Der skal tales i et sprog, de unge forstår, og det gerne med frie rammer, film og musik. Sådan lyder meldingen fra flere danske byer, hvor ungdomskirker slår dørene op. Foruden to ungdomskirker i København har senest ungdomskirken i Aarhus budt unge indenfor og det kommende år følger Aalborg trop, ligesom der er planer om en ungdomskirke i Holstebro og en mobil ungdomskirke i Viborg Stift.
En glædelig udvikling, mener Elisabeth Dons Christensen, biskop over Ribe Stift.
”Vi skal som folkekirke være der, hvor folk er. Og unge kommer, hvor unge er. Ungdomsårene er afgørende for menneskelivet, og derfor skal folkekirken være en del af dem,” siger Elisabeth Dons Christensen, der gerne så en ungdomskirke i Esbjerg.
Også Ole Kamp, projektkoordinator ved det kommende Folkekirkens Hus og en ungdomskirke i Aalborg, hilser udviklingen velkomment.
”Det har helt sikkert stor betydning for de unge, at de får et lokale, som er deres eget. Vi arbejder med planer om et stort rum oppe under taget, hvor de unge skal sætte deres eget præg på rummet. Det, tror jeg, vil skabe en særlig pionerånd og resultere i et rum, som ser helt anderledes ud end et almindeligt kirkerum,” siger Ole Kamp.
Men såkaldte profilkirker kan i sidste ende ramme de lokale sognekirker, påpeger Susanne Krogh-Hansen, engageret i Hellig Kors Kirke i København.
”Det er et generelt problem i samfundet, når vi deler os op i generationer, og i kirkelig sammenhæng er det et endnu større problem. Kirken bør omfavne os fra vugge til grav, hvis vi fortsat skal kalde det en folkekirke. Hellig Kors Kirke, som er den kirke, hvor er jeg er engageret, skal til at være en såkaldt voksen-profil-kirke, men hvem er det, der skal være voksen i kirken, hvis der ikke er en form for fødekæde? Hvis de unge er vant til at komme i ungdomskirke, så skal de på et tidspunkt selv tage valget om, at nu er de voksne nok til at gå videre til en anden kirke og det valg, tror jeg, er svært at tage,” siger hun.
At oprette ungdomskirker er ikke nødvendigvis lig med, at de unge kommer i kirke, siger religionsforsker og leder ved Center for Ungdomsstudier, Søren Østergaard.
”Vores kultur er ikke længere bygget op omkring vores alder, men i højere grad smag og livsfaser. Singler på 25 og 40 år har ofte mere tilfælles med hinanden, end de har med deres venner med børn - og derfor afspejler begrebet ungdomskirke jo reelt en tid, som ikke findes mere. Hvilket kommer helt konkret til udtryk i for eksempel Brorsonskirken, hvor rockgudstjenester tiltrækker både dem på 20 år og dem på 50 år,” siger Søren Østergaard.