Kristendom skal forsvares for at bevares

I morgen holdes festgudstjeneste med dronning Margrethe for at fejre Det Danske Bibelselskabs 200-års-jubilæum. Generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard mener, at mange danske politikere har Bibelens menneskesyn med sig i bagagen, men at forråelse og ”sig selv nok”-mentalitet truer

Generalsekretær i Det Danske Bibelselskab Morten Thomsen Højsgaard påpeger at kristendom og politik stadig er tæt forbundne. Her ses han på trappen ind til Christiansborg.
Generalsekretær i Det Danske Bibelselskab Morten Thomsen Højsgaard påpeger at kristendom og politik stadig er tæt forbundne. Her ses han på trappen ind til Christiansborg. . Foto: Paw Gissel.

Kan man i dag overhovedet koble Bibelen med det moderne samfund?

Ja, mener Det Danske Bibelselskabs generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard, der i morgen inviterer til festgudstjeneste i Københavns Domkirke med deltagelse af dronning Margrethe II for at fejre organisationens forestående 200 års jubilæum.

”Bibelen har stor betydning i dag som en væsentlig del af vores kulturarv. Den har indflydelse på vores sprog, på oprindelsen af ugedagene og helligdagene. Og så er litteraturen fuld af referencer til bibelhistorien. Det er en arv, vi har med os, ligesom grundloven og kongehuset,” siger han.

”Men Bibelen er ikke kun kultur. Det er også en religiøs bog, det fælles grundlag for den kristne tro. Mellem to og fem procent af befolkningen læser regelmæssigt i Bibelen. Men rigtig mange har den stående i bogreolen. Måske som et klenodie, fordi man mener, at den må man eje, eller fordi den er en gave i anledning af dåb, konfirmation, bryllup eller en anden mærkedag.”

Morten Thomsen Højsgaard erkender, at Det Gamle Testamente har de mest saftige historier, og det er dem, mange kan huske fra kristendomsundervisningen i skolen: Adam og Eva, der blev smidt ud af Paradis, Kain, der dræber broderen Abel, og Noa, som bygger Arken.

”Men jeg synes nu også, at Det Nye Testamente kan være med. Jeg hørte forleden en regionsrådsformand henvise til den barmhjertige samaritaner. Og til jul flokkes vi jo om kirkerne, hvor vi hører den fantastiske beretning om Jesusbarnet, der fødes i en stald i Betlehem.”

Kristendommens vugge stod i Mellemøsten. Men det blev århundreder senere en overvejende europæisk religion.

”Det er en arv, vi har fået på godt og ondt. For nogle mennesker en arv, de hellere er foruden. Og ja, der var religionskrige, reformation og modreformation, bondeoprør, afbrændinger af reformatorer og krige, der varede i både 30 og 100 år. Men der var også klostre, som samlede viden om medicin og frembragte kunst. Og der var præster, som fremmede livsmodet i lokalsamfund.”

Kristendom sætter forskellige spor, hvor den slår sig ned. I Europa er den blevet intellektuel, i Afrika er den mere håndgribelig, og blandt afrikanske slaver var den en befrielsesrevolution. I Kina er den en undergrundsbevægelse i kraftig vækst. I mange vestlige lande står kristendommen langtfra så stærkt, som den har gjort. Den flytter efterhånden syd- og østpå.

For Morten Thomsen Højsgaard er religion ikke en statisk størrelse. Tro er hele tiden i bevægelse. Det betyder, at Bibelen og kristendommen også påvirkes af medier og den offentlige debat.

”I dag mener jeg, at der er tre store spor i religionsdebatten: Det ene spor er den traditionelle kristendom versus religionskritikken. Den anden er civilisationskampen mellem islamismen og vestlige tænkemåder, og endelig er der byttereligion, for eksempel når det, jeg kalder google-buddhisme, opstår som noget nyt i mødet mellem Østens mystik og Vestens forbrugerkultur.”

Der er oftest indirekte, Bibelen kommer ind i billedet i det danske samfund.

”Men der er sammenhænge, man ikke kan se bort fra,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

”Når syv ud af ti mener, at religion handler om at være gode mod hinanden, så tror jeg, at det kommer indirekte fra Bibelens ord om, at man skal være mod andre, som man gerne selv vil behandles. Det er en grund-etisk måde at forholde sig til andre mennesker på, og det har mange danskere og danske politikere med sig i bagagen.

Blandt andet Per Clausen fra det religionskritiske Enhedslisten. For nogle år siden sagde han: At vi skulle være et særligt sekulært land, er det rene vrøvl. Ned i hver detalje er vi præget af kristendom. Det ser jeg i lovgivningen og i vores moralbegreber. Det, vi opfatter som god opførsel, kommer fra kristendommen.”

Morten Thomsen Højsgaard peger også på straffeloven, som historisk har taget afsæt i De 10 Bud. Og flere af dem er stadig i straffeloven i dag. ”Du må ikke slå ihjel”, ”du må ikke stjæle”, og ”du må ikke vidne falsk”.

Men ikke alle ti bud vejer lige tungt længere. Ændringer i lukkeloven har gjort søndagsfreden i butikkerne til en saga blot. At holde hviledagen hellig er vi stort set holdt op med som samfund. Vi har også en ægteskabslovgivning, men der står ikke noget i straffeloven om, at man ikke må begære sin næstes hustru eller hus, og de mange skilsmisser antyder, at i hvert fald nogle danskere ikke overholder buddet om, at du ikke ”må bryde ægteskabet”.

Det tydeligste udtryk for, at kirkens verden og Danmarks verden hænger sammen, har været, at præsten indtil Grundloven af 1849 i flere hundrede år var kongens embedsmand.

”Det afspejledes ikke alene i loven, men også i præsternes prædikener. Præsterne skulle læse nye love og beskeder fra centralmagten op for menigheden, og det tog tid.”

Kong Christian Vs Danske Lov fra 1683 er stadig gældende ret for præster, og den er ikke ændret meget.

”Lovteksten viser tydeligt, hvor vigtige kirken og præsterne var dengang. To tredjedele af teksten drejer sig jo om, hvordan gejstlige skal agere.”

”Enevælden, som blev indført i 1660, blev ophævet med Grundloven af 1849. Og i Danmark afløstes konge-kirken med folkekirken det er blevet sagt, at monarken som kirkens overhoved i dag er et enevælde-levn. Men også Dronningen trækker Vorherre ind i for eksempel nytårstalen med Gud bevare Danmark.”

”Med Danmarks første grundlov blev folkets kirke etableret. Og i den sammenhæng blev stat og kirke politik og religion bragt meget tæt sammen, også i det nye demokrati,” siger generalsekretæren.

”Det tætte forhold mellem stat og kirke diskuteres i disse år mere end nogensinde. Men selv de ændringer, der måske er på vej med en ny styrelsesordning, sker jo inden for Grundlovens rammer.”

Spørger man, hvordan det forholder sig med kristendom, Bibelen og danskernes tro i dag, peger Morten Thomsen Højsgaard på en udvikling, der begyndte i slutningen af 1800-tallet.

”Sekulariseringen og det moderne gennembrud har spillet en kæmpe rolle for, hvordan mange nu læser Bibelen. Med 1800-tallet kom liberalteologien, og det betød, at Bibelen blev tolket mindre og mindre bogstaveligt og mere og mere symbolsk, eksistentielt eller etisk.”

”Man kan se den samme udvikling i kunstens verden. Carl Bloch maler i 1800-tallet en personlig og sød Kristus, der opstår fra graven med engle omkring sig. I det 20. århundrede maler Arne Haugen Sørensen også opstandelsen, men nu ser vi et maleri med grove streger, lys fra oven og en stor hånd, som bærer et menneske. Og det er så langt mere op til beskueren selv at tolke, hvad det betyder.”

”Men trods sekularisering, religionskritik og religionsdebat er Bibelen stadig den mest udbredte bog. I Danmark suppleret med teologiske tænkere som N.F.S. Grundtvig, K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og P.G. Lindhardt samt hans søn, tidligere biskop i Roskilde Stift Jan Lindhardt. Og af genfortællere af Bibelen fra Morten Pon-toppidan til Johannes Møllehave. Disse store personligheder har givet bibelhistorien og kristendommen massefylde, og samtidig er der spredt over 2000 folkekirker ud over hele landet. De tager alle afsæt i det samme, de synger fra salmebogen, og de læser de bibelske tekstrækker søndag efter søndag. Men der er kommet langt mere variation i gudstjenesteudtrykket i dag end for 200 år siden.”

Men hvordan bruger man Bibelen aktivt, for eksempel i socialpolitik? For eksempel: Du skal elske din Gud og din næste som dig selv?

”Biskop H.L. Martensen, som levede i 1800-tallet, formulerede på et vigtigt tidspunkt en kristen socialetik om, hvor vigtigt det var, at samfundet tog vare på de svageste. Også i de gudelige vækkelser fra midten af 1800-tallet påtog Indre Mission sig et stort samfundsansvar. Senere kom Kirkens Korshær og andre tilsvarende organisationer, og dertil kom også en kristen humanistisk tænkning i dele af arbejderbevægelsen, inspireret af etikken i bibelhistorierne.

I dag er det kommunerne, der har overtaget praktiske forpligtelser i at elske din Gud og din næste. Og min oplevelse er, at det stadig sker mange steder med inspiration fra etikken i bibelhistorierne. Ikke mindst i fortællingen om den barmhjertige samaritaner, hvor præsten gik forbi manden i grøften, der i stedet blev hjulpet af en samaritaner, der var fra en udstødt gruppe i datiden.”

Her tilføjer Morten Thomsen Højsgaard, at problemet i dag med næstekærligheden er, at forråelse og ”mig-selv-nok” truer med at brede sig ind i dansk og europæisk kultur.

Generalsekretæren mener, at den individuelle tilgang til eget liv er gift for kristendommen, den sociale etik og velfærdsstaten.

”Og hvis alle altid skal have maksimal hjælp til sig selv, falder velfærdsstaten fra hinanden. Men den fungerer heldigvis endnu.”

Morten Thomsen Højsgaard mener, at indvandringen, især fra muslimske lande, har været en øjenåbner for danskernes egne traditioner.

”I de større byer vrimler det med tørklæder og andre religiøse symboler i det offentlige rum. Det har blandt andet haft den betydning, at danskerne med rødder i folkekirken er blevet meget mere optaget af deres egen tro. Der har også været en række offentlige debatter om tro og religion, og som jeg ser det i gadebilledet, er der langt flere mennesker med kors om halsen i dag, end jeg kan mindes tidligere.”

Generalsekretæren, der også er religionssociolog, siger også, at der en lille stigning i kirkegangen, flest ved højtider.

”Men interessen er stadig stigende, og jeg tror, at den stigende konkurrence mellem religiøse traditioner er en vigtig årsag. Kirken opper sig, og folk har opdaget, at deres valg gør en forskel.”

Der kommer jo også kristne indvandrere, som også er langt mere konservative end folkekirke-danskere?

”Ja, og det er så øjenåbner nummer to. Vi har gennem mange år ligesom levet lidt højt på, at kristendom nærmest er en dansk opfindelse med hele rækken af salmedigtere, der også var en form for kulturelle nationsbyggere med salmebøger, bibler, den danske natur og historien. Så dukker der pludselig irakiske kaldæere op på flugt fra Irak, koptere fra Egypten og nye evangeliske kristne på flugt fra Syrien.”

”De mennesker, der læser og bruger Bibelen i dag, er virkelig meget forskellige. Det må vi have respekt og forståelse for. Måske kan vi samtidig lære af de kristne i lande, hvor de bliver forfulgt, at kristendom ikke er en selvfølge. Den skal fornyes, forklares og forsvares for at bevares, siger Morten Thomsen Højsgaard.