Kritik: Asylcentre bør opgøre kristenforfølgelser

Hverken Udlændingestyrelsen eller Røde Kors fører statistik over antallet af religiøst motiverede overfald på asylcentre. Røde Kors afviser, at der skulle være et problem

De danske asylcentre kritiseres nu for ikke at opgøre antallet af religiøst motiverede overfald.
De danske asylcentre kritiseres nu for ikke at opgøre antallet af religiøst motiverede overfald. Foto: Scanpix.

Mens man i stigende grad har fokus på at registrere overfald mod bestemte etniske eller seksuelle grupper - de såkaldte hate crimes - eller hadforbrydelser kritiseres de danske asylcentre nu for ikke at opgøre antallet af religiøst motiverede overfald.

Hver måned sker der omkring 14 voldelige episoder på Røde Kors 10 asylcentre i landet, hvoraf nogle er hadforbrydelser med religiøse motiver. Hvor mange vides ikke, for antallet opgøres ikke af hverken Udlændingestyrelsen, kommunerne eller Røde Kors, der er den største driftsansvarlige for landets asylcentre.

Med jævne mellemrum dukker der sager op om forfølgelse af kristne. Senest i marts, hvor en kristen konvertit blev overfaldet og stukket i halsen i fælleskøkkenet på Røde Kors' asylcenter i Avnstrup.

Og netop fordi det kan dokumenteres, at der foregår overfald mod kristne, bør Udlændingestyrelsen opgøre antallet af religiøst motiverede episoder, mener Hans Henrik Lund, integrationskonsulent i Kirkernes Integrations Tjeneste.

”Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke opgør religiøse overfald på samme måde, som man gør i det øvrige samfund. Vi hører om flere og flere chikanesager og overgreb mod kristne på centrene. Og det er helt uhørt, at man bliver forfulgt i det land, man er flygtet til for at komme i sikkerhed. Asylansøgere hører til de allermest udsatte i samfundet, og de har brug for ekstra meget opmærksomhed. Derfor vil jeg opfordre til, at lederne på asylcentrene tager den religiøst baserede vold alvorligt.”

Sagen fra marts, hvor en kristen afghansk konvertit blev overfaldet, foregik på Røde Kors asylcenter i Avnstrup. Her oplyser den ansvarlige politikreds i Midt- og Vestsjælland, at man en til to gange årligt rykker ud til episoder, der er religiøst motiverede.

Ifølge Flygtningenævnet, der behandler asylsagerne, er det langtfra enestående, at asylsøgere føler sig truet, fordi de er konverteret til kristendommen.

”Jeg kan bekræfte, at det er mit indtryk, at sagerne om de konverterede asylansøgere er blevet hyppigere de seneste par år,” siger sekretariatschef Stig Torp Henriksen.

Udlændingestyrelsen henviser til, at det er asylcentrene, der står for overvågningen af voldsepisoder, og styrelsen opgør derfor ikke selv antallet af voldsepisoder.

Anne la Cour, der er asylchef hos Røde Kors, mener ikke, at der særligt er problemer med forfølgelse af kristne.

”Vi opfatter ikke, at hverken overfald generelt eller overfald, der er religiøst motiverede, er et stort problem. Og der er ikke tale om mange episoder, der er religiøst motiverede,” siger hun.

Niels Nymann Eriksen, der er sogne- og indvandrerpræst ved Apostelkirken i København og løbende har kontakt med cirka 50 kristne asylsøgere, er enig med Hans Henrik Lund i, at Røde Kors og Udlændingestyrelsen burde opgøre antallet af religiøse episoder.

”Der har ad flere omgange været opmærksomhed på religiøst betinget vold og chikane, og derfor undrer det mig, at der ikke foregår en monitorering af problemet. Hvis Røde Kors flot siger, at der ikke er et problem, har de en dokumentationsudfordring, når der er så mange, der siger noget andet,” siger han.

Netop fordi der ikke foretages en registrering af religiøst motiverede overfald, kendes omfanget ikke. Men ifølge en rundringning foretaget af Kristeligt Dagblad i 2011 angav 9 ud af 12 Røde Kors-asylcentre dengang, at de havde oplevet chikane mod kristne.