Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Politikere vil dæmme op for missionspræster

”Når et menighedsråd vælger tre præster, der alle har den samme holdning, er det ikke repræsentativt for hele folket," siger Malene Borst Hansen. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Konfirmanders modstand mod konservative præster får radikal kirkeordfører og S-politiker til at rejse debat om mindre magt til menighedsråd. Havde det drejet sig om præster med den modsatte holdning, ville der aldrig have været en diskussion, mener en af præsterne

Det skal ikke være muligt for sogne kun at have præster, der ikke vil vie homoseksuelle og fraskilte.

Det mener kirkeordfører fra Radikale Venstre Marlene Borst Hansen, som kritiserer menighedsrådet i Kristkirkens Sogn i Kolding for kun at have ansat præster, der ikke vil vie homoseksuelle og fraskilte.

Hendes kritik kommer i forlængelse af, at 14 konfirmander har fravalgt at blive konfirmeret i kirken, da de ikke kan forlige sig med præsternes holdninger. Derfor bør man se på, om menighedsråd i visse tilfælde har for meget magt, mener Marlene Borst Hansen:

”Når et menighedsråd vælger tre præster, der alle har den samme holdning, er det ikke repræsentativt for hele folket. Og det er kritisabelt ud fra et demokratisk synspunkt. Selvom menigheds-rådet er demokratisk valgt, bør man se på, hvor meget magt et menighedsråd bør have i en situation som denne. Selvom jeg ikke har en konkret løsning, bør denne sag åbne for en diskussion i forlængelse af diskussionen om folkekirkens struktur.”

Og det er folketingskandidat for Socialdemokraterne i Kolding Christian Rabjerg Madsen enig i. Han mener, man bør diskutere, om provsten og biskoppen skal have større beføjelse i visse tilfælde.

”Menighedsrådet har slet ikke taget hensyn til, at der er andre i sognet, der kan være af helt andre holdninger end præsterne her, og det på trods af at provsten og biskoppen i sin tid advarede imod at ansætte præster med samme holdning. Det synes jeg er udemokratisk og vidner om manglende forståelse for folket.”

Men hvis man ønsker indflydelse, er det de fleste steder ikke vanskeligt at blive valgt ind i menighedsrådet, siger den konservative kirkeord-fører, Charlotte Dyremose.

”Vi har i forvejen en fremragende mindretalsbeskyttelse, og havde der bare siddet én person i menighedsrådet i Kolding, der ville noget andet, er der jo mulighed for, at biskoppen ville tage det hensyn,” siger hun og fortsætter:

”Jeg er tilhænger af den eksisterende mindretalsbeskyttelse, hvor biskoppen har mulighed for at indstille mindretallets kandidat. Men hvis der ikke er et mindretal, er der ikke nogen at beskytte. Hvis man vil have, at der skal være yderligere mulighed for at påvirke valget og ønsker, at det er biskoppen, der skal beslutte, hvilken præst der bliver ansat, får vi et bispevælde i stedet for en folkekirke. Og det ønsker jeg bestemt ikke.”

Diskussionen om værdier bliver kun taget op, fordi de pågældende politikere ikke er enige med præsterne, mener en af sognepræsterne i Kristkirken i Kolding Jan Holm Mortensen.

”Hvis det havde drejet sig om præster, der ikke havde konservative holdninger, havde man slet ikke taget det op til diskussion. Menighedsrådet er jo demokratisk valgt, og de valgte enstemmigt den præst, de mente var den rigtige. Så for mig at se handler det om, hvad der er politisk populært at tage op.”

Men menighedsrådenes arbejde er slet ikke til diskussion, siger kirke- og kulturminister Marianne Jelved (R):

”Man bør ikke diskutere det her, for der er lagt op til, at man ikke rører ved menighedsrådets kompetence og arbejdsopgaver. Så det er ikke til diskussion. Og det er heller ikke rimeligt, fordi man har en bestemt sag i landet, at det skulle kunne influere på bestemmelserne om menighedsrådet. Det er helt utænkeligt. Det er et lokalt anliggende, som skal drøftes i det pågældende stift, hvis det overhovedet skal drøftes.”