Latteren breder sig i foredragssalen på Helnan Marina Hotel i Grenaa. Her sidder knap 100 præster fra Aarhus Stift og lytter, mens forfatter Ida Jessen læser højt fra sin egen tekst om Johannes Døberen, der afviser at døbe præsterne, farisæerne og de skriftkloge.
”Snart var der et kæmpe skænderi i gang. For Johannes var hidsig og elskede at skælde ud. 'Grisetryner,' skreg han. 'Du er ikke andet end én, der råber dumme ord i ørkenen,' råbte præsterne tilbage. 'Helligånden, siger du. Tror du ikke snarere, det er den dårlige ånde, der har besat dig',” læser hun, og latteren fortsætter.
Den 49-årige forfatter har tidligere fået at vide, at man ved at genfortælle Bibelen skriver sig selv op til kritik og diskussion. Men at dømme efter oplægget denne onsdag til Aarhus Stifts præstestævne lader hendes arbejde med en ny børnebibel til at gå i den helt rigtige retning.
Opgaven med at skrive en børnebibel har Ida Jessen fået af Bibelselskabet, som ønskede en moderne, humoristisk, ikke-moraliserende og ikke-forkyndende højtlæsningsbog for de seks-niårige.
Og opgaven passede fint for forfatteren, der ud over sin store erfaring med at skrive til børn beskriver sig som kulturkristen og husker de udlægninger af bibelhistorier, hun selv hørte som barn.
”Jeg brød mig ikke om, når man gjorde svære passager i Bibelen tuttenuttede, eller når det tuttenuttede gjorde tekster svære at forstå. Og så var der ting, jeg ikke forstod, som hvorfor nogen ville slå Guds søn ihjel. Den undren har jeg forsøgt at finde svar på i mit arbejde med børnebibelen,” siger hun.
Ret hurtigt i sit arbejde med børnebibelen erfarede Ida Jessen, at der er stor forskel på at genfortælle Det Nye og Det Gamle Testamente for børn. For hvor Det Gamle Testamente ifølge hende er historiefortællingens moder og en slags folkeeventyr, som alle børn forstår trods grusomheder og uretfærdighed, så er Det Nye Testamente historien om en antihelt, der går mod død og mørke, fordi han selv søger det. Og dét er ikke for børn, sige hun.
”Børn er ikke troskyldige og blåøjede. De kender udmærket til kamp for sig selv, til jalousi, grusomme instinkter og uforståelig forfærdelighed og ondskab alt det, der fortælles om i Det Gamle Testamente. Men at ofre sig selv for andres skyld og søge mørke for at komme ud i lyset, det kender de ikke til. Der skal vi ind på et abstraktionsniveau, som simpelthen er børn fremmed.”
På samme vis har det ifølge Ida Jessen været meget sværere at beskrive Jesus end at beskrive Det Gamle Testamentes Gud, som ifølge hende er utilnærmelig i ordets bogstavligste forstand.
”Jesus er ikke nogen tydelig og sammenhængende børneromanfigur. Han har udbrud af barskhed, vrede og irritation, men kræver samtidig kærlighed og helbredelse af folk uden egentlig at interessere sig for dem bagefter. Han både vil menneskene og vil dem alligevel ikke. Han både forstår dem og forstår dem alligevel ikke.”
I løbet af sit oplæg læser Ida Jessen flere passager op fra begge testamenter i den kommende børnebibel, og hun glæder sig over, at publikum hele vejen igennem ”arter sig” uden kritik og diskussion. Diskussioner har hun dog fortsat med Bibelselskabet om blandt andet bogens målgruppe, titel, og hvilke dele af testamenterne der skal med og kan udelades.
Hvordan børnebibelen skal afsluttes, har hun og Bibelselskabet også forskellige ønsker om. Ida Jessen slutter oplægget i Grenaa med at læse sit forslag til en afslutning op, hvor der er fokus på apostlen Paulus og hans berømte ord om kærligheden, som er størst af alt.
Om det bliver den afslutning i sidste ende, vil vise sig. Men ud fra publikums reaktion vil det ikke være nogen katastrofe, hvis det gør.