Et nyt kirkeligt webmagasin er nu gratis tilgængeligt på nettet. Nyt Babel sætter spot på kirkelige kortslutninger og gejstlige ukristeligheder. Nyt Babel er nemlig kritisk. Ja, selve dets baggrund, ballast og bevæggrund handler om at kritisere. ”For det er der styrke og integritet i, og kun den ureflekterede siger ja til alting,” hedder det i tidsskriftets første leder.
Som et i egentlig forstand konservativt organ vil redaktørerne hævde kirkens ældgamle grundlag og kræve respekt for det. For det er jo i kirken, folkekirkedanskeren finder sammenhæng i tilværelsen og grund under fødderne. Så meget mere forbistret, ja forbandet er det, at så mange i folkekirken svigter deres opgave, mener redaktørerne og teologerne Nana Hauge, Merete Bøye og Stine Munch. Alt for mange kirkefolk løber efter succes og medieomtale og gør dermed folkekirken lige så tom og indholdsløs som det, der var moderne i fjor.
Merete Bøye beskriver under overskriften ”Den bekymrede kirke”, hvordan stræbsomme præster insisterer på at pifte kirken op ved at gøre gudstjenesten underholdende og kirkesproget let fordøjeligt. Nogle præster står åndeligt talt på hænder i deres kirker for at følge med tiden, mens andre præster laver spaghettinadver og konfirmandklubber.
”Alligevel er kirken stadig et sted, hvor de fleste kun kommer ved særlige anledninger,” skriver Bøye og tilføjer, at ”det vil den formodentlig blive ved med, indtil der er nogen, der besinder sig og begynder at føle trang til atter at gøre kirken til stedet, hvor man først og fremmest koncentrerer sig om det ene fornødne, nemlig evangeliets forkyndelse.”
Ret beset burde tidskriftet hedde Anti-Babel. I Det Gamle Testamente ville folkene nemlig bygge et tårn ind i himlen, så forskellen på Gud og menneske fortonede sig. Nyt Babel har imidlertid et andet og modsat anliggende, som Nana Hauge pointerer i en prædiken i magasinets andet nummer: ”Det evige liv er, at vi kender Gud, og ikke, at vi kender os selv”.
Det er også Nana Hauge, der henleder opmærksomheden på, at det ikke altid er sådan, at små ting kun er små. Små ting kan ofte udtrykke en tendens og pege på en større sammenhæng. I forbindelse med anden pinsedag har mange provstier henlagt gudstjenesten i det fri. Og vist kan man forkynde udendørs, men man bør ikke lukke øjnene for, at der på samme tid er kolossal interesse for at bruge kirken til alt muligt andet end at holde gudstjeneste og høre Guds ord:
”Det er ikke svært at se det modsætningsfyldte i, at kirken rykker ud af kirkerummet, samtidig med at alt muligt andet rykker ind. Disse to tendenser vidner da også om en manglende refleksion over, hvad et kirkerum er, og hvorfor vi har det.”
Så friluftsgudstjeneste anden pinsedag er ikke helt så lille en ting endda. Nej, dermed pilles der ved selve kirkens mening, og således har man forladt småtingsafdelingen og bevæget sig ind i spørgsmålet om, hvad en kirke egentlig er, understreger Hauge.
Redaktørerne af Nyt Babel mener, at der er et skrigende behov for en røst på nettet, som går i rette med letbenede og poserende præster, synodetanker og bispekirke. Nyt Babel har da også mange synspunkter, der flugter med Tidehverv. Andet nummer rummer således en hengiven nekrolog over Jesper Langballe ved Hans Nørkjær.
Webtidsskriftet er professionelt sat op, artiklerne har en tilpas længde, og budskabet er ikke til at tage fejl af: Kirken skal ikke stå med hatten i hånden. Den skal stå ved evangeliet ufortøvet og kompromisløst.
Nyt Babel er utvivlsomt udtryk for en bølge blandt yngre danske præster, der er trætte af den overvættes og demonstrative interesse for moderne bønner, eksperimenterende gudstjenester og religiøse dialoger. Men om Nyt Babel skal blive mere end et bølgeskvulp det afgøres alene af læsernes antal og skribenternes flid.
For de tilstande og tendenser, der har kaldt tidsskriftet på banen, er næppe på vej til at ebbe ud lige foreløbig.