Prøv avisen

Nyere kirker repareres for millioner

Hellig Kors Kirke i Jyllinge skal seks år efter sin indvielse ombygges for over 11 millioner kroner.

Folkekirken har de seneste 10 år brugt over 100 millioner kroner på at reparere moderne kirkebygninger ofte på grund af fejl i byggeriet. Problemet er, at menighedsråd bestående af amatører skal stå for byggeprojekter, mener præst

Baunekirken ved Herning har været utæt siden indvielsen i 1977.

Efter i årevis at have haft spande til regnvand stående i kirken tog menighedsrådet for tre år siden konsekvensen og betalte for en gennemgribende renovering. Prisen var 33 millioner kroner.

”Det blev en del af kirken, at der altid stod spande rundt omkring,” siger menighedsrådsformand Tove Saka.

I sognet havde man diskuteret, om man skulle rive kirken ned og bygge noget nyt.

”Provsti og stift syntes, det var lidt voldsomt at skulle renovere for mange millioner. Men sognet havde været en aktiv del af byggeriet, og hver husstand var helt konkret kommet med en sten til kirken. Så der var mange følelser forbundet med Baunekirken, som også var et vartegn for Tjørring,” fortæller Tove Saka om kirken, som blev genindviet i 2012.

Baunekirken er ikke den eneste moderne kirke, som har haft behov for bekostelige reparationer.

På landsplan har menighedsråd de seneste 10 år brugt over 100 millioner kroner på reparation af kirker bygget efter 1960. Det viser opgørelser i stifterne, som Kristeligt Dagblad har søgt aktindsigt i. Mange af kirkerne har fra begyndelsen lidt af byggefejl, lyder begrundelsen fra en række menighedsrådsformænd.

Artiklen fortsætter efter grafikken 

Det gælder for eksempel Avedøre Kirke fra 1977, som er renoveret for 18 millioner kroner. Og Hellig Kors Kirke i Jyllinge, som seks år efter sin indvielse skal ombygges for over 11 millioner kroner.

Menighedsråd bør ikke stå alene med ansvaret for så store byggerier, mener Paul Kühle, sognepræst i Avedøre Kirke, som blev utæt, da kirkens ståltag blev gennemtæret.

”Når vi overhovedet har kunnet gennemføre ombygningen, er det, fordi vi fik en dygtig ingeniør ind i menighedsrådet i 2005,” siger han.

”Hovedproblemet er jo, at de fleste mennesker i et menighedsråd bestående af amatører ikke kan overskue så stort et projekt. Det var vores skræk flere år før, og vi har skubbet det foran os.”

Et samarbejde på provsti-plan, hvor en særligt ansat eller et firma styrer byggeriet sammen med et udvalg af menighedsrådsmedlemmer, ville formentlig spare menighedsrådene for både penge og bekymringer, mener Paul Kühle.

Der bør være bedre støtte til menighedsrådenes varetagelse af kirkebyggerier. Det mener bygherrerådgiver Peder Storm fra rådgivningsvirksomheden Finn Balle Aps, som blandt andet har arbejdet for menighedsråd:

”De kan indgå aftaler med hvem, de måtte finde egnet. Såvel rådgivere som entreprenører, der ikke nødvendigvis har erfaring med det pågældende område. Dermed opstår en forøget risiko for fejl.”

Menighedsrådene har imidlertid den hjælp, de behøver, mener Lise Lotte Rebel, biskop i Helsingør Stift, hvor fem nyere kirker de seneste 10 år har brugt mindst 48 millioner kroner på renovering.

Men et menighedsråd turde først gå i gang med renoveringen, fordi de tilfældigvis fik en ingeniør som medlem?

”Men så skulle de have henvendt sig i stiftet. Jeg har kun hørt om det ene tilfælde, som du her nævner. Det er heldigt, at de har en, der har kunnet rådgive dem. Men har de ikke en byggekyndig inden for egne rækker, henvender de sig og får hjælp i provstiet eller stiftet. De får altid hjælp af rådgivere i byggesager,” siger biskoppen.

Moderne kirker er dog næppe hårdere ramt af byggefejl end øvrige byggerier fra samme periode, vurderer lektor Benny Grey Schuster, ekspert i moderne kirkearkitektur.

”Jeg har selv besøgt en hel masse kirker, som bare er 15-20 år gamle, og som allerede har været i gang med den første istandsættelse. Min forklaring er, at man med de nye kirker har lavet noget, som ikke var prototyper, og derfor kunne der opstå ubehagelige overraskelser. Det er stadig beklageligt og for dårligt, men vi ved, at byggeri fra 1970'erne generelt blev bygget for hurtigt og med dårlige materialer. Så et kvalificeret bud er, at man i det øvrige samfund i lige så høj grad har måttet vedligeholde på grund af dårligt byggeri.”