke en kristendom, man behøver at være bange for, for den bruges pragmatisk-praktisk mere, end den bliver brugt som en ideologisk totaludlægning af verden.”

Den vurdering er Jonas Adelin Jørgensen, ph.d. og generalsekretær ved Dansk Missionsråd, enig i. Han advarer samtidig om følgerne.

”Vestens tilgang til teksten er allerede nu i mindretal. Og det kan på længere sigt give problemer. Bare se på den anglikanske kirke, som er ved at brække midt over på grund af de store spørgsmål om bibelfortolkning. Der er fundamentale forskelle på de sydlige og nordlige anglikanere, når det drejer sig om syn på antropologi, social etik, hermeneutik (læren om tekstforståelse, red). I det perspektiv kan man sige, at udviklingen ikke lover godt for enheden i den globale kristendom,” siger Jonas Adelin Jørgensen.

Også Kurt E. Larsen, lektor ved Menighedsfakultetet i Aarhus, vurderer, at den tekstkritiske læsning af Bibelen er på retur.

”Den liberale tilgang til Bibelen er i tilbagegang med ret kraftige skridt, som vi for eksempel kan se i de tyske teologiske miljøer. For en generation siden trak de to tyske teologer Karl Barth og Rudolph Bultmann mange studerende til de tyske universiteter, men de to teologer er ikke blevet efterfulgt af tilsvarende kræfter. Man kunne godt forestille sig, at Vesten fremover bliver præget af udviklingen i syd, så den kritiske tilgang til Bibelen her afløses af den mere umiddelbare og erfaringsnære brug af Bibelen,” siger han.

Jakob Egeris Thorsen ser samme tendenser:

”Jeg tror, den sydligt orienterede læsning vil komme til at præge vores del af verden, dels i kraft af migrantmenigheder, dels hos fremtidens europæere, der på grund af sekulariseringen ikke er vokset op med en europæisk tilgang til kristendommen og derfor kan genopdage den på ny. De vil dermed ikke have et behov for den kritiske tilgang til teksten, men vil måske være mere åbne over for den mere ligefremme,” lyder vurderingen.

Jonas Adelin Jørgensen tvivler dog på, at den sydlige kristendom får stor indflydelse i Vesten. Det samme skønner tidligere professor i teologi ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen, der forventer, at det er Vestens tilgang til teologien, der vil vinde frem i syd:

”Al fremtidsforskning består i, at man ser på de nuværende tendenser, og så forlænger man dem. Men der kan ske ændringer. Nu er jeg barn af oplysningstidens paradigme, og jeg kan derfor ikke tro andet, end at fornuften sejrer i det lange løb. Formentlig vil også lande syd for ækvator begynde at se Bibelen som et dokument, der afspejler en bestemt fortælling, som kan læses til frelse i dag, men som må læses under hensyntagen til de betingelser, hvorunder den er skrevet,” siger Viggo Mortensen.