kommende konfirmander og deres familier har for nylig valgt at løse sognebånd for at undgå Kristkirken i Kolding. Her har menighedsrådet ansat tre præster, som alle er teologisk konservative og for eksempel afviser vielse af homoseksuelle og fraskilte.Familiernes modstand får nu den radikale kirkeordfører, Marlene Borst Hansen, til at foreslå, at man ser nærmere på ansættelsesprocessen for præster, så hele menigheden føler sig repræsenteret i hver sognekirke.
Hvad er problemet i Kristkirken i Kolding, Marlene Borst Hansen?
At en meget stor kirke med et stort sogn oplever, at mange løser sognebånd, fordi de ikke kan forene sig med præsternes holdninger. Det er problematisk, at menighedsrådet har valgt at ansætte tre præster med samme holdning. Man bør diskutere, om der skal være en ny model for, hvor meget menigheds-rådet bør bestemme.
Hvilken ny model kunne det være?
Jeg har ikke en løsning på en ny model, men jeg synes, vi bør diskutere det. Som menighedsråd bør man indgå i en dialog med borgerne, så et sogn føler sig repræsenteret.
Hvis folk vil have ind-flydelse, kan de vel vælge at stille op til menighedsrådsvalget?
Ja, det kan de. Men er det rimeligt, at man skal stille op til valg? Det her menighedsråd har brugt den grimmeste side af demokratiet ved at tvinge sin magt igennem uden respekt for en stor del af sognet. Det er superærgerligt for hele folkekirken.
Hvad så, hvis det var tre præster med det modsatte synspunkt?
Det er svært at vende den rundt. Folkekirkens mangfoldighed skal være repræsenteret. Man skal have mulighed for at komme til en præst, der nogenlunde dækker den kirkeretning, man selv er inden for. Det er problematisk, når så mange fra et sogn begynder at løsne sognebåndene.
Er det ikke bare et udtryk for, at sognebåndsløsningen virker?
Det er ikke en succeshistorie, når så mange i sognet løser sognebånd i Kolding. Når et helt konfirmationshold vælger at rykke til et andet sogn. Og når man kan høre fra præsterne i de omkringliggende sogne, at de får mange opkald vedrørende vielser, bårnedåb og begravelser, fordi de ikke føler sig velkommen i deres lokale kirke.
Selvom du ikke vil komme med en decideret løsning, hvad synes du så, man bør gøre ved det?
Når vi alligevel skal diskutere folkekirkens fremtidige struktur, så er det en tiltrængt diskussion, når et menighedsråd vælger at forvalte magten, som man gør i det her sogn. Det er kun rimeligt, at man som fraskilt kan gifte sig i sin lokale kirke. Jeg har en stor kærlighed til kirken, og sådan en sag får mange mennesker til at vende folkekirken ryggen. De føler sig krænket.
Er det et stort problem, hvis man skal vælge en anden kirke?
Når kirken ikke kan rumme folket, synes jeg, det er et problem. I det her sogn rummes folket ikke. Der rummes en bestemt kirkeretning, som menighedsrådet har valgt at ansætte samtlige præster efter. De er ikke folkets repræsentanter. Så er det meget nemt at sige, at folket selv skal stille op til menighedsrådet. Men er det rimeligt at bede folket om det?
Politiserer du ikke folkekirkens arbejde?
Vi skal til at diskutere, hvordan folkekirken i fremtiden skal styres. Så hvis det ikke er i denne situation, vi skal diskutere menighedsrådenes indflydelse, så ved jeg ikke, hvornår det ellers skulle være. Vi skal ikke adskille kirke og stat, men hvis vi ikke skal det, så bliver vi nødt til at tage de politiske diskussioner og få styringsstrukturen på plads. Måske er det for kringlet til, at vi kan gøre noget ved, men jeg vil opfordre til, at man som menighedsråd tænker sig om, og at man indgår i en dialog med enten provsten eller biskoppen, når man vælger at ansætte tre præster med samme holdning.
Men skal du som politiker blande dig i det her?
Der står i Grundloven, at kirkens forfatning skal ordnes ved lov, så vi skal blande os. Men når vi har menighedsrådets kompetencer på plads, så skal vi ikke blande os. Det er kun, fordi vi er ved at diskutere, hvordan den fremtidige styringsstruktur for folkekirken skal være. Ellers skal politikerne ikke blande sig i, hvilke præster der skal ansættes.