Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Jesuitter fejrer, at de blev lovlige

Adolf Meister (tv.) ses her sammen med The Ngoc Nguyen. Bag dem Adolf Meisters maleri af pavens overrækkelse af jesuiterordenens nye regler i 1540. Foto: Lars Aarø/Fokus

For 200 år siden blev forbud mod jesuitter ophævet, og det fejres i Aarhus, hvor den 82-årige jesuiterpræst Adolf Meister har malet sin ordens historie

Et billede skildrer den højtidelighed i 1540, hvor pave Paul III overrækker en ydmygt knælende Ignatius et eksemplar af ordenens regler efter at have stadfæstet jesuitterne som et nyt ordenssamfund i den katolske kirke.

Maleriet indgår i en udstilling, der i øjeblikket kan ses i galleriet ved den katolske kirke i Ryesgade i Aarhus. I op mod et halvt hundrede malerier skildres jesuitternes århundredlange historie af byens tidligere katolske præst Adolf Meister som i årenes løb også har gjort sig bemærket som kunstner.

Anledningen er et 200-års-jubilæum hos jesuitterne, som fejres over hele verden, og i dag og i morgen med en række arrangementer i Aarhus, hvor seks af de ni jesuitter i Danmark er bosat. Deriblandt den nu 82-årige Adolf Meister samt den nuværende katolske sognepræst i Aarhus, Herbert Krawczyk, og The Ngoc Nguyen.

”The”, som han kaldes i dagligdagen, er ”superior”, det vil sige leder af jesuittergruppen i Aarhus. Han er vietnameser og understreger dermed det stærkt internationale islæt, der præger Danmarks største katolske menighed.

-årsjubilæet markerer jesuitternes genoprettelse, for i 1773 besluttede pave Clemens XIV at nedlægge ordenen efter pres fra blandt andet den franske adel, den spanske og den portugisiske konge. Først godt 40 år senere, i 1814, blev den genoprettet.

Fyrsterne følte deres magt truet, fordi jesuitterne, blandt andet i de nykoloniserede områder i Sydamerika, ikke nøjedes med at missionere religion og tro, men også oprettede skoler med undervisning til lokalbefolkningen.

”Jesuitterne lærte almindelige mennesker at skrive og læse og regne, og så blev de jo selvstændige mennesker, som magthaverne ikke længere kunne manipulere med. Det passede ikke magthaverne, og derfor blev ordenen nedlagt,” forklarer Herbert Krawczyk.

For jesuitterne går tro og viden hånd i hånd. Ordenen har på verdensplan oprettet i hundredvis af skoler, i Danmark Niels Steensens Gymnasium, grundlagt i 1950. Ud over skoler og oplysning fokuserede Ignatius af Loyola på troen som en individuel, personlig søgen og udviklede i den sammenhæng en meditationsmetode af ”åndelige øvelser”.

”Her er det vigtigste selvfølgelig at forsøge at finde frem til, hvad der er vigtigt for mig, og Guds vilje i mit liv,” forklarer The Ngoc Nguyen.

Jesuitterne kan skrive deres historie tilbage til midten af 1500-tallet, hvor de blev pavens mobile tropper, der kunne sættes ind som kirkens ydremissionærer i kristningen af de nye kolonier i Amerika og Asien. Som ”Jesu soldater” kom de desuden til at spille en vigtig rolle i den katolske kirkes forsøg på at genvinde status i Europa, hvor Luther og andre reformatorer havde gjort alvorlige indhug i ”moderkirkens” magt.

I dag, derimod, er ordenen fortaler for det tværkirkelige samarbejde, og jesuiterbrødrene i Aarhus håber nu på fornyelse ved pave Frans. Et portræt af ham er naturligvis med på maleriudstillingen i Aarhus. Paven har altid spillet en vigtig rolle for jesuitterne. Ordenen sorterer direkte under paven, og for første gang har man i pave Frans en jesuit på pavestolen.

I det hele taget har jesuitterne gennem tiden markeret sig på den progressive fløj af den katolske kirke. Ordenen er fortaler for befrielsesteologien og taler for en styrkelse af kvindens stilling i kirken.

Adolf Meister sætter sin lid til, at det vil lykkes pave Frans at genoplive den fornyelse, der blev lagt op til ved Andet Vatikanerkoncil i 1962-1965.

”Her blev skabt mange 'nye begyndelser', men de blev desværre hurtigt bremset og glemt af de mere konservative fløje i kirken. Det gælder for eksempel befrielsesteologi og den moderne bibelforskning, hvor det videnskabelige arbejde med Bibelen blev nedtonet til fordel for den mere opbyggelige lekture. Det gælder kvindernes arbejde i kirken, for eksempel som menighedsrådsformænd, som vi har det i Danmark, og ikke mindst det økumeniske arbejde, som var gået helt i stå, og i denne forbindelse også kirkens forhold til andre religioner. På sin netop afsluttede rejse til Mellemøsten har pave Frans vist stor åbenhed over for jødedommen og muslimerne. En dialog og forståelse mellem religionerne er jo brændende nødvendig for fredsarbejdet her.”