Hvordan vil du beskrive din tro?
For mig er troen både himlen, universet, lys, mørke, indsigt, humor og trolddom. Men mest af alt er den åbenhed, ydmyghed og glæden ved det enkle. Min tro er der også, når mørket dukker op i alle dets former i livet. Så bruger jeg troen til at komme på plads og til at komme tilbage til enkelheden.
For mig handler tro ikke om paratviden, men om billeder. Derfor bruger jeg også meget billeder til at beskrive min egen tro. Forleden kom jeg for eksempel til at tænke på, at min tro er som en ukrudtsmark. Jeg er meget fascineret af ukrudt, for det gror hele tiden og spirer frem igen og igen, også selvom man forsøger at komme af med det. Ukrudt er livet, der spirer trods modstand, og det er det, det handler om for mig. Jeg tror på livet.
Jeg tror også på det uendelige og det guddommelige, som bærer det hele. Derfor går jeg tit i kirke for at få fordybelse. Det er ikke altid, jeg lytter til præstens ord, når jeg er der. Jeg nyder bare at være der. Kirken og kristendommen er et frirum, hvor jeg har fred, og hvor de frie tanker kan løbe.
Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?
Mine forældre var ikke religiøse, men de har aldrig fornægtet kristendommen, som vi stadig lærte om i hjemmet. Mine forældre var meget belæste og fandt det vigtigt, at man fik indsigt i tingene. Så de fortalte os de fantastiske historier i Bibelen og lærte os om kristendommens budskaber.
Jeg gik en del i kirke med mine kusiner i Ringsted i Sct. Bendts Kirke. Dengang forstod jeg ikke alle ord, men jeg var fascineret af det fantastiske lys i kirken, af det store rum, af præstens ord og af freden.
Hvad har udfordret din tro?
Det er der mange ting, der har gjort. I øjeblikket udfordrer det min tro, at vi mennesker bliver grovere og grovere over for hinanden. Der sker så meget ødelæggelse og så mange overgreb i verden. Der kan min tro ikke følge med. Men så handler det for mig om at søge ind i mit sind.
Der bruger jeg kirken. Jeg kommer meget i Christians-kirken for at lytte, fordybe mig og opleve lyset. Lyset i kirkens vinduer er guddommeligt, men samtidig også håndgribeligt, og det kan jeg godt lide.
I dag er der mange, der tvivler, hvis de ikke får beviser for alting. Men alt skal ikke bevises. Det er det åndelige i det hele. Hvis man bruger sin tid på at vurdere, hvorvidt verden kan være skabt på syv dage, så har man misforstået meningen med troen. Vi må have noget åndeligt at gå efter, for mennesket kan ikke bare bygge sit liv op om molekyler. Jeg kan i hvert fald ikke.
Hvad har formet den tro, du har i dag?
Jeg har en nær ven, der er meget syg, og det forandrer både mig og min tro. Det er så vanvittigt at se et menneske gå i opløsning. Det gør, at jeg bliver nødt til at spørge mig selv, hvad jeg tror på. Og jeg tror på livet og på, at livet må genopstå. Der er en cyklus. Og så kommer tanken om ukrudtsmarken igen. Forleden blev der lagt ny asfalt, tæt på hvor jeg bor. Otte dage efter kommer jeg forbi stedet, og så har en blomst kæmpet sig op igennem asfalten. Så tror jeg på livet.
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
Den gør, at jeg hele tiden tænker på enkeltheden og bygger mit liv op efter det enkle. Det er klart, at der også skal være vildskab og galskab, men så er kirken og kristendommen der til at få mig ned på jorden igen.
Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?
Jeg vil faktisk sige naturen og dens ånd og måde at reagere på i forhold til, hvordan vi opfører os. Vi behandler den tit så dårligt, men det hele kommer igen. Jeg kan også blive inspireret af forfattere, hvis bøger jeg læser, men det er naturen og dens mangfoldighed, der giver mig åndeligheden.
Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?
Jeg havde en fantastisk oplevelse forleden dag. Jeg gik tur med min hund, da en far kom cyklende med sin lille datter. Hun har vel været omkring tre-fire år. Pludselig sagde den lille pige: ”Far, min tunge er træt nu.” Den sætning er blevet meget stor for mig. For vi bruger så meget tid på med vores tale at belære hinanden og minde hinanden om, hvad vi skal gøre og huske. Men det skal vi måske lade være med. Vi skal ikke hele tiden gentage os selv. Hendes tunge var træt hun gad ikke snakke mere. Det er blevet et essentielt råd for mig.