Prøv avisen
Spørgsmål svar

Kontrol med kirkebyggerier bør være bedre

Det, vi ser som den største udfordring, er, at ansvaret er lagt ud til de folkevalgte menighedsråd." På billedet ses Værløse Kirke, der er blevet renoveret for millioner.

Risikoen for fejl er større, når menighedsråd har ansvar for kirkebyggeri. Det mener Peder Storm, bygherrerådgiver i rådgivningsvirksomheden Finn Balle ApS, som har erfaring med arbejde for menighedsråd

Hvorfor ender relativt nye kirker med at skulle gennem store renoveringer?

Det, vi ser som den største udfordring, er, at ansvaret er lagt ud til de folkevalgte menighedsråd, der ikke nødvendigvis har de faglige kompetencer inden for byggeriet. De kan indgå aftaler med hvem, de måtte finde egnet. Såvel rådgivere som entreprenører, der ikke nødvendigvis har tilstrækkelig erfaring med det pågældende område. Dermed opstår en forøget risiko for fejl. Det kan være en af forklaringerne på, at der har været større, omkostningsfulde renoveringer, og ikke sjældent skyldes det rådgiveres forsøg med nye sammensætninger af materialer i prestigefyldte byggerier.

Ikke alle menighedsråd søgte kyndig vejledning, da kirker blev bygget for eksempel i 1970'erne. Er man blevet bedre til det?

Vores erfaring er, at flere og flere henvender sig, når de er i tvivl, for at få det gjort ordentligt. Men erfaringer viser desværre også, at nogle vælger at løse opgaven selv, selvom de ikke er 100 procent klædt på til det.

Hvad kunne man gøre for at imødegå det problem?

Jeg vil vurdere, at renovering og vedligehold af nyere kirker med fordel kunne underlægges samme granskning som fredede bygninger og kirker over 100 år. Hvis disse bygninger skal renoveres eller behandles, er der lovkrav om, at der er kvalificerede byggerådgivere inde over. Om det på samme måde skal gøres til lov, ved jeg ikke, men det burde i hvert fald være et krav.

Hvad kunne stifterne helt konkret gøre for at hjælpe menighedsrådene?

Man kunne udarbejde gode retningslinjer for, hvordan sådan en proces bør foregå, og lave en samling eksempler på gode forløb omkring byggeri og renovering. Jeg kunne også forestille mig en central byggeenhed i stiftet, som kunne rådgive om, hvor man søger kyndig hjælp. Så ville stiftet kunne henvise menighedsrådene til rådgivere, der har konkret erfaring med kirkebyggerier. På den måde kunne man også sikre, at menighedsrådene ikke indgår tilfældige aftaler med rådgivere, som måske ikke er kompetente til opgaven.

Er der noget, der tyder på, at risikoen for byggefejl og efterfølgende renovering er en anden i kirken end i det øvrige samfund?

Jeg har ikke noget statistisk grundlag for at kunne udtale mig, men det er min opfattelse, at netop sammenblandingen af prestigefyldte byggerier og ikke-afprøvede materiale- og konstruktionssammensætninger er større inden for kirkelige byggerier, der traditionelt set har haft store og rigelige budgetter.