Prøv avisen

Kirkefolk afviser topløse kvinder på kirkegårde

”København vokser med cirka 1000 indbyggere hver måned, og det betyder, at der kommer et øget pres på de grønne områder, og samtidig at antallet af solbadende gæster på kirkegårdene stiger,” siger Martin Lunde Hansen, der er ansvarlig for driften af parker og kirkegårde på Østerbro og Nørrebro i hovedstaden. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

De store byers kirkegårde får hvert år klager over topløs solbadning. Fænomenet vækker kritik fra grundtvigsk, tidehvervsk og missionsk hold, mens det ifølge sognepræst Poul Joachim Stender ikke er anstødeligt

Når temperaturen stiger, og sommeren nærmer sig, strømmer unge mennesker i hele landet ud i parkerne for at finde rum til afslapning. Men i takt med at befolkningstallet i landets store byer vokser, og der dermed bliver trængsel i parkerne, inddrages også kirkegårdene som rekreative områder til hvile og solbadning.

”København vokser med cirka 1000 indbyggere hver måned, og det betyder, at der kommer et øget pres på de grønne områder, og samtidig at antallet af solbadende gæster på kirkegårdene stiger,” siger Martin Lunde Hansen, der er ansvarlig for driften af parker og kirkegårde på Østerbro og Nørrebro i hovedstaden.

Han fortæller, at Københavns Kommune hvert år modtager omkring fem formelle klager over topløs solbadning, men at solbadningen kun foregår i områder, hvor der ikke er aktive gravsteder i nærheden. Solbadning, tilføjer han, er i det hele taget begrænset til de store kirkegårde eksempelvis Assistens Kirkegård på Nørrebro der har særskilte parkområder.

I Aarhus Kommune, der kender fænomenet fra Vestre Kirkegård, melder man, at kirkegårdene langsomt udvikler sig til at rumme flere rekreative områder og færre gravsteder.

Mens de fleste solbadende gæster vælger at beholde bikinitoppen på, når de be-søger kirkegårdene, er der også enkelte, der lader toppen falde, hvilket tidehvervspræst og tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti Søren Krarup mener er anstødeligt.

”Hvad end det skulle foregå på en kirkegård i et land- eller bysogn, mener jeg, det er uanstændigt og hensynsløst at optræde topløs. Det kan man gøre andre steder. Man skal vise respekt over for kirkegården, hvor de døde er begravet og ikke rende rundt uden tøj på,” siger han.

”Jeg har selv boet på Nørrebro ved Assistens Kirkegård, og selvom der er parkområder, skal man stadig have respekt for stedet og sammenhængen. Man skal udvise hensyn, og det gør man ikke ved at opføre sig på en måde, der kan føles provokerende og stødende,” siger Søren Krarup.

Formand for Indre Mission, Hans-Ole Bækgaard, mener, at man i udgangspunktet bør holde sig fra at lave regler mod topløs solbadning på kirkegårde, men at det kan blive nødvendigt, hvis problemet vokser.

”Det handler om omtanke for andre i det offentlige rum. Solbadning kan finde sted i folks private haver eller på stranden, men det hører ikke hjemme på en kirkegård, der er et rum for eftertanke for de efterladte,” siger han.

En holdning tidligere biskop over Haderslev Stift og nuværende sognepræst i Staby Kirke, Niels Henrik Arendt, bakker op om.

”Topløs solbadning på en kirkegård er udtryk for håbløs barnlighed og mangel på forståelse for, hvor man er. Det er et spørgmål om manglende dannelse,” siger han.

Poul Joachim Stender, der er sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogn på Midtsjælland, mener, at der er forskel på, om den topløse optræden foregår i en storby eller på landet.

”Jeg kender min menighed godt nok til at vide, at der er mange, der vil føle det som en provokation, hvis folk solbadede topløse på kirkegården i Kirke Såby. Selvom det er et smukt syn, skal man respektere de sørgende,” siger han.

”I København, Odense og Aarhus er det anderledes. Jeg er tilhænger af, at man bruger kirkegården som en aktiv del af bylivet. I de store byer har man kirkegårde, der er store som parker, og der kan jeg ikke se, at en topløs solbader skulle provokere nogen,” siger Poul Joachim Stender.