Skal kirken blande sig i europæisk politik?

Før EU-valget har den katolske kirke og den europæiske sammenslutning af kirker opfordret vælgere til at stemme. Burde folkekirken gøre det samme?

Skal en kirke overhovedet blande sig i europæisk politik? Arkivbillede fra Jelling Kirke ved Vejle.
Skal en kirke overhovedet blande sig i europæisk politik? Arkivbillede fra Jelling Kirke ved Vejle. Foto: maartenhoek .

Katolske biskopper i Europa har op til valget til EuropaParlamentet udsendt en opfordring til vælgerne om at benytte deres stemmeret. Biskopperne påpeger også, at antallet af fattige europæere er alarmerende, og opfordrer politikerne til at have øje for konsekvenserne af bank- og finanskrisen. En tilsvarende melding er kommet fra KEK, den europæiske sammenslutning af kirker, som folkekirken er medlem af. KEK påpeger, at Europa står over for problemer, men at valget samtidig giver mulighed for at arbejde for solidaritet, respekt for forskellighed og bekæmpe ekstremisme.

To eksempler på, hvordan den kristne kirke forsøger at påvirke dagsordenen i EU. Men skal en kirke overhovedet blande sig i europæisk politik? 

Ja, lyder det fra formand for Det mellemkirkelige Råd i Danmark Mogens S. Mogensen.

”Kirken skal forholde sig til hele den verden, som kirken er i. Og da EU er en del af vore omverden, skal vi forholde os til den. Vi skal ikke agere partipolitisk, men der er områder, hvor kirken har et ansvar for at tage sig af de svages, hjemløses og fattiges sag,” siger Mogens S. Mogensen og fremhæver det stigende flygtningeproblem i Europa som et eksempel på, hvad kirkerne bør udtale sig om.

”Når mennesker bliver handlet umenneskeligt, må vi påpege, at det bestemt ikke er okay. Her har kirken en profetisk forpligtelse,” siger Mogens S. Mogensen.

Også Mette Ladefoged, tidligere dansk repræsentant i KEK, mener, at kirken har sin berettigelse i EU.

”I udgangspunktet mener jeg ikke, man skal blande politik og religion sammen. Men hvis de religiøse ikke skal blande sig i politik, så skal politikerne jo heller ikke blande sig i religion. Nogle gange har politikerne villet bestemme lidt for meget, synes jeg, og derfor skal danskerne være med i KEK og KEK være til stede i EU. Samtidig er det godt for den danske kirke, at der er nogen i Bruxelles til at lytte på vandrørene og holde os andre orienteret,” siger Mette Ladefoged, der i dag er hospitalspræst i Hvidovre i København.

Tidligere sognepræst og politiker Søren Krarup er uenig.

”Kirken skal forkynde evangeliet og ikke andet. Når en kirke begynder at være politisk, svigter den evangeliet. Det er en afsporing af folkekirken, hvis den blander sig i EU. Kristendommen skal ikke være et politisk projekt,” lyder det fra Søren Krarup.

Også provst i Helsingør Stift Steffen Ravn Jørgensen har sine forbehold over for kirkeligt lobbyarbejde i Bruxelles.

”Som luthersk kirke kan vi ikke lave lobbyarbejde på samme måde som den katolske kirke, der har et hierarki. I den lutherske kirke er alle døbte talsmænd for kirken. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at enhver kristen tager del i den politiske samtale og debat,” siger Steffen Ravn Jørgensen, der mener, at man ikke behøver tage til Bruxelles for at påvirke arbejdet.

”Nu er det jo sådan, at mange af politikerne er hjemme i weekenderne. Så har man jo mulighed for at tale med dem der og forsøge at få dem til at varetage den rige kristne arv, som det europæiske kontinent bygger på. Det er vigtigt, at vi som kristne er opmærksomme på, der er nogle tiltag i EU, der er med til at begrænse åndsfriheden. Men det gælder om, at vi på den hjemlige bane tager hånd om dem,” siger Steffen Ravn Jørgensen.

I 2012 var en delegation af folkekirkens biskopper i Bruxelles, og man drøftede efterfølgende, om folkekirken burde have en person siddende tæt på EU-apparatet. Idéen blev dog aldrig realiseret.