Prøv avisen

Kritik: Kirkefondet svigter indvandrerkristne

I storbyer som København vrimler det med migrantmenigheder. Her ses medlemmer af menigheden fra The Redeemed Christian Church of God Jesus Center Copenhagen, som har lokaler på Amagerbrogade i København. Foto: Scanpix

Ingen migrantmenigheder har råd til at give 10 millioner kroner for en lukket kirke. Kirkefondet burde overveje sin værtsrolle for landets nye kristne, siger integrationsorganisation

Kristne indvandrere kan overtage de lukkede kirker. Sådan har det lydt flere gange, efter københavnske kirker blev lukket og sat til salg. Men priser på mellem 9 og 10 millioner kroner gør, at menighederne ikke kan komme i nærheden af dem. Og nu ser det ud til, at de lukkede kirker i København ikke nødvendigvis bliver videreført med kirkelige formål, for Samuels Kirke på Nørrebro er netop blevet solgt for 9.5 millioner kroner til boligselskabet Vibo for at blive omdannet til 50 ungdomsboliger.

Hans Henrik Lund er konsulent i Kirkernes Integrations Tjeneste. Han mener, at Kirkefondet burde satse mindre kommercielt på salget af kirkerne.

”Jeg synes, at Kirkefondet burde overveje sin rolle i at være værtskirke for nye kristne menigheder, der kommer til Danmark. Det er man jo ikke, hvis man sætter så høje priser,” siger Hans Henrik Lund.

Kirkefondet kan for eksempel beslutte, at de lader nogle af deres kirker fortsætte som kirke hos en migrantmenighed og at lade dem betale driftsomkostningerne. Intentionen med kirkerne var jo oprindeligt at danne ramme om menighedsliv for borgere i København. Nu har sammensætningen af borgere ændret sig i etnicitet, men det er jo stadig borgere. Når kirker sættes til salg til en høj udbudspris, så er det, at restauranter, boligselskaber og arkitektfirmaer kommer og byder på dem. Det kan jeg kun beklage,” siger Hans Henrik Lund.

Han fortæller, at migrantmenighederne har haft fokus på de lukkede kirker, fordi det fremgik af debatten, at hvis der var migrantkirker, som ville overtage dem og drive dem videre, skulle de have førsteprioritet.

”Det er klart, at hvis Kirkefondet hellere vil sælge til et kommercielt boligselskab, så er det en beslutning, som Kirkefondet tager. Jeg havde hellere set, at kirkebygninger, som er opført for indsamlede midler, kunne fortsætte som kirker,” siger Hans Henrik Lund.

Niels Erik Nielsen er en dansker, der er født og opvokset i Indonesien. Han har taget en teologisk præsteuddannelse i USA og er præst for menigheden First International Baptist of Copenhagen, som holder til i baptistkirken Kristuskirken på Nørrebro sammen med fem andre menigheder.

”Der er virkelig trængsel, når vi alle sammen skal holde gudstjenester og mødes til arrangementer. Mange af vore medlemmer opholder sig i Danmark i en kortere årrække, så derfor er det vanskeligt at etablere en økonomi, som sætter os i stand til at købe en kirke til de aktuelle priser. Men bygningerne er opført som kirker, og egentlig burde kristendommen gives videre til de kommende generationer, så man opfylder det formål, som de er bygget til,” siger Niels Erik Nielsen, der oplyser, at menigheden består af omkring 80 medlemmer, men at der deltager omkring 140 til gudstjenesterne og flere til for eksempel julearrangementer.

Koncertkirken, som mener, den har både et kulturelt og socialt formål, har i øjeblikket lejet sig ind i Blågårds Kirke, som også er sat til salg.

Paul Opstrup, som er leder af KoncertKirken, har givet et bud på køb af Blågårds Kirke. Men langt under udbudsprisen på 9,5 millioner kroner.

”Det er der vist kun et diskotek eller et boligselskab, der har råd til at betale. Jeg mener, at Kirkefondet skulle tænke mindre kommercielt og sætte kirkerne til salg for en lavere pris, så kulturelle og sociale formål som Koncertkirken eller kristne menigheder i København kunne få råd til at købe dem. På den måde videreføres bygningerne som samlingssteder for lokalbefolkningen, og man bevarer de fantastiske rum. Der bliver jo slet ikke bygget så smukt mere. Byg ungdomsboliger på en tom grund og lad Blågårds Kirke fortsætte som et stilfuldt samlingssted,” siger Paul Opstrup.

Han oplyser, at KoncertKirken i Blågårds Kirke er en ikke-kommerciel forening, der løbende har arrangementer inden for klassisk og rytmisk musik. Tre gange om ugen i sæsonen er der også bespisning af hjemløse, som menighedsrådet i Blågårdens Sogns betaler for.

Generalsekretær i Kirkefondet, Henrik Bungaard, understreger, at man hele tiden i sin prioritering for ny anvendelse af de lukkede kirker har haft brugen af bygningerne til kirke eller til kirkeligt formål som den allerhøjeste prioritet.

”Derfor er vi også gået i dialog med alle de henvendelser, der har været fra migrantmenigheder, valgmenigheder og frikirker. Ligeledes har vi også hele tiden været åbne for, at en lukket kirke ikke nødvendigvis skulle sælges, men kunne bruges som kirke på vilkår svarende til dem, der har været gældende for folkekirkens brug af kirkerne. Det vil sige, at den nye bruger, for eksempel en migrantkirke, skal stå for driften, løbende vedligehold af bygninger, ligesom der skal være et årligt tilsyn, som sikrer, at bygninger holdes forsvarligt ved lige,” siger Henrik Bundgaard og fortsætter:

”I de samtaler, som vi har haft med interesserede migrantmenigheder, har vi ikke fået klare tilkendegivelser af, at man har kunnet magte den økonomiske byrde, det er både at stå for driften og samtidig afsætte betragtelige midler til løbende vedligehold af en stor bykirke.”

Kirkefondets formål er at skabe liv og vækst i folkekirkens menigheder. Derfor ser Henrik Bundgaard det heller ikke som opgave for Kirkefondet ”at være værtskirke for nye kristne menigheder, der kommer til Danmark”.

”Det udelukker ikke, at vi på anden vis vil støtte og hjælpe de initiativer, der tages for at hjælpe de mange kristne, som kommer til landet og bosætter sig her. Vi vil langt hellere ruste folkekirkens menigheder til at gøre en indsats her og gå i dialog med de nye kristne menigheder,” siger Henrik Bundgaard.

Han oplyser, at Kirkefondet ønsker at sælge sine kirker, så man ikke skal bruge hverken menneskelige eller økonomiske ressourcer på dem i fremtiden. På den måde varetages Kirkefondets formål bedst.