Prøv avisen

Over 3000 katolske præster straffet for misbrug

3000 katolske præster straffes for misbrug, men 2572 mister ikke deres status som gejstlige. Peterspladsen i Rom. Foto: Jørgen Schytte/Scanpix

Mindst 3400 præster er de seneste ti år blevet straffet af den katolske kirke for at have begået seksuelt misbrug. 848 af præsterne erblevet afsat.

Det fortalte Vatikanets ambassadør i Genve, ærkebiskop Silvano Tomasi, da han i denne uge blev udspurgt af FNs komité mod tortur.

præster er blevet straffet af kirken uden at miste deres status som gejstlige, fortalte Tomasi. Han afviste, at kirken har sendt anklagede præster rundt i verden, så de kunne slippe for strafforfølgelse, men at de i stedet ofte er blevet dømt til at leve resten af deres liv i et kloster og uden nogen mulighed for at komme i kontakt med børn.

”Det er en kendsgerning, at kirken har ageret systematisk og konstruktivt mod seksuelt misbrug af børn de sidste ti år,” lød erklæringen fra ærkebiskoppen over for komitéen.

Tomasi fortalte også, at den katolske kirke alene i USA har betalt 2,5 milliarder dollars i erstatning til misbrugsofre og forklarede, at Vatikanet ikke bar ansvaret for hver enkelt katolsk præsts gerninger verden rundt.

Vatikanet er ligesom andre lande, der har underskrevet FN-konventionen mod tortur, forpligtet til at følge den. Men Vatikanet hævder, at underskrivelsen gælder den lille katolske stats grænser i Rom, og at det er et moralsk ansvar, ikke et juridisk, kirken har for sine præster og institutioner verden rundt.

Alle 155 lande, der har underskrevet tortur-konventionen, er forpligtet til at møde op for komitéen hvert fjerde år. Organisationer for misbrugsofre, især i USA, har arbejdet for at få seksuelt misbrug anerkendt som tortur, fordi det vil give mulighed for nye retssager mod den katolske kirke.