Skal kirkeklokker bruges til at advare mod nazister?

Kirkeklokkerne kan godt bruges til at advare mod det, der er virkelig galt i samfundet. De kan være en profetisk røst, mener sognepræst. Uhørt, lyder det fra præstekollega. Folkekirkens regler for ringning med kirkeklokker mangler at blive gennemtænkt, mener lektor

Flere af kirkens ringeregler går helt tilbage til Danske Lov fra 1683. Det er tid til at gennemtænke, hvorfor der skal ringes med klokkerne i dag, mener lektor Hans Raun Iversen.
Flere af kirkens ringeregler går helt tilbage til Danske Lov fra 1683. Det er tid til at gennemtænke, hvorfor der skal ringes med klokkerne i dag, mener lektor Hans Raun Iversen. Foto: Søren Staal.

Det har vakt debat i en svensk by, at en kirke tidligere på måneden ringede med klokkerne for at advare mod en nazistisk demonstration i byen. Kirkens præst har forklaret, at kirken blot levede op til sit ansvar med at bruge klokkerne til at advare mod farer for samfundet, som den blandt andet skal gøre i forbindelse med krig.
 
Også i Danmark har kirken traditionelt haft en opgave med at ringe med klokkerne som advarsel ved krig, atomudslip og andre farer. Men da der i weekenden var annonceret en højreradikal og ifølge nogle medier ligefrem nazistisk demonstration foran Christiansborgs Slotsplads, var kirkeklokkerne tavse.

Holmens Kirke ligger lige på den anden side af gaden af Christiansborgs Slotsplads. Her havde sognepræst Peter Thyssen slet ikke skænket det en tanke at ringe for at advare mod demonstrationen.
”Vi kunne ikke drømme om at bruge klokkerne til at advare mod en demonstration. Det er ikke kirkens opgave at manifestere sig i en politisk sammenhæng med det signal, der ligger i klokkerne,” siger han.
 
Peter Thyssen mener, at kirkeklokkernes formål er at ringe til gudstjenester og kirkelige handlinger. Og hvis de skal bruges som advarsel, skal det være ved krig og besættelse, når alt andet er gået ned.
”Det vil være uhørt at bruge klokkerne til andet end det,” siger han.
 
Ifølge præsten i kirken i Jönköbing var formålet med at ringe med klokkerne at advare mod mennesker, som ikke vil respektere hvert menneskes værdighed. Det er første gang siden krigserklæringen i 1939, at en svensk kirke har ringet med klokkerne i den bestemte rytme, der signalerer fare.
 
I Bethlehemskirken på Nørrebro i København ringede man heller ikke advarselsslag med klokkerne i weekenden under demonstrationen. Men sognepræst Martin Drengsgaard forklarer, at han godt kan forestille sig situationer, hvor kirkens klokker kan bruges til at advare mod andre slags farer end krig og fysiske ødelæggelser.

”Jeg mener godt, man kan bruge kirkeklokkerne til at advare om noget, der er virkelig galt i Danmark. På den måde kan det være en profetisk røst. Kirken har altid haft et kald til at tale imod det i samfundet, der degenererer mennesket eller ødelægger fællesskabet. Og i det omfang, at en kirkeklokke kan bruges til det, mener jeg, det er ok,” siger han.
 
Kirkens pligt til at bruge klokkerne som samfundets alarmsystem går langt tilbage i tiden, og klokkerne er både blevet brugt til at alarmere mod ildebrande og stormflod. Under Anden Verdenskrig ringede landets kirker desuden befrielsen ind, ligesom dødsfald i kongefamilien også er blevet signaleret af kirkeklokkerne. Og under den kolde krig fik kirken påbud om at ringe med klokkerne i tilfælde af mobilisering eller ved risiko for radioaktivt nedfald. Disse regler blev dog ophævet igen i 1994, og i dag hviler der ikke en officiel forpligtigelse på kirken for at fungere som samfundets alarmsystem.
 
Hvis en præst eller et menighedsråd alligevel ønsker at bruge klokkerne til at advare mod fare – som for eksempel en nazistisk demonstration - skal de første overbevise Kirkeministeriet om, at det er en god idé. Ifølge Kirkeministeriets vejledning om klokkeringning må kirker kun foretage det, der hedder en ekstraordinær ”ringning i verdsligt øjemed”, hvis der ligger en godkendelse fra ministeriet.
 
Sidst problemstillingen var aktuel, var i 2009 i forbindelse med FN’s klimatopmøde i København. Her slog kirker i både Danmark og i en række andre lande 350 klokkeslag for at kalde til alarm, bøn og håb for skaberværket. Dengang modtog Kirkeministeriet ikke nogen ansøgning fra kirkerne om den ekstra ringning, og ministeriet har ikke udstedt nogen tilladelser de seneste 10 år.
 
Ifølge Hans Raun Iversen, lektor i teologi ved Københavns Universitet, ligger hele kirkens praksis og regler om ringning med klokker som et ubearbejdet område, der mangler at blive gennemtænkt.
 
”Mange af ringereglerne kan med rette ses som gammelagtigheder, der engang satte en naturlig ramme om hverdagen i samfundet og havde en klar praktisk funktion. Men i dag kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved, hvor naturlige de er.”

Mange af de ringeregler, der bliver fulgt i kirkerne i dag, stammer helt tilbage fra Danske Lov fra 1683. Derfor er det ved at være tid til, at man beslutter, hvad der i dag skal kvalificere til, at man ringer med klokkerne ud over ved kirkelige højtider.
 
”Inden man begynder at diskutere, om det er i orden at ringe for at advare mod en nazistisk demonstration, bør man tage den overordnede diskussion om, hvorfor kirken overhovedet ringer med klokkerne. Jeg mener ikke, vi bare skal droppe alle ringetraditionerne, men de mangler helt klart at blive tænkt igennem i forhold til, hvordan samfundet fungerer i dag,” siger Hans Raun Iversen.