Prøv avisen

Dronningens rolle i kirken til debat

Dronning Margrethe til gudstjeneste i Bov kirke på grundlovsdag 1998. Arkivfoto. Foto: Scanpix.

Skal Dronningen skrives ud af folkekirkens ordning? Det blev drøftet på møde i Dansk Selskab for Kirkeret forleden

Dronningen fik en af hovedrollerne, da Selskab for Kirkeret holdt forårsmøde på Aarhus Universitet i tirs-dags.

Det var den afgåede formand, tidligere stiftamtmand Peter Christensen, der åbnede dronningerunden ved at henvise til, at Dronningen var skrevet ud af det forfatningsforslag til folkekirken, som kirkeretsselskabet havde udarbejdet i 2011.

Den nye formand, dr.theol. Svend Andersen, samlede handsken op og pointerede, at de kongelige anordninger burde ligge i det Folkekirkens Fællesudvalg, der kan blive en konsekvens af en ny styrelsesordning for folkekirken.

”Jeg mener, at vi med styrelsesordningen har givet det demokratisk valgte organ, Fællesudvalget, et kirkeligt embede, som egentlig tilhørte Dronningen, nemlig autorisationen af de indre anliggender,” sagde han.

Monarkiet har en lang tradition for at kongeligt autorisere bibeloversættelser, salmebøger, gudstjenesteordninger og ritualer, med andre ord en del af folkekirkens indre anliggender.

Biskop over Viborg Stift Karsten Nissen spurgte, hvorvidt det var klogt at skrive Dronningen ud, og svarede selv, at den tradition bør der ikke røres ved.

”Moderne kan man ikke kalde det,” sagde Svend Andersen om den kongelige autorisation, ”men jeg synes godt, man kan blive ved med at reflektere over sagen.”

Peter Christensen sluttede selv debatten om Dronningen med en realpolitisk vurdering:

”Det har ingen politisk gang på jord at skrive Dronningen ud af styrelsesordningen. Hvis man gør det, bliver forslaget ikke vedtaget i Folketinget.”

Der var bred enighed om den fremlagte styrelsesordning, som fik utallige roser med på vejen fra salen, også fra kirkefolk, som ikke er så forelskede i en styrelsesordning principielt.

Professor i religionsret på Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen påpegede dog én ting:

”Vi skal passe på med, at forslaget til en ny styrelsesordning ikke udløser en alliance af dem, der er imod en styrelsesordning, og dem, der slet ikke vil have religion i det offentlige rum. Så risikerer vi, at der slet ikke sker noget.”

Svend Andersen efterlyste mere teologisk overvejelse i oplægget til styrelsesordning, for eksempel hvad lutherdom er, og hvordan det omsættes og fortolkes i dag.

Lektor i teologi Ulla Morre Bidstrup, Aarhus Universitet, efterspurgte en definition af, hvilken bestyrelse Folkekirkens Fællesudvalg skulle bestå af: en faglig bestyrelse, hvor alt klares af bestyrelsen selv, eller en repræsentativ bestyrelse, der kan indkalde fagfolk. Det fik hun ikke svar på.

Og så berørte salen atter de enkeltskrogede tankskibe i Øresund, som den svenske ærkebiskop kritiserede for en snes år siden. Et udsagn, der er blevet slidt på gennem mange år, når teologer har taget afstand fra en politiserende kirke.

Salen var overvejende enig om, at der skal følge et kompetencedekret med i ordningen af Folkekirkens Fællesudvalg, som begrænser de emner, det skal behandle.