Folkekirken mangler at appellere til os

Michael Aastrup Jensen, Venstres kulturordfører, savner nytænkning i folkekirken, som han mener er blevet for støvet. Han ser gerne en diskussion af forholdet mellem stat og kirke og vil have en kirke uden kirkeminister

”En prædiken skal rykke lidt i folk, gøre indtryk, og det skal være en, man tænker over, når man går ud af kirken,” siger folketings-politiker Michael Aastrup Jensen (V). Foto: Bjarke Bo Olsen/Scanpix

Hvad er det bedste ved kristendommen?

Det bedste er, at den er så bred, som den er. At der er så fine rammer, og at man har fokus på det gode i folk. Den prøver at promovere, at vi skal leve efter en livsstil, som tager hånd om dem, der ikke kan klare sig selv. Og alligevel er den så bred sammenlignet med andre religioner, at man ikke bliver set forkert på, selvom man måske lever anderledes end de fleste.

Det er en favnende religion, og det bedste er også, at det ikke er en lovreligion. Den går ikke ind og bestemmer, hvordan vores dag skal være fra start til slut. Særligt fordi vi er protestanter, er der en afslappet fortolkning af, hvad kristendommen egentlig er. Man bliver ikke mindre kristen eller en dårligere kristen af, at man ikke lever efter eller opfylder De Ti Bud til daglig. Det er også sådan, jeg synes, religioner skal være. En religion skal være en god sag, som passer på en, og det er det, jeg synes, der særligt kendetegner kristendommen.

Hvad er det værste ved kristendommen?

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at finde noget, der er negativt ved kristendommen ud fra den måde, vi udlever den på i Danmark.

Hvis vi fortolkede den sådan, at vi skulle leve efter De Ti Bud eller Det Gamle Testamente, ville jeg sige, det var det værste, men det gør vi jo netop ikke.

Hvis man endelig skal finde noget, er det værste dem, der går ind i en streng fortolkning af Bibelen i enten frikirker herhjemme, i USA eller andre steder. Hvis man fortolker kristendommen så stramt, at det bliver en lov-religion, og man bestemmer, hvad folk må og ikke må, er det et problem.

Hvad er det bedste ved folkekirken?

Jeg ser i dag i høj grad folkekirken som en kulturinstitution, der har en kæmpestor kulturel betydning for os. En kulturinstitution, fordi kirken for mange er et sted, man kan komme, selvom man ikke føler sig særlig religiøs. Den er også for de mennesker et sted, man kan blive døbt, konfirmeret og gift. Den går derfor fra at være en kirke til i ordets bedste mening at blive et kulturelt hus.

Folkekirken danner ramme om livets store begivenheder. Om det er barnedåb, bryllup, eller når døden indtræffer. Men det er samtidig et sted, hvor man kan få ørenlyd eller komme til at dele sine sorger, så det ikke kun er et glædens hus, men et sted, hvor man kan finde trøst.

Det gode ved folkekirken er også, at vi har en masse præster, der gør en kæmpe indsats. Da jeg selv oplevede, at min far døde i januar, havde præsten en stor betydning for vores familie. De gør et kolossalt stort stykke arbejde i lokalsamfundene.

Hvad er det værste ved folkekirken?

Jeg må nok komme med en afsløring. Jeg går normalt kun i kirke en gang om året. Det gør jeg, når jeg sammen med min hustru og familie tager til julegudstjeneste.

Jeg siger det, fordi jeg tror, der er en lang række andre danskere, der gør det samme. Det er jo det værste ved folkekirken, for hvorfor går vi ikke tiere i kirke? Hvorfor er folkekirken ikke et sted, vi føler, vi kan komme mellem højtiderne?

Folkekirken mangler at appellere til os. Jeg oplever det anderledes, når jeg er i USA, for når man går ind i en kirke derovre, er det mere festligt end i folkekirken herhjemme. Folkekirken bliver hurtigt for højtidelig, i hvert fald til en almindelig højmesse.

Jeg ved, mange kirker gør et stort stykke arbejde med at arrangere koncerter, hvilket jeg synes er rigtig, rigtig godt. Jeg synes også, man skulle prøve at flytte det ind i de normale gudstjenester. Jeg siger ikke, at der så pludselig ville komme mange flere i kirke, men nogle gange virker folkekirken bare lidt for støvet og højtidelig.

Meget af mit kendskab til folkekirken bygger på fordomme. Den skal ikke ud med store reklamefremstød, men man skal være mere åben over for, hvad folkekirken kan tilbyde en 38-årig mand som mig.

Jeg mener også, vi skal have en diskussion af, hvor tæt kirken skal være på staten. Jeg synes, det kunne være godt, hvis man kunne lave en kirke, som er folkets kirke, men ikke statens kirke. Hvorfor har vi også en kirkeminister? Jeg synes ikke, et samfund i 2014 burde have en kirkeminister. Jeg mener, kirken skal være for folket, og de, der er med i kirken, skal kunne beslutte selv, uden at en politiker sidder øverst som hovedperson.

Hvad er det bedste ved gudstjenesten?

Det gode er, at den er meget traditionel. Det føles lidt som at komme hjem til en familiesammenkomst. Man føler sig tryg og ved, hvad der skal ske. Jeg er generelt ikke så stor fortaler for de nuværende gudstjenester, men det er altid rart at komme hjem til noget, man ved hvad er.

Når jeg går i kirke til jul, er det, fordi det er en tradition og en kristen højtid. Det prøver vi også at bruge tid på hjemme i vores familie, for det hører sig til, at vi skal i kirke.

Hvad er det værste ved gudstjenesten?

Det hele er lidt for traditionelt, og der mangler nytænkning. Jeg synes også tit, at prædikenen er tam og bærer mere præg af højtlæsning end prædiken.

En prædiken skal rykke lidt i folk, gøre indtryk, og det skal være en, man tænker over, når man går ud af kirken. Det er sjældent, det sker for mig, desværre.

En sognepræst skal være samlende, men han må også godt sætte fokus på de ting, der er svære her i livet. Jeg mener ikke, han skal være politisk, men man kan godt tage fat på nogle af de følsomme sager og sætte problemstillinger op. Det kan være emner som aktiv dødshjælp, for det diskuterer vi meget i samfundet. Det skal dog ikke blive politisk, for det må ikke være som at deltage i et politisk møde. Der skal være plads til, at du er venstremand, socialdemokrat eller noget helt tredje.

Hvad er det bedste ved det multireligiøse samfund?

Jeg vil ikke sige, vi har et multireligiøst samfund i Danmark, men vi er påvirkede af andre religiøse samfund, og det synes jeg er godt. I Danmark skal der være plads til alle, uanset hvilken religion man har, for religion skal være en privatsag, og den skal man ikke blande sig i. Det er godt at lære lidt af de omkringliggende samfund, og der skal være plads til, at der er forskel på os.

Hvad er det værste ved det multireligiøse samfund?

Det er, når religionerne kommer på tværs af hinanden, og når den ene tro prøver at sige, at den er bedre end andre, eller at nogle er vantro, hvis de ikke lever efter bestemte love og regler. Det har vi desværre set blandt visse ekstremistiske muslimer, som siger, at andre er vantro. Det er forkasteligt og langt væk fra den danske måde at leve på, og det er sørgeligt.