Der var god grund til at bede om godt vejr, da Mie Stadager Bæk sidste år blev konfirmeret i Hellig Kors Kirke i Jyllinge.
Taget på kirken er nemlig så utæt, at menighedsrådet måtte stille 40-50 spande i rummet, så gulvet ikke svømmede over i regnvejr.
Kirken, som kun er seks år gammel, blev egentlig taget ud af brug allerede i 2012. Men med de cirka 140 konfirmander i sognet sidste år gjorde menighedsrådet en undtagelse.
”Vi var ret nervøse,” husker Mie Stadager Bæk.
”Der stod spande op til dagen, luften var indelukket, og det så ud, som om gulvet var blevet tørret af efter et regnvejr. Tænk hvis det begyndte at regne. Hvad skulle vi så gøre? Så ville vi blive våde, mens vi blev konfirmeret. Men det, jeg tænkte mest på, var, at der måske var noget giftigt i kirken. De sagde, at der var svamp.”
Mie Stadager Bæk slap med skrækken. I dag et år efter er Hellig Kors Kirke helt lukket. Pakket ind i stillads og plasticpresenninger rejser det 24 millioner kroner dyre kirkebyggeri sig på en eng over Roskilde Fjord. Som et monument over, hvor galt det kan gå, når en håndfuld frivillige i et menighedsråd skal håndtere et så omfattende byggeri.
Hvordan kunne det gå så galt?
Man kan fristes til at sige, at Jyllinge Sogn var ramt af uheld fra begyndelsen. Menighedsrådet var i begyndelsen af det nye årtusinde godt i gang med at spare op til den nye kirke, da det viste sig, at kirkens kasserer ubemærket havde overført næsten tre millioner kroner til egne konti. Kassereren blev dømt for underslæb, men kirken fik kun omkring halvdelen af sine penge igen.
Men en ny kirke skulle der til. Sognet var blevet for stort til den gamle Jyllinge Kirke, som kun rummer 100 mennesker.
Menighedsrådet bad Jan Søndergaard fra det prisvindende firma KHR Arkitekter om at sætte sig ved tegnebrættet, og han tegnede en abstrakt skulpturel bygning, der ikke lignede nogen anden kirke. Menighedsrådet havde formået at spare halvdelen af de omkring 24 millioner op, mens resten blev lånt i stiftet. En lokal arkitekt, Jørgen Hempel, blev ansat til at føre tilsyn, og byggeriet begyndte i 2004. Det var nyt, det var visionært. De let gennemsigtige glasfiberplader til kirkens facade og tag var aldrig før anvendt til et byggeri.
Fire år efter, i april 2008, blev Hellig Kors Kirke indviet, og biskop og kirkeminister var med til fest. Kirken blev nomineret til EUs Arkitekturpris, og arkitektstuderende fra nær og fjern kom for at studere byggeriet.
Så kom problemerne.
Furerne mellem glasfiberpladerne i taget var ikke tætte, og regn trængte ind. Furerne fyldte man med gummi. Så var det løst. Indtil sommeren 2010, da regn igen trængte igennem.
”Vandet løb ned ad væggene. Vi havde spande stående. Mange spande,” fortæller menighedsrådsformand Birthe Ritslev.
”Vi kom lidt vand i bunden, fordi vores organist ikke kunne holde den der dryp-dryp-lyd ud.”
Noget måtte gøres, men ifølge menighedsrådet gjorde hverken arkitekt, entreprenør eller facadeplade-leverandør nok for at redde kirken.
”De lovede og lovede,” siger Birthe Ritslev.
I efteråret 2011 tog menighedsrådet sig derfor en advokat, og i vinteren 2012 lagde de sag an mod de involverede parter. I mellemtiden var fugten blevet så slem, og skjolderne på de lyse kirkevægge så sorte, at menighedsrådet bad Teknologisk Institut om hjælp. Instituttets folk borede huller i væggene og fandt sundhedsskadelig skimmelsvamp. Rust var også i gang med at gnave sig ind i stålkonstruktionen. I august 2012, fire år efter indvielsen, blev kirken lukket.
”En næsten ny kirke. Vi havde det ikke ret godt,” siger Birthe Ritslev.
”Det var en gevaldig overvejelse, om vi skulle lukke den, for vi har en stor menighed. Men skimmelsvamp kan jo give hovedpine og går i luftvejene.”
Menighedsrådet bad en syn- og skønsmand undersøge, hvad der var galt med det dyre kirkebyggeri. Syn- og skønsmanden gik og ventede på regnvejr, og da regnen kom, skrev han en fyldig rapport, som lå klar i sommeren 2013. Dommen var sønderlemmende: Gulvet var revnet og smuldret, fiberpladerne på kirkens tag var ikke egnet til formålet, og store dele af byggeriet var af ”så ringe teknisk og håndværksmæssig kvalitet, at det har medført alvorlige fugtskader i bygningsdelene med omfattende angreb af skimmelvækst til følge”. Syn- og skønsmanden konkluderer i rapporten, at ”omfanget af indgreb for udbedring (...) er så omfattende, at alle overflader og konstruktionsdele må forventes berørt.”
Efter lange og seje forhandlinger mellem menighedsråd, arkitekt, hovedentreprenør og facadeplade-leverandør lykkedes det i februar 2014 at indgå forlig om, hvordan omkostningerne til reparation af kirken skal fordeles. Reparationerne kommer til at koste 11,1 millioner kroner, eksklusive moms, og menighedsrådet skal betale cirka 25 procent af udgifterne. Den tilsynsførende lokale arkitekt, Jørgen Hempel, ville ikke være med i forliget.
”Vi sidder med en dødærgerlig sag, som kommer til at koste os penge. De seneste tre år har vi skåret gevaldigt i koncerter, foredrag og aktiviteter,” siger Birthe Ritslev.
”Alle parter prøvede at slippe så billigt som muligt. Men den eneste, jeg føler, har vasket hænder, er vores tilsynsførende. Han skulle holde øje med byggeriet, fordi ingen i menighedsrådet har kompetence til det. Han burde have fanget nogle af de fejl. Var det taget i opløbet, var det måske aldrig sket,” siger hun.
Arkitekt Jørgen Hempel vil ikke udtale sig om sagen.
Balladen om Hellig Kors Kirke peger imidlertid på et andet og større problem, som rækker langt ud over striden om, hvem der ikke har gjort det godt nok.
Det fortæller Freddy Lund Petersen, formand for bygningsudvalget i Jyllinge Sogn, da Kristeligt Dagblad møder både ham og menighedsrådsformand Birthe Ritslev i Jyllinge. Ifølge Freddy Lund Petersen bør et menighedsråd ganske enkelt ikke have ansvar for så stort et byggeri.
Vasker I hænder?
”Nej, vi har hele tiden sagt, at vi har et ansvar,” siger Freddy Lund Petersen.
”Selvfølgelig skal et menighedsråd have ansvar for, hvad en kirke skal koste, og hvordan den skal se ud. Men når det er gjort, bør der være professionelle byggefolk til at styre sagen. Som loven er nu, er det menighedsrådets ansvar, og det kan vi ikke løbe fra. Men loven bør laves om.”
Menighedsrådsformand Birthe Ritslev tilføjer, at der hverken i stift eller provsti findes en fast procedure for, hvordan man håndterer så stort et kirkebyggeri, eller et sted, hvor menighedsrådet kan spørge om hjælp.
”Vi har prøvet at sige det til biskoppen,” siger hun.
”Ja,” tilføjer Freddy Lund Petersen:
”Men stiftet har peget på, at det er vores og ikke deres ansvar. Men det er efter min mening helt galt.”
Menighedsrådet skal dog ikke regne med, at det bliver anderledes. Ifølge biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift, skal ansvaret fortsat ligge hos menighedsrådene.
”Jeg mener ikke, der mangler vejledning eller hjælp til menighedsrådene. De kan få juridisk rådgivning i stiftet og økonomisk hjælp i provstiet. Problemet har ikke mindst været den tilsynsførende bygherrerådgiver. Læren af Hellig Kors-projektet er, at provstierne fremover i højere grad skal være opmærksomme på at hjælpe menighedsråd med at sikre sig en god bygherrerådgiver.”
Biskoppen tilføjer, at byggeriet hele tiden har været præget af usikkerhed.
”Det har været et fuldstændig ejendommeligt projekt. Kirkeministeriet sagde i sin tid god for projektet af nåde og barmhjertighed, fordi det var synd for Jyllinge Sogn, som havde sparet op og var blev slået tilbage til start på grund af en bedrageridømt kasserer. Man havde ikke den opsparing, man normalt har i et kirkebyggeri, og man løste meget hen ad vejen og var stærkt eksperimenterende. Så vi har lært, at vi skal have helt andre garantier indbygget, hvis vi en anden gang skal tillade sådan et projekt.”
Hverken arkitekten, entreprenøren eller facadeplade-leverandøren klandrer menighedsrådet for de store problemer med byggeriet.
Henrik Thorning, grundlægger af virksomheden Fiberline Composites, der leverede tag- og facademateriale til kirken, peger dog på risikoen ved ikke at have en god bygherrerådgiver, når man som menighedsråd får ansvar for så omfattende et projekt.
”Jeg vil sige, at de tapre og gode folk i kirken har gjort en kæmpe indsats, men det er jo ganske almindelige mennesker, som ikke har en kina-mands chance for at finde fejlene, efterhånden som de bliver begået. Det skal de netop have gode rådgivere til.”
Ifølge Henrik Thorning bærer den lokale tilsynsførende arkitekt og især entreprenøren en stor del af ansvaret for de opståede problemer.
”Problemerne med utætheder relaterer sig ikke til vores produkt. Det drejer sig om en fejlkonstruktion og mangelfuld håndværksmæssig udførsel. Et par år efter kirkens færdiggørelse konstaterede vi dog markante farveændringer på vores produkt, som dog udelukkende var et æstetisk problem. Nu har vi fundet årsagen, og hele kirkens facade bliver udskiftet. Derfor glæder vi os til se kirken stå smukt og bestandigt for eftertiden”.
Professor og arkitekt Jan Søndergaard mener ligeledes, at entreprenøren har sjusket under hele opførelsen. Men han står ved sit eget ansvar for at have brugt materialer, som viste sig at være vanskeligere at arbejde med end først antaget.
”Kirken er blevet kaldt et arkitektonisk mesterværk, men entreprenøren har betragtet byggeriet, som var det en carport, han skulle bygge,” siger han.
”Min idé var fra starten at bruge de nye materialer, der til en vis grad er gennemsigtige. Ønsket var at give menigheden en særlig sanselig oplevelse under gudstjenesten. Lyset i kirkerummet skulle med rummets udformning og de nye materialer resultere i en varierende lyssætning oplevet som rummets særlige puls alt efter himmellyset. Men den tvivlsomme håndværkmæssige udførelse har modarbejdet denne arkitektoniske oplevelse. Jeg har selv under hele processen været meget optaget af at skabe en kirke med en emotionel kraft gennem brug af nye materialer. Det tager jeg på mig, men det er sket i fuld enighed med menighedsrådet,” siger Jan Søndergaard.
Han mener selv, at han har været mindst lige så opsat som menighedsrådet på at redde kirken:
”KHR Arkitekter har kæmpet hårdt for, at der blev taget initiativ til, at man fandt en advokat. Det har jeg været med til at fremprovokere i måske endnu højere grad end menighedsrådet. Jeg kunne ikke leve med, at vores prestige led nederlag. Jeg sagde hele tiden, at der måtte ske noget, selvom vi selv ville blive skydeskive.”
Entreprenør Gert Fogt fra Tømrerfirmaet Gert Fogt A/S, som har stået for selve byggeriet, mener ikke at have skyld i problemerne med kirken.
”Vi har sagt ja til et forlig for at få lukket sagen. Vi har afleveret et byggeri, som vi skulle, og jeg har god samvittighed. Vi har haft et fint forløb med kirken, og jeg har ikke noget at klandre menighedsrådet for. Men de har hele tiden været klar over, at det her var et udviklingsprojekt, og det er ikke vores skyld, at arkitekten ville bruge materialer, som viste sig ikke at være egnede.”
Tilbage i Jyllinge Sogn glæder man sig bare til, at kirken igen står klar. Efter planen sker det i februar 2015.
”Det bliver ikke en ny indvielse. Det kan man ikke,” siger Freddy Lund Petersen.
”Men det bliver i hvert fald noget med, at vi slår på trommer. Vi vil bruge en hel uge på at fejre afslutningen.”
Birthe Ritslev nikker:
”Og det bliver i tørvejr.”
